Beskatning af personalegoder

Personalegoder, som stilles til rådighed for medarbejderne, er som udgangspunkt skattepligtige som en del af aflønningen af medarbejderne.

Oplysningspligt/indeholdelse af A-skat
Arbejdsgiveren har for visse typer af personalegoder pligt til at oplyse SKAT om ydede personalegoder.

Det drejer sig blandt andet om firmabil, sommerbolig, lystbåd, helårsbolig, telefon, tv-licens, personalelån og fri kost og logi efter Skatterådets satser.

Endvidere er visse former for personalegoder A-indkomst, hvilket betyder, at der skal indeholdes A-skat ved lønudbetaling, ligesom der skal indeholdes arbejdsmarkedsbidrag. Det drejer sig blandt andet om multimedier, fri kost og logi efter Skatterådets satser, firmabil og fri telefon.

Er der ikke oplysningspligt, eller er personalegodet ikke A-indkomst, betyder det ikke nødvendigvis, at godet er skattefrit. Værdien af personalegodet skal i så fald selvangives.

Bagatelgrænsen
Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af goderne, fra en eller flere arbejdsgivere m.v., overstiger et grundbeløb eller en bagatelgrænse på 5.500 kr. i 2010.

Hvis godernes samlede værdi i indkomståret overstiger bagatelgrænsen, beskattes hele den samlede værdi. Værdien af følgende goder beskattes uden hensyn til bagatelgrænsen, og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om bagatelgrænsen er overskredet:
 
1. Fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd
2. Fri kost og logi (efter Skatterådets satser)
3. Fri telefon
4. Fri helårsbolig, personalelån samt tv- og radiolicens

Ved bedømmelsen af om grænsen overskrides, skal der kun medregnes de personalegoder, der hovedsageligt er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Der skal være direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Det vil sige, at goderne kun falder ind under bagatelgrænsen, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed.

Til eksempel kan nævnes vaccination af medarbejdere, fri avis til brug for arbejdet, gratis mad og drikkevarer i tilfælde af for eksempel overarbejde, afholdelse af ferie under eller i forlængelse af forretningsrejse, vareprøvning af virksomhedens produkter og kreditkortordninger.

Som nævnt er der alene tale om eksempler, idet ethvert personalegode af økonomisk værdi med undtagelse af bagateller udløser beskatning. Tilskud af forholdsvis begrænset omfang til kaffe-, kantine- og kunstordninger samt tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, beskattes ikke.

Nedenfor gennemgås beskatningen af en række typer af personalegoder.

1. Arbejdstøj
2. Avis
3. Befordring
4. Firmabil
5. Helårsbolig
6. Jubilæumsgratialer
7. Kantine mv.
8. Kost og logi
9. Kreditkort
10. Licens
11. Løsøre
12. Multimedier
13. Parkering
14. Personalefester
15. Personalelån
16. Rabatter
17. Gaver
18. Rejser
19. Sommerhus
20. Sundhedsudgifter
21. Værksted/værktøj
22. Uddannelse
23. Brobizz

1. Arbejdstøj
Stilles der passende arbejdstøj til rådighed (kitler, uniform m.v.), sker der ingen beskatning. Er der tale om almindeligt tøj, for eksempel jakkesæt, vil der som udgangspunkt ske beskatning. I visse særlige situationer vil der ikke ske beskatning, når markedsværdien ikke overstiger bagatelgrænsen.

2. Avis
Fri avis, der erstatter almindeligt avishold i husstanden, er skattepligtig, mens aviser, der leveres på arbejdspladsen til anvendelse på arbejdspladsen, ikke skal beskattes. Fri avis, der gives til medarbejderen af hensyn til arbejdet, er omfattet af bagatelgrænsen.

3. Befordring
Den ansatte skal i princippet beskattes af fri befordring mellem hjem og arbejde, som arbejdsgiveren stiller til rådighed. Der sker dog i praksis ikke beskatning, hvis den ansatte undlader samtidig at foretage befordringsfradrag.

Frikort til offentlige transportmidler beskattes heller ikke efter praksis, såfremt der ikke foretages befordringsfradrag.

4. Firmabil
En firmabil, der stilles til rådighed for privat kørsel, beskattes uanset privatkørslens omfang.

Værdien af fri bil er A-indkomst.

Fri bil omfatter betaling af selve bilen og driftsomkostninger, såsom benzin, olie, service, bilvask mv., men fri bil omfatter ikke betaling af broafgift/Brobizz.

Beskattes man af fri bil, er det udelukket samtidig at foretage befordringsfradrag, ligesom der ikke kan udbetales skattefri kørselsgodtgørelse.

Det skattepligtige beløb udgør 25 pct. af den del af bilens værdi, der er på 300.000 kr. eller derunder, og 20 pct. af resten. Bilens værdi sættes til mindst 160.000 kr., uanset om den har kostet mindre. Der er ikke noget maksimumbeløb.

For nye biler og biler, som på anskaffelsestidspunktet er tre år og derunder, fastsættes værdien til nyvognsprisen (inkl. registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og tilbehør (bortset fra ekstraudstyr, som ikke er monteret af fabrik eller importør)). Det gælder dog kun i det indkomstår, hvor bilen er indregistreret første gang, og de to følgende indkomstår. I det fjerde og følgende indkomstår nedsættes værdien til 75 pct., dog minimum 160.000 kr.

For brugte biler, der på anskaffelsestidspunktet er mere end tre år regnet fra første indregistrering, anvendes købsprisen (inkl. moms + istandsættelsesudgifter og tilbehør m.v.) som grundlag for beregningen. Der foretages ingen efterfølgende regulering.

For biler, der kun er til rådighed en del af året, medregnes et forholdsmæssigt beløb, minimum for 1 måned (1/12 af værdien).

Den ansattes egenbetaling skal fragå i den skattepligtige værdi.

En firmabil, der alene er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, beskattes ikke.

Er bilen kun til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, kræves der som minimum en skriftlig aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren herom.

Køres der blot én gang om året privat i en firmabil, trods aftale med firmaet om, at firmabilen ikke er til rådighed for privat kørsel, udløses beskatning af værdien af fri bil for hele året. Selvom der er indgået en aftale om, at bilen ikke er til rådighed for privat kørsel, skal medarbejderen aflevere firmabilen ved virksomheden uden for arbejdstiden for at være sikker på at undgå beskatning af fri firmabil.

Der sker endvidere kun beskatning, såfremt bilen er egnet til privat anvendelse. Køretøjer som for eksempel lastvogne, kranvogne, kassevogne med indrettet værksted og andre specialkøretøjer er som udgangspunkt ikke egnede til privat kørsel, hvorfor kørsel i disse mellem hjem og arbejde ikke udløser beskatning, men befordringsfradraget bortfalder.

Firmabilordninger kan give anledning til tvivlsspørgsmål af forskellig art. Disse kan imødegås ved at sørge for klare aftaler om bilen. Det anbefales at søge rådgivning hos SKAT, hos revisor eller hos anden rådgiver.

 
5. Helårsbolig
Stiller arbejdsgiveren helårsbolig til rådighed for den ansatte, skal denne beskattes, såfremt der betales en leje, der er lavere end markedslejen. Beskatningen sker i princippet efter en individuel vurdering af markedslejen, men i praksis følges Skatterådets satser, således at beskatningen sker af differencen mellem den faktisk betalte leje og markedsværdien, der er fastsat af Skatterådet.

Herudover skal eventuelle af arbejdsgiveren betalte faste udgifter, vand, varme osv. beskattes fuldt ud.

Er der pligt til at bebo boligen under ansættelsesforholdet og pligt til fraflytning ved ansættelsesforholdets ophør, er der tale om en tjenestebolig, og der gives et nedslag i markedsværdien på 30 pct. Den skattepligtige værdi kan maksimalt udgøre 15 pct. af den ansattes faste løn fra den pågældende arbejdsgiver, dog minimum kr. 24.000. Såfremt markedsværdien efter nedslaget er mindre end kr. 24.000, sker beskatningen dog kun på grundlag af dette lavere beløb.

Er der ikke beboelsespligt, men alene pligt til fraflytning ved ansættelsesforholdets ophør (almindelig lejebolig), gives der nedslag på 10 pct.

Der gælder særlige beskatningsregler for direktører og andre med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

6. Jubilæumsgratialer
Anledningen til udbetalingen skal være enten medarbejderens personlige eller arbejdsgiverens jubilæum. Gratialer, der udbetales til den ansatte i anledning af lønmodtagerens jubilæum, dvs. 25, 35, 40, 45, 50 og 60 år samt i anledning af virksomhedens jubilæum, dvs. 25 år eller et antal år, der er deleligt med 25, beskattes efter samme regler som fratrædelsesgodtgørelser, dvs. at der ydes et skattefrit bundfradrag på 8.000 kr.

7. Kantine m.v.
Fri kost er skattepligtig. Værdien er den sparede privatudgift, der fastsættes skønsmæssigt.

Betaler den ansatte for kosten, sker der kun beskatning, såfremt prisen er lavere end arbejdsgiverens indkøbs- eller fremstillingspris (ekskl. faste omkostninger).

Hvis tilskuddet til en kantineordning er af forholdsmæssigt begrænset omfang, og ordningen kun er til rådighed på arbejdspladsen, beskattes denne ikke.

Spisekuponer til benyttelse på restauranter o. lign. beskattes af pålydende værdi med fradrag af egenbetaling.

 

Værdien af gratis kaffe/te beskattes ikke. 

8. Kost og logi
Fri kost og logi er skattepligtig.

Skatterådet fastsætter årligt satser for visse persongrupper for værdien.

9. Kreditkort
Hvis en ansat får stillet et kreditkort til rådighed til brug for dækning af erhvervsmæssige udgifter, er gebyret for udstedelsen/fornyelsen af kortet skattefrit. Udstedes der privatkort til medarbejderen, er betalingen af gebyret for udstedelsen/årsfornyelsen umiddelbart skattepligtigt, medmindre beløbet falder ind under bagatelgrænsen.
 
10. Licens
Den ansatte skal beskattes, såfremt arbejdsgiveren betaler tv-/radiolicens, dekoderafgift mv. for den ansatte, da disse udgifter altid er af privat karakter, uanset den ansattes arbejdsområde.

11. Løsøre
Stiller arbejdsgiveren løsøre (for eksempel malerier, antikviteter o.lign.) til den ansattes rådighed i dennes hjem, beskattes den ansatte af et beløb svarende til, hvad det ville koste at leje genstande(ne).

12. Multimedier
Læs mere om multimedieskat her.

13. Parkering
Benyttelse af parkeringsplads, der stilles til rådighed af hensyn til arbejdet, beskattes ikke. Det er uden betydning, om bilen skal anvendes i arbejdstiden.
 
14. Personalefester
Værdien af personalefester beskattes ikke. Økonomisk kompensation ved afbud beskattes fuldt ud.
 
15. Personalelån
Ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til en lavere rente end mindsterenten, skal beskattes af forskellen mellem den faktiske rente og mindsterenten.

Forskellen medregnes til den personlige indkomst, men et tilsvarende beløb kan fradrages som yderligere renteudgift i kapitalindkomsten.

16. Rabatter
Der sker beskatning af rabatter i det omfang, rabatten overstiger avancen hos arbejdsgiveren.

17. Gaver
Gaver beskattes. Årlige gaver i forbindelse med jul/nytår beskattes kun, såfremt markedsværdien overstiger 700 kr. inkl. moms. Overstiger værdien 700 kr. beskattes hele beløbet. Kontanter eller gavekort beskattes fuldt ud, og der skal indeholdes A-skat. Lejlighedsgaver ved fødselsdage og lign. beskattes efter praksis ikke, hvis værdien er beskeden. Der skeles ved lejlighedsgaver til værdien af jule-/nytårsgaver.
 
18. Rejser
Der er ikke skattepligt af egentlige forretningsrejser og studierejser af generel karakter, hvor rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser. Indeholder rejsen et turistmæssigt islæt, beskattes den ansatte af værdien af den private del af rejsen. Beskatningen sker efter markedsværdien.
 
19. Sommerhus
Stiller arbejdsgiver en sommerbolig til rådighed for en ansat, og betaler den ansatte ikke fuldt vederlag herfor, foreligger der et skattepligtigt personalegode.

Værdien af et sommerhus og lign., der er til rådighed i ugerne 22-34, beskattes med ½ pct. pr. uge af ejendomsværdien, og i de øvrige uger med ¼ pct.

Sommerboliger, der er beliggende i Danmark, værdiansættes med udgangspunkt i den offentlige vurdering pr. 1.oktober året før brugsåret. Findes ingen ejendomsværdi, eksempelvis fordi sommerboligen er beliggende i udlandet, fastsættes værdien efter et skøn.

Arbejdsgiver er forpligtet til at oplyse om fri sommerbolig og skal samtidig oplyse værdien heraf.

Er sommerhuset beliggende i udlandet, skal der dog alene ske indberetning om, at huset har været til rådighed. Værdien heraf skal af den skattepligtige medtages på selvangivelsen med et beløb svarende til ½ pct. henholdsvis ¼ pr. uge af en skønnet ejendomsværdi.

Betaler den ansatte leje for sommerboligen, er det kun forskellen mellem den fastsatte værdi og den faktiske betalte leje, der skal indberettes.

20. Sundhedsudgifter
Arbejdsgiver kan vælge at dække flere typer af sundhedsudgifter for medarbejderne. Skattereglerne herfor afhænger af en række forhold.

 

Sundhedsforsikringer
Arbejdsgiveren kan vælge at yde et mere indirekte tilskud til sundhedsbehandlinger gennem tegning af en forsikringsordning for medarbejderen. I det tilfælde afhænger beskatningen hos medarbejderen af, om udgiften afholdes som et led i den generelle personalepolitik eller ej.

En eventuel udbetaling fra forsikringsordningen til medarbejderen er skattefri, og arbejdsgiveren har fradragsret for udgiften.

Vælger arbejdsgiveren at finansiere en medarbejders sundhedsudgifter gennem lavt forrentede personalelån (lavere end mindsterenten), vil beskatningen hos medarbejderen ligeledes afhænge af, om det sker som led i en generel personalepolitik eller ej. Såfremt rentefordelen skal beskattes hos medarbejderen, skal lånet indberettes til SKAT. 

Hvordan skal præmier til arbejdsgiverbetalte forsikringsordninger, herunder syge- og ulykkesforsikringer, håndteres skattemæssigt?

a.      Forsikringen dækker kun i fritiden
Præmien er skattepligtig for medarbejderen, hvis arbejdsgiveren betaler præmie til en ikke- fradragsberettiget forsikringsordning, som ejes af medarbejderen, og som kun har til formål at dække begivenheder, der indtræffer i medarbejderens fritid. Der er her tale om løn ombyttet til forsikringspræmie. Det samme gælder, når arbejdsgiveren indbetaler forsikringspræmie i henhold til en kollektiv overenskomst direkte til en gruppelivsordning eller en syge- og ulykkesforsikring, der kun dækker medarbejderen i fritiden. 

b.      Forsikringen dækker kun i arbejdstiden
Præmien er ikke skattepligtig for medarbejderen, hvis arbejdsgiveren betaler præmie til en forsikring, der dækker den risiko, der er forbundet med arbejdets udførelse. Det samme gælder rejseulykkesforsikringer, der alene dækker rejser i arbejdstiden.

c.      Forsikringen dækker både arbejdstid og fritid

Forsikringssum på højst 500.000 kr.:
Betaler arbejdsgiveren præmie til en syge- og ulykkesforsikring, der ejes af arbejdsgiveren, hvor hovedformålet er at dække medarbejderen i arbejdstiden, men forsikringen også dækker medarbejderen i fritiden, er præmien skattefri, når forsikringssummen er på højst 500.000 kr. Dette gælder også for heltidsulykkesforsikringer, selvom hovedformålet med forsikringen ikke er en dækning i arbejdstiden.

Forsikringssum over 500.000 kr.:
I de tilfælde, hvor forsikringssummen overstiger 500.000 kr., skal der foretages en opdeling af præmien, idet medarbejderen får en skattepligtig økonomisk fordel af den del, der går til dækning af medarbejderens fritid. Medarbejderen skal selv anføre den skattemæssige værdi af dækning af risiko i fritiden på selvangivelsen. Er præmien ikke opdelt, anses 50 pct. af præmiens værdi for at gælde fritiden.

d.      Forsikringen dækker sundhedsbehandlinger – individuelle ordninger
Præmien er skattepligtig for medarbejderne, hvis arbejdsgiveren betaler præmie til en forsikring, der for eksempel dækker udgifter i forbindelse med kritisk sygdom eller udgifter i forbindelse med behandling af sygdomme (helbredsforsikring) hos en eller nogle udvalgte medarbejdere. Det gælder dog ikke for forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. 

e.      Forsikringen eller betalingen dækker sundhedsbehandlinger som et led i en generel personalepolitik
Præmien er ikke skattepligtig for medarbejderne, hvis arbejdsgiveren som et led i den generelle personalepolitik betaler den direkte udgift eller præmien til en forsikring, der tilbyder sundhedsbehandling til medarbejderne. Det er endvidere muligt at aftale kontantlønsnedgang.

Skattefriheden er dog betinget af forskellige forhold:

• Det er en betingelse, at arbejdsgiveren tilbyder sundhedsbehandling til alle virksomhedens medarbejdere på samme vilkår. Er der en enkelt medarbejder, der ikke er omfattet af tilbudet, er ingen af de øvrige medarbejdere omfattet af skattefritagelsen.
• Det er dog muligt at begrænse medarbejdertilbuddet efter to kriterier, nemlig anciennitet og antal arbejdstimer. Det vil sige, at virksomheden kan stille krav om for eksempel minimum 3 års ansættelse. Virksomheden skal dog være opmærksom på, at deltidsansatte ikke må diskrimineres. I bindende svar fra Skatterådet er der fastsat en undergrænse på otte arbejdstimer pr. uge.
• Der skal desuden foreligge en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for sundhedsbehandling. Kiropraktorbehandling er alene betinget af, at der foreligger en skriftlig erklæring fra en autoriseret kiropraktor. Parterne har valgfrihed omkring behandlingsmetode og -art, dog skal behandling af psykiske lidelser ske hos en autoriseret psykolog.

Også arbejdsgiverbetalt rygeafvænning, for eksempel rygestopkursus og nikotinpræparater, er skattefrit. Det samme gælder en forbyggende sundhedsundersøgelse, der omfatter måling af kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt, når det sker som et led i den generelle personalepolitik.

Hvis ovennævnte betingelser er opfyldt, er den arbejdsgiverbetalte sundhedsudgift eller præmien til en forsikring, der dækker sundhedsbehandlinger, ikke skattepligtig hos medarbejderen. Det samme gælder en rentefordel, hvis arbejdsgiveren finansierer alkoholafvænning af en medarbejder via lavt forrentede personalelån.

f.      Præmier indbetalt til forsikring, der indgår i en pensionsordning
I nogle tilfælde indbetaler arbejdsgiveren bidrag til pensionsordninger, hvor der indgår en ikke fradragsberettiget gruppelivsforsikring eller syge- og ulykkesforsikring. Præmien betragtes som skattepligtig B-indkomst for medarbejderen.

21. Værksted/værktøj
Benyttelse af arbejdsgiverens værksted og/eller værktøj i fritiden samt lån af værktøj beskattes ikke.
 
22. Uddannelse
Arbejdsgiverbetalte udgifter til uddannelse af medarbejdere er skattefrit for medarbejderen.

Ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser er skattefri, når ydelserne modtages af arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold.

Alle typer uddannelse inden for såvel grund-, efter- som videreuddannelser er omfattet.

Skattefriheden gælder først og fremmest for lønmodtagere, men følgende personer er også omfattet:

• Personer, der som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt modtager personalegoder, dvs. konsulenter, revisorer mv.
• Medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser
• Elever, der modtager de nævnte uddannelsesydelser direkte fra Arbejdsgivernes Elevrefusion samt
• Tidligere, men nu afskedigede medarbejdere.

For så vidt angår afskedigede medarbejdere, vil der således være skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til forskellige kurser eller hjælp til påbegyndelse af en egentlig uddannelse, som en arbejdsgiver tilbyder at betale for at hjælpe medarbejderen som led i en fratrædelsesordning. Der vil også være skattefrihed for kurser, som gives til afskedigede medarbejdere, for eksempel i form af ekstern konsulentbistand, der går ud på hjælp til at finde nyt arbejde.

Skattefriheden omfatter blandt andet ungdomsuddannelser, korte og mellemlange videregående uddannelser, lange videregående uddannelser, der erhverves på universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner og alle typer af efter- og videreuddannelse, som erhverves i tilknytning hertil, for eksempel diplom- og masteruddannelser. Der er ikke skattefrihed for ydelser, som udelukkende har et privat formål for modtageren.

Foruden skattefrihed for befordrings- og rejsegodtgørelse i tilknytning til uddannelsen kan arbejdsgiveren betale skole- eller deltagerbetalingen samt ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset.

23. Brobizz
Arbejdsgivers betaling af medarbejderens Brobizz til Storebælt eller Øresund er som udgangspunkt et skattepligtigt personalegode.

Anvendes Brobizzen udelukkende til erhvervsmæssig kørsel samt kørsel mellem hjem og arbejde i egen bil eller firmabil, er Brobizzen skattefri, under forudsætning af, at medarbejderen undlader at tage det standardiserede befordringsfradrag for Storebælt (90,00 kr. pr. passage) eller Øresund (50,00 kr. pr. passage).

Det bemærkes i denne forbindelse, at medarbejdere med arbejdsgiverbetalt Brobizz ved kørsel i egen bil kan tage befordringsfradrag for selve strækningen over broen efter de almindelige befordringsregler, uden at dette fradrag gør Brobizzen skattepligtig.

Såfremt et arbejdsgiverbetalt Brobizz-abonnement anvendes til private ture ud over kørsel mellem hjem og arbejde, vil hver enkelt tur som udgangspunkt udløse beskatning.