Skattepolitisk deja vú?!

”Regeringen foreslår, at der gennemføres en gennemgribende reform af det danske skattesystem. Reformen bygger på Skattekommissionens overvejelser og regeringsgrundlaget. Den forener en række grundlæggende strukturhensyn samtidig med, at konkurrenceevnen fastholdes:

• Skatten af arbejdsindkomst nedsættes og marginalskatten reduceres kraftigt for alle.
• Der skabes stabilitet på boligmarkedet.
• Miljøhensynet får en langt mere fremtrædende rolle i skattesystemet.
• Der gøres op med skattetænkning og ligningsindsatsen effektiviseres.”

Sådan kan regeringens kommende forslag til skattereform – i overskriftsform - meget vel komme til at se ud. Lyder det bekendt? Formodentlig. For hvis man erstatter ordet ”Skattekommissionen” med ”Personskatteudvalget” – og så i øvrigt spoler tiden 16 år tilbage, så har man ordret det reformfor-slag, som den daværende nytiltrådte flertalsregering bestående af S, R, CD og Kristeligt Folkeparti vedtog i maj 1993 under navnet ”Ny kurs mod bedre tider”.

Eneste lille forskel er, at Nyrups daværende regering havde én overskrift mere med i den daværende skattereform, nemlig indførelse af det nuværende arbejdsmarkedsbidrag på 8 procent af bruttoløn-nen - og når den overskrift er uaktuel i dag, skyldes det primært, at overgang til et såkaldt bruttofi-ceret skattesystem kun kan laves én gang.

Den nævnte 1993-skattereform – seneste deciderede skattereform i Danmark - trådte i kraft i 1994 og var fuldt indfaset i 1998. Første år blev der givet lettelser i personskatterne for 20 milliarder kro-ner, hvoraf 15,4 milliarder kroner var finansieret. Det vil sige, at man første år opererede med en underfinansiering på 23 procent for som det hed: ”at tilføre økonomien en midlertidig stimulans til fremme af vækst og beskæftigelse.” Da reformen var fuldt indfaset i 1998 indebar den en årlig let-telse i personskatterne for 45,9 milliarder kroner, som så til gengæld var fuldt finansieret.

Hvis man fører 1993-reformens beløb op til 2009-niveau, så blev der givet personskattelettelser for 28 milliarder kroner i 1994 og for hele 64,5 milliarder kroner ved reformens fulde indfasning i 1998.

Tidsprofilen for underfinansieringen af 1993-reformen – dvs. selve den økonomiske kickstarts-effekt – så således ud, da den blev vedtaget i 1993:

• 1994: underfinansieret med 23 procent (det vil sige, at indtægterne kun svarede til 77 pro-cent af udgifterne)
• 1995: 16 procent
• 1996: 9 procent
• 1997: 1 procent
• 1998: 1 procent

Samlet set for perioden 1994-1998 var ”Ny kurs mod bedre tider” underfinansieret med beskedne 8 procent, men med en betydelig ekstra økonomisk indsprøjtning til privatforbruget på 6-7 milliarder kroner i ufinansierede skattelettelser ”up front” i 1994, der i parentes bemærket var valgår.

Sammenligner man den kommende skattereform i 2009 med 1993-reformen, så vil der være langt flere lighedspunkter end forskelle:
• Overskrifterne vil være de samme: Skat flyttes fra arbejde til miljø – og boligmarkedet fredes.
• Der bliver formentlig i 2009 – ligesom i 1993 - givet skattelettelser over hele indkomstskalaen.
• Den tidsmæssige finansieringsprofil bliver formentlig ret sammenfaldende (underfinansiering i hvert fald de første to år).
• Ambitionsniveauet vil være nogenlunde det samme (den reelle lettelse i skatten på arbejde i den seneste reforms slutår 1998 var på cirka 35 milliarder kroner omregnet til 2009-priser, idet det bruttoficerede arbejdsmarkedsbidrag på 30 milliarder kroner fratrækkes personskattelettelserne på knapt 65 milliarder kroner).

Til gengæld bliver det politiske spil noget mere speget denne gang, ligesom finanskrisens ukendte farvand og den forøgede internationalisering siden 1993 også gør udfordringen større.

bragt fre. d. 30. januar 2009