Design
Design er mere end form og farve, og design skaber vækst i danske virksomheder – meget vækst.
Konfronteret med ordet design tænker de fleste af os på form og farve. Form og farve skal ikke fornægtes – og danske designere har gennem tiden været blandt verdens bedste, når det kommer til at udvikle formdesign, som omverdenen efterspørger. Designfaget rummer imidlertid meget mere.
I dag taler man om servicedesign, strategisk design, interaktionsdesign og webdesign for blot at nævne nogle få af designfagets facetter. Dagens designere kan altså meget mere end produktdesigne, og undersøgelser viser, at der skabes en betydelig merværdi i virksomheder, når de anvender design og designere i forbindelse med innovation og forretningsudvikling.
I Dansk Erhverv arbejder vi for, at flere virksomheder bliver opmærksomme på den væsentlige merværdi, som designerne og deres metoder kan tilføre virksomhederne. Vi formidler kontakt mellem designvirksomheder og det øvrige erhvervsliv, ligesom vi er aktive i debatten om designerhvervets fremtid, når det gælder udviklingen af de erhvervspolitiske rammevilkår, øget professionalisering og internationalisering af designerhvervet samt tidssvarende uddannelsesprofiler og forskningsindsatser. Desuden holder vi regeringen fast på de ambitiøse mål, som den har sat for dansk design i strategien ”DesignDenmark”, og vi er med idrøftelserne om en ny strategi.
Læs mere om regeringens designstrategi her:
DesignDenmark.
Læs om de to danske brancheforeninger for design her:
Danish Design Association
Danske Designere
Læs om det offentlige center for design her:
Dansk Design Center