DCSIMG
Log på

Løn eller sygedagpenge?

Om medarbejderen har krav på løn eller sygedagpenge under sygdom, afhænger af en række forhold, herunder om vedkommende er funktionær, og om der er overenskomst.
 

Funktionærer har krav på fuld løn under sygdom. Ikke-funktionærer kan have krav på fuld eller delvis løn under sygdom i medfør af en overenskomst. Overenskom­sterne indeholder typisk et anciennitetskrav, for eksempel 9 måneders uafbrudt ansættelse.

Nogle overenskomster begrænser også kravet på løn til en vis periode, hvor­efter medarbejderen overgår til sygedagpenge. Ikke-funkti­onærer kan også have krav på fuld løn under sygdom i henhold til individuel aftale i kontrakten eller i henhold til en kutyme på virksomheden.

 

Er der ikke krav på løn, har medarbejderen krav på syge­dagpenge, hvis betingelserne er opfyldt. Som udgangs­punkt betaler arbejdsgiveren dagpengene i arbejdsgiver­perioden på 21 dage, hvorefter kommunen tager over. I nogle situationer er der dog ingen arbejdsgiverperiode. Læs mere her.

 

Arbejdsgivere, der betaler løn under sygdom, har som udgangspunkt ret til refusion af dagpenge fra kommunen efter arbejdsgiverperioden. Læs mere her.