Hovedpunkterne i VKO-skattereformen: Forårspakke 2.0
Regeringen indgik søndag den 1. marts forlig med Dansk Folkeparti om en skattereform. I al væsentlighed skal lovgivningen på plads i indeværende folketingssamling, således at reformen kan træde i kraft pr. 1. januar 2010.
Her følger først hovedpunkterne, derefter Dansk Erhvervs vurderinger.
Hovedpunkterne i VKO-skattereformen
VKO har aftalt flg. skattelettelser (ca. beløb, opgjort ved reformens fulde indfasning 2019):
30 mia. kr. lavere skat på arbejde fordelt på:
• 6 mia. kr. (mellemskatten afskaffes)
• 6 mia. kr. (topskattegrænsen hæves med 54.000 kr. til ca. 408.000 kr.).
• 14 mia. kr. (bundskattesats sænkes med 1½ pct. mv.)
• 4 mia. kr. (ny ”grøn check” og højere pensionstillæg)
Regeringen finansierer sit forslag således i hovedtræk (ca. beløb, opgjort ved den fulde indfasning i 2019):
27,9 mia. kr. (der er næsten fuld finansiering fra ca. 2015 og frem)
• 1,7 mia. kr. (grønne afgifter, borgere)
• 6,7 mia. kr. (grønne afgifter & sundhed, erhverv)
• 5,4 mia. kr. (erhverv generelt udover grønne afgifter)
• 2,3 mia. kr. (auktionering af CO2-kvoter)
• 1,3 mia. kr. (frynsegoder inkl. multimediebeskatning)
• 3,2 mia. kr. (lavere værdi af ligningsmæssige fradrag)
• 0,9 mia. kr. (loft over indbetaling på ratepensioner)
• 0,6 mia. kr. (lavere værdi af rentefradrag mv.)
• 5,9 mia. kr. (skattetekniske ændringer, nominel fast-låsning beløbsgrænser 2010, forbedret ligning mv.)
Kickstartsvirkning
• Underfinansiering på 14,1 mia. kr. i 2010 (48% under-finansieret) og på hhv. 8,4 og 7,9 mia. kr. i 2011 og 2012.
Dynamiske effekter
• Regeringen opererer med dynamiske effekter for ca. 5½ mia. kr., som styrker den finanspolitiske holdbar-hed.
Væksttiltag udenfor skattesystemet her og nu (dvs. bidrag til vækstpakke 2009)
1) Den bundne opsparing i SP-ordningen har hidtil været bundet til udbetalinger efter det fyldte 65. år. Regeringen og DF har aftalt, at der i resten af 2009 åbnes et vindue, hvor man kan få udbetalt (hele) sit indeståen-de på SP-ordningen for at holde en hånd under den enkelte families forbrugsmulighed og stimulere efterspørgslen (mod en skat på 35% for de første 15.000 kr. og 50% for resten). SP udgør p.t. ca. 43 mia. kr. Finansministeriet regner med at op ¼ af de indeståen-de midler på den konto trækkes ud i 2009, hvilket vil give øget købekraft og privat efterspørgsel for 7-8 mia. kr.
2) Byggeri: 1½ mia. kr., tilskud til renovering og bygningsarbejde, herunder energibesparende foranstaltninger, i helårsbeboelse.
3) Drøftelse af lempet anlægsloft. Regeringen vil snarest med KL drøfte hvordan anlægsinvesteringerne inden for de borgernære serviceområder, fx børn, folkeskoler og ældrepleje, kan øges i 2009.
Finansieringen af den endelige skattereform adskiller sig på flg. 13 punkter fra regeringens forslag fra 24. februar:
1) Lempelser i befordringsfradrag: Befordringsfradraget beskæres ikke for de laveste indkomster, ligesom overgang fra den høje befordringstakst til den lave nu først indtræder efter 120 km daglig transport (mod 100 km i dag) bl.a. for at støtte yderområderne.
2) Støtte til velgørende foreninger: Nu også fradragsret for de første 500 kr. i årlig indbetaling (for at modsvare den faldende skatteværdi som følge af ligningsmæssige fradrag 33 => 25%)
3) Afgifter fredet i forhold til Forebyggelseskommissionen: Regeringen og DF understreger eksplicit, at Forebyggelseskommissionens rapport senere på året ikke kan føre til yderligere afgiftsforhøjelser.
4) Tænkepause ved udligningsskatten: Pensionsudbetalinger på over 284.000 kr. årligt skulle i det tidligere forslag beskattes med ekstra 7,5% i 2010 og med 8 % i 2011, hvorefter udligningsskatten udfases indtil 2043. Det vil iflg. Dansk Erhverv tilskyndes til en hurtigere tilbagetrækning. Alternativt vil pensionsindbetalingerne ophøre. Regeringen og DF er enige om i løbet af foråret at udarbejde en model, der tager hensyn til både invalidepensionister, ægtepar og arbejds-udbudsvirkninger. Det forventede provenu på 200 mio. kr. er dog uændret.
5) Loft over årlige indbetalinger på ratepensioner strammes: Bliver på 100.000 kr. i stedet for de 250.000 kr., som regeringen oprindelig foreslog.
6) Ophævelse af momsfritagelser for bl.a. rejsebureauer træder først i kraft pr. 2011 (formodentlig for at se dybden af finanskrise og recession an).
7) De 160 mio. kr. på erhvervsstøtteordninger er nu specificeret: Nuværende nominelle støttebeløb pris-talsreguleres ikke frem mod 2015 (dvs. besparelsen smøres ud i et tyndt lag på alle erhvervsgrene mv.)
8) Skat på aktieindkomst nedsættes ikke så kraftigt, som regeringen havde lagt op til: 27 hhv. 42% (mod 25 og 40% som oprindelig foreslået af regeringen).
9) Der indsættes en post på 1½ mia. kr. til effektiv kontrol, forbedring af selvangivelse, indsats mod sort arbejde mv.
10) Nominel fastholdelse af beløbsgrænser: Set i lyset af de betydelige skattelettelser 2010, fastholdes alle nominelle beløbsgrænser for skattebetaling i medfør af personskattelovens §20 nominelt uændret i 2110 – men kun i 2010. Herefter ”normal” justering. Giver et finansieringsbidrag på hele 5 mia. kr.
11) I 11. time er der kommet en voldsom forøgelse af de grønne kørselsafgifter på lastbiler, som planlægges indført fra 2011, med 500 millioner kroner om året. Læs mere på DTL's hjemmeside
12) Vedr. afgift på mættet fedt, friholdes mælk - til gengæld bliver afgiften på mættet fedt i mejeri-produkter 25 kr./ kg og ikke 20 kr. som foreslået.
13) Emballageafgiften ændres kun for vin og spiritusflasker. Dvs. der forventes ikke sænkede pantsatser for de store øl- og sodavandsflasker.
Dansk Erhverv mener
På positivsiden bemærkes flg.:
• Der gives skattelettelser i alt for ca. 30 mia. kr.
• For første gang i mange år sænkes den øverste marginalskat markant (63=> 56%)
• Topskattegrænsen rykkes kraftigt opad til ca. 408.000 kr.
• Indkomstskattesystemet forenkles
• Kraftig kickstart i 2010 med underfinansiering på 14 mia. kr.
• Mulighed for at hæve personligt indestående på SP-ordningen i 2009: Får stor positiv effekt på fx detailhandel og virker ligesom en målrettet skat-telettelse i 2009.
På negativsiden bemærkes især:
• Ambitionsniveaeut matcher ikke helt udfordring, videnssamfund og tidshorisont
• Multimedieskatten er et slag i ansigtet på vores fremtidige vidensamfund
• Mange andre større og mindre tidsler bl.a. kørselsafgifter lastbiler. Mix i cigaretafgift. Grænse-handelsgenerende punktafgifter. Bortfald af momsfritagelse for rejsebureauer og godtgørelse af advokat- og revisoromkostninger.
• Den positive grundlæggende tendens i retning af større sektorneutralitet modvirkes af selektive særordninger.
Downloads:
Downloads: