Cpr-nummer og skattekort
I forbindelse med ansættelse af udenlandsk arbejdskraft er det nødvendigt, at medarbejderen, uanset nationalitet, får et dansk cpr-nummer og et skattekort.
Foto
Cpr-nummer og skattekort udstedes af medarbejderens bopælskommune. Såfremt medarbejderen endnu ikke har etableret bopæl i Danmark, skal henvendelse rettes til arbejdsgivers hjemkommune.
Det er vigtigt, at virksomheden er opmærksom på, at et udstedt skattekort ikke er garanti for, at medarbejderen har en opholds- og arbejdstilladelse og dermed lovligt kan arbejde i virksomheden. Virksomheden bør derfor altid i tvivlstilfælde tjekke, at medarbejderen kan arbejde i virksomheden på lovligt grundlag.