Lægeerklæringer

• Her kan du kan finde en digital mulighedserklæring

Mulighedserklæringen
Mulighedserklæringen sætter fokus på medarbejderens muligheder for at udføre arbejdsopgaver på trods af sygdommen. Erklæringen forudsættes blandt andet anvendt, hvor medarbejderen og arbejdsgiveren er i tvivl om, hvilke arbejdsfunktioner medarbejderen kan klare.

Arbejdsgiver og medarbejder udfylder første del i fællesskab
Mulighedserklæringen består af to dele. Arbejdsgiveren og medarbejderen udfylder i fællesskab den første del på baggrund af en samtale. Her beskrives funktionsnedsættelsen, de påvirkede jobfunktioner og eventuelle skåneinitiativer, som arbejdsgiver og medarbejder har aftalt. Arbejdsgiver og lønmodtager kan for eksempel aftale en tilpasning af arbejdet, omplacering, ændrede arbejdsopgaver, hjemmearbejde, kollegahjælp, ledelsesstøtte, fysisk træning, osv.

Lægen udfylder anden del
Lægen udfylder den anden del på baggrund af en samtale med den sygemeldte. Lægen skal vurdere, om arbejdsgiverens og medarbejderens beskrivelse af funktionsnedsættelsen og arbejdsmulighederne er forsvarlige i forhold til helbredet. Lægen skal desuden komme med eventuelle egne forslag til skåneinitiativer og et skøn over, hvor længe arbejdet skal tilpasses, eller hvor længe helt eller delvist fravær anses for påkrævet. Lægen skal også vurdere, om der er nogle af de aftalte skåneinitiativer mv., som lægen ikke finder nødvendige.

Hvornår kan samtalen holdes?
Arbejdsgiveren kan ifølge loven forlange mulighedserklæringen udarbejdet på et hvilket som helst tidspunkt under medarbejderens sygeforløb. Det kan også ske i tilknytning til et forløb med gentagne sygemeldinger, hvor erklæringen kan forlanges på et tidspunkt, hvor medarbejderen ikke aktuelt er syg.

Husk overenskomsterne
Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at en række overenskomster indeholder regler omkring indhentelse af lægeerklæringer. For eksempel fremgår det af Landsoverenskomsten for kontor og lager og Landsoverenskomsten for butik – begge indgået mellem Dansk Erhverv og HK, at en lægeattest først kan kræves ved sygdom af over 3 dages varighed. Dog kan der også kræves en lægeattest ved hyppigt, kortvarigt fravær på 1 eller 2 dage. Det er derfor vigtigt at undersøge, om virksomheden er omfattet af overenskomster, der indeholder andre regler omkring lægeattester end sygedagpengeloven.

Arbejdsgiver indkalder til samtale – Medarbejderen har pligt til at møde op
Arbejdsgiveren skal indkalde medarbejderen til en samtale om første del af erklæringen. Medarbejderen skal have et rimeligt varsel, f.eks. et par dage. Medarbejderen har pligt til at møde op til samtalen indenfor normal arbejdstid. Hvis medarbejderen ikke kan møde op til samtalen på grund af sygdommen, kan samtalen holdes telefonisk, hvis sygdommen tillader det. Hvis medarbejderen også er for syg til at deltage i en telefonisk samtale, afholdes samtalen ikke. I stedet kan arbejdsgiveren bede om en friattest. Friattesten er omtalt nedenfor.

Samtalen omkring mulighedserklæringen kan eventuelt afholdes samtidig med den sygefraværssamtale, som arbejdsgiveren skal afholde med medarbejderen inden udgangen af den 4. fraværsuge.

Frist for aflevering af mulighedserklæringen
Arbejdsgiveren kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår mulighedserklæringen skal være ham i hænde. Hvis medarbejderen uden rimelig grund nægter at deltage i samtalen eller kommer for sent med mulighedserklæringen, bortfalder retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra den dag, hvor medarbejderen eller mulighedserklæringen udebliver, til og med den dag, hvor medarbejderen henholdsvis deltager i samtalen eller afleverer lægeerklæringen.

Medmindre der foreligger undskyldende omstændigheder, må det antages, at arbejdsgiveren også er berettiget til at foretage et fradrag i funktionærens løn, hvis medarbejderen udebliver fra samtalen eller ikke afleverer erklæringen inden for fristen. Et fradrag vil maksimalt kunne ske, indtil medarbejderen deltager i samtalen eller afleverer erklæringen. På grund af den sparsomme retspraksis anbefaler vi, at arbejdsgiveren på forhånd orienterer medarbejderen om denne konsekvens, f.eks. i kontrakten eller det brev, hvor der anmodes om mulighedserklæringen.

Friattest
Arbejsdgiveren kan også bede om en såkaldt friattest. Det er en langt simplere lægeerklæring, hvor lægen i brevform bekræfter, at medarbejderen er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Der har siden indførelsen af mulighedserklæringen været visse problemer med at få lægerne til at udstede friattester, men vi hører, at problemet er blevet mindre. Hvis du oplever, at lægen ikke vil udstede en friattest, er du velkommen til at kontakte os for rådgivning.

Dansk Erhverv anbefaler, at virksomheden sender en skriftlig anmodning til medarbejderen, når den ønsker en friattest. Vi anbefaler også, at det fremgår af brevet, at virksomheden ønsker lægens stillingtagen til, om medarbejderen er helt eller delvist uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og i bekræftende fald hvor længe.

Varighedserklæring
Arbejdsgiverens kan bede om en såkaldt varighedserklæring efter 14 dages sygdom. Det fremgår af efter funktionærlovens § 5, stk. 4. Arbejdsgiveren afgør, om varighedserklæringen skal udstedes af funktionærens egen læge eller en specialist, som funktionæren vælger. I varighedserklæringen skal lægen give et skøn over, hvor længe han forventer, at sygdommen vil vare.

Standardbreve
Dansk Erhverv har udarbejdet en række standardbreve, som du kan anvende i forbindelse med de forskellige typer lægeerklæringer. Du kan bestille standardbrevene hos vores Hotline på 33 74 64 00.