Grundlæggende principper
Persondataloven bygger på en række grundlæggende principper, der altid skal overholdes ved behandling af personoplysninger.
Foto
Lovens grundlæggende principper er:
- God databehandlingsskik
- Behandlingen skal altid have et sagligt formål
- Kun relevante og nødvendige oplysninger må behandles
- Oplysningerne skal være ajourført. Urigtige og vildledende oplysninger skal slettes eller rettes
- Oplysningerne må ikke opbevares længere tid end nødvendigt
- Oplysningerne skal opbevares sikkert og må ikke komme uvedkommende til kendskab
God databehandlingsskik
Det er et grundlæggende princip i loven, at oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Dette indebærer blandt andet, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at indsamlingen skal være et naturligt led i eller ligge inden for den virksomhed, som den pågældende virksomhed udøver. Endvidere må oplysningerne ikke være videregående, end hvad der er nødvendigt.
Man kan ikke sætte sig ud over saglighedskriteriet ved at indhente samtykke fra den pågældende.