DCSIMG
Log på

Erhvervshemmeligheder

Ifølge markedsføringslovens § 19 må en ansat ikke på utilbørlig måde forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder.
 

Har den ansatte på retmæssig måde fået kendskab til erhvervshemmelighederne, må vedkommende hverken viderebringe eller udnytte sin viden uden tilladelse. Forbuddet gælder i tre år efter ansættelsesforholdets ophør.

Det afhænger af den konkrete virksomhed, hvad der kan betragtes som en erhvervshemmelighed. En erhvervshemmelighed er noget, der går ud over almindelig branchekendskab. Efter omstændighederne kan det for eksempel være viden om virksomhedens prissætning, planlagte reklamefremstød, kundekartoteker og markedsanalyser, som er særegne for virksomheden.

En medarbejder, der i forbindelse med udførelsen af arbejdet er blevet betroet tekniske tegninger, beskrivelser, opskrifter, modeller eller lignende, må ikke ubeføjet benytte sådant materiale eller sætte andre i stand til det.

Overtrædelse af markedsføringsloven kan sanktioneres med bøde og i særlige tilfælde hæfte eller fængsel op til 2 år. Desuden kan der nedlægges fogedforbud, og der kan rejses et erstatningskrav mod medarbejderen.

De to største problemer med anvendelsen af markedsføringslovens § 19 er dels at fastslå, om der er tale om en erhvervshemmelighed, dels at bevise, at en tidligere medarbejdere uretmæssigt har gjort brug af erhvervshemmeligheden. Derfor er der større beskyttelse at hente i en kunde- og/eller konkurrenceklausul.

Læs mere her.