Mens vi venter på Skattekommissionen…

Men efterhånden som Skattekommissionens rapport 2. februar nærmer sig, er der både et stort markeringsbehov og en tydelig bevægelse i det skattepolitiske landskab.

Kommissionen blev nedsat af regeringen i februar 2008 og består af 10 eksperter, primært fra universitets- og forskerverdenen med forhenværende skatteminister Carsten Koch som formand. I februar påbegyndes de politiske forhandlinger, der skal være afsluttet og udmøntet i en skattereform inden Folketinget går på sommerferie i maj 2009. Reformen træder i kraft 1. januar 2010.

I kommissoriet indgår blandt andet:
• Skattereformen skal sigte mod en markant reduktion af skatten på arbejdsindkomst, herunder ved at sænke skatten på den sidst tjente krone.
• Skattereformen skal fremme regeringens mål på klima- og energiområdet.
• Skattereformen skal samlet set være fordelingsmæssigt afbalanceret
• Ejendomsværdiskatten på boliger fastholdes uændret.

De samlede skatter og afgifter udgør 861 milliarder kroner i 2008. Det svarer til et skattetryk på 48 procent af BNP. Heraf stammer 401 milliarder kroner fra indkomstskat, mens de indirekte skatter (moms & afgifter) sørger for 314 milliarder kroner i statskassen. Af de 401 milliarder kroner i indkomstskat udgør topskatten de 19 milliarder kroner Der er således ikke overvældende sammenhæng mellem, hvor meget topskatten fylder i debatten, og hvor lille en andel af den samlede beskatning, den faktisk udgør.

Skattemuren
Med indgangen til 2009 er grænsen for betaling af mellemskat rykket opad, så den nu er på 347.200 kroner i årlig indkomst – og dermed sammenfaldende med grænsen for betaling af topskat: Denne grænse kan kaldes ”skattemuren”, idet den markerer overgangen mellem en skattesats på 42 procent og en sats på hele 63 procent. Med sammenfaldende bundgrænse for mellem- og topskat, får man således de facto en topskattesats på 21 procent-point (mellemskat 6 procent + topskat 15 procent = 21 procent).

I øvrigt har top- og mellemskatten så at sige nu byttet plads i skattesystemet. I 2009 er cirka 21 procent af skatteyderne topskattepligtige, mens ”kun” 18 procent af skatteyderne er mellemskattepligtige. Forskellen skyldes, at ægtefællens indkomstforhold kan modregnes i mellemskatten, men ikke i topskatten.

Gode økonomiske argumenter for at lette skatten i toppen af skalaen
Både ved skattelettelserne i 2004 og 2007 har fokus ensidigt ligget i bunden og den mellemste del af skatteskalaen. Det har på den ene side gjort det mere attraktivt at gå fra passiv forsørgelse til aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet. Men omvendt har dette ensidige fokus i bunden af skatteskalaen også forvredet skattestrukturen yderligere i forhold til tidligere.

Specifikt har den øverste marginalskat været uberørt på 63 procent siden 1994. Samtidig runder antallet af topskattebetalere 1 million danskere i 2009, hvilket gør det svært at fastholde myten om, at det er en ren ”rigmandsskat”.

De økonomiske vismænd beregnede i deres halvårsrapport fra november 2008, at lettelser i topskatten i forbindelse med en skattereform vil være cirka 60 procent selvfinansieret pga. forventet øget arbejdsudbud samt nedbringelse af sort arbejde (og det gælder uanset, om der er tale om at rykke grænsen for betaling af topskat opad, eller om der er tale om at sænke selve topskattesatsen).

Samlet set er der styrkede økonomiske argumenter for at lette personskatten i toppen af skalaen.

Politisk bliver øvelsen mere ”tricky”:
Politisk er der også bevægelse i det skattepolitiske landskab. Særligt muligheden for at rykke på topskattegrænsen forekommer sandsynlig. Til gengæld har det været mere moderat med bud en sænkelse af den øverste marginalskat. Eksempelvis reserverede førnævnte vismandsrapport selv i det mest seriøse af sine tre skatteomlægningsscenarier kun 20 procent af den samlede skattelettelse (5 milliarder kroner ud af i alt 25 milliarder kroner) til at sætte den øverste marginalskat ned.

I krydsfeltet mellem økonomi og politik er konklusionen, at det er politisk utænkeligt med et 180 graders sceneskift fra de senere års fokus på bund- og mellemskat til et fokus nu udelukkende på topskat. Skattekommissionen udspil til februar vil heller ikke rumme en sådan anbefaling, idet kommissoriet understreger en afbalanceret fordelingsprofil i skattereformen.

Et mere realistisk bud er, at der kommer skattelettelser over hele skatteskalaen, dvs. både i bunden (personfradrag, bundskat og/eller beskæftigelsesfradrag) og i toppen af indkomstskalaen (mellem- og topskat). I særdeleshed kan forventes en realpolitisk kamp på argumenter om, hvor tyngdepunktet i lettelserne i skat på arbejde skal ligge.

Stigende accept af underfinansiering
Finansieringen af skattereformen er en mindst ligeså vanskelig øvelse. Der er en tendens til stigende accept af en underfinansieret skattereform i takt med den bekymrende konjunktursituation. Eksempelvis i en form hvor skattelettelserne gives i 2010, men finansieringen først indfases over en længere årrække. Det synspunkt har både vismænd, statsministeren og flere af Folketingets partier antydet i debatten, og det er i øvrigt det, man gør i mange andre EU-lande under indtryk af finanskrisen.

Skattekommissionen ventes at spille ud med et forslag til skattereform, som er svagt underfinansieret – dvs. accept af dynamiske effekter, men et konservativt skøn over dem. Skattekommissionen vil så lade det være op til politikerne at træffe valg om eventuelt yderligere underfinansiering med henvisning til at stimulere økonomi og efterspørgsel. Et scenario kunne være lettelser i skatten på arbejde for cirka 30 milliarder kroner, hvor af de cirka 25 milliarder kroner finansieres.

Nogle mulige finansieringskilder, som er i spil:
 - Markedsmæssigt salg af CO2-kvoter i stedet for at de foræres væk
- Afskaffelse af særlige skatterabatordninger for udvalgte erhvervssektorer
- Flere grønne afgifter
- Bortfald af skattesubsidierede frynsegoder
- Loft over skattefri indskud på pensionsopsparing
- Finansiering udenfor skattesystemet, fx brugerbetaling.
- begrænsning af skatteværdien af rentefradrag

Uanset hvad navigerer Skattekommissionen i et stormombrust og hajfyldt farvand – og det bliver en spændende mærkedag, når rapporten offentliggøres 2. februar.

Yderligere oplysninger:
Skattepolitisk chef Bo Sandberg, mobil 2850 3819
bragt ons. d. 28. januar 2009