DCSIMG
Log på

Forsikring for mindre arbejdsgivere

Mindre arbejdsgivere kan tegne en forsikring, der giver ret til refusion fra kommunen allerede fra 2. hele fraværsdag.
 


Optagelse

Virksomhedens lønsum er afgørende for, om virksomheden kan optages i ordningen. I 2011 kan der ske optagelse i ordningen, hvis lønsummen ikke oversteg 6.702.500 kr. i 2010. Herudover er det en betingelse, at virksomheden har et aktivt SE-/CVR-nummer.

Optagelse sker ved tilmelding hos Økonomistyrelsens AdmistrationsCenter. Tilmeldingsblanketten fås hos kommunen eller på www.oes.dk/forsikring.

 

Dækning
Forsikringen dækker alle ansatte, uanset om de modtager løn eller dagpenge under sygdom. Udbetaling fra forsikringen forudsætter, at medarbejderen opfylder betingelserne for at få dagpenge fra arbejdsgiveren, herunder beskæftigelseskravet på 8 uger og 74 timer.

Udelukkelse

En virksomhed bliver udelukket fra ordningen i 2011, hvis lønsummen oversteg 8.272.800 kr. i 2010.

Præmien

Forsikringspræmien beregnes også på grundlag af den årlige lønsum. I 2011 udgør præmien 0,69 pct. Præmien er fradragsberettiget.

Lønsumsgrænserne og præmien reguleres hvert år.