De danske EU-forbehold

I 1992 stemte danskerne nej til Maastricht-traktaten. Derfor fik den danske regering forhandlet en aftale på plads, som – efter vælgernes ja til aftalen i 1993 – førte til dansk godkendelse af traktaten med fire forbehold.

Forbeholdene vedrører fire områder:

• Unionsborgerskab
• Tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (euroen)
• Afgørelser og aktioner på forsvarsområdet 
• Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender

Alle disse områder har gennem årene været fokusområder i EU-samarbejdet, og flere har udviklet sig på måder, der næppe var forudsigelige i 1993.

Danmark kan til hver en tid afskaffe forbeholdene. De kan dog kun fjernes eller ændres efter en folkeafstemning.

Dansk Erhverv mener
Det er afgørende, at den danske regering kan sikre Danmark og danske virksomheder det fulde udbytte af EU, og det opnås først når forbeholdene er ophævet. Med forbeholdene har Danmark signaleret til resten af EU, at vi ikke ønsker at være et ligestillet medlem af det europæiske samarbejde. Det har lige så længe haft negativ betydning for den måde, vi opfattes på under forhandlinger i Bruxelles. Med Lissabon traktatens udvidede beføjelser til EU vil forbeholdene i stigende grad blive problematiske for Danmark.