DCSIMG
Log på

Fire principper for ansvarlighed

Dansk Erhvervs arbejde med ansvarlighed bygger på fire principper.

1) Erhvervslivets ansvarlighed skal bruges strategisk. Hvis virksomheder vil have mest ud af deres arbejde med ansvarlighed, skal det indtænkes i virksomhedens strategi og forretningsplan. Jo tættere ansvarlighed er på kerneforretningen, jo større positivt udbytte får virksomheden af sin indsats.

2) Erhvervslivets ansvarlighed skal ses som en proces. En virksomhed bliver ikke 100 % ansvarlig fra første dag. Der kan hele tiden tages små og store skridt i den rigtige retning. Virksomheder skal anerkendes for de tiltag, som de tager – og ikke straffes for det, de ikke gør.

    3) Erhvervslivets ansvarlighed kan udvises på mange måder. Den ene er ikke mere rigtig end den anden. Det er op til den enkelte virksomhed, hvordan man vil gribe udfordringen an inden for en lang række områder, for eksempel fastholdelse og rekruttering af arbejdskraft, klima og miljø samt leverandørstyring.

    4) Erhvervslivets ansvarlighed skal være frivillig. Området skal ikke reguleres med bindende kvoter eller tvungne mærkningsordninger. For at drive forretningsorienteret ansvarlighed skal der til gengæld udbredes best practices og udvikles værktøjer, der kan hjælpe virksomheder med at udvise ansvarlighed.

    Kontakt

    Chef for EU og international afdeling