Medarbejderens opsigelse
Medarbejderens opsigelsesvarsel afhænger af, hvilken type medarbejder, der er tale om.
Foto
Funktionærer skal opsige deres stilling med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Øvrige medarbejderes opsigelsesvarsler fremgår af ansættelseskontrakten og/eller en eventuel overenskomst.
Hvis der er aftalt prøvetid, er opsigelsesvarslet fra funktionærens side mellem 1 og 14 dage afhængig af, hvad der konkret er aftalt.
Arbejdsgiveren og funktionæren kan have aftalt en gensidig forlængelse af opsigelsesvarslerne.
Opsigelsen har virkning fra den dag, opsigelsen er kommet frem til arbejdsgiveren.
Det anbefales, at opsigelsen afgives skriftligt, eller at modtagelsen af opsigelsen bekræftes skriftligt.
Der kan opstå tvivl om, hvorvidt medarbejderen har opsagt sin stilling, eksempelvis hvor medarbejderen går hjem efter uenighed med arbejdsgiveren. Hvis arbejdsgiveren er i tvivl om, hvorvidt medarbejderen har opsagt sin stilling, anbefales det, at arbejdsgiveren straks søger at få opklaret spørgsmålet. Dansk Erhverv anbefaler, at medlemmerne kontakter os for rådgivning i denne situation.