Log på

Arbejdsskade

Arbejdsskader er en fællesbetegnelse for arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Hvad er en arbejdsskade?
En arbejdsskade dækker over henholdsvis en arbejdsulykke og en erhvervssygdom, som skyldes arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under.

En ulykke er fx, hvis en medarbejder i arbejdstiden falder ned af trappen og slår ryggen, bliver udsat for et røveri og får posttraumatisk stresssyndrom, eller efter at have båret tunge kasser mandag-fredag pådrager sig gener i skulderen. Ulykken er sket efter en hændelse eller påvirkning – enten pludselig eller inden for højest fem dage.

En erhvervssygdom kan fx være allergi, høretab eller en skulderskade, og hvor sammenhængen mellem påvirkningerne fra arbejdet og sygdommen er kendt i den medicinske forskning. Sygdommen opstår efter udsættelse på mere end 5 dage – og som regel over en meget lang periode.

Hvem skal anmelde?
Arbejdsulykker skal anmeldes af arbejdsgiveren. Hvis arbejdsgiveren ikke anmelder ulykken, kan den ansatte gøre det.

Formodede erhvervsbetingede lidelser skal anmeldes af læger og tandlæger. Du kan som arbejdsgiver blive inddraget i sagen – det kan være for at bekræfte oplysninger i sagen, fx om medarbejderens arbejdsopgaver.

Hvordan skal man anmelde?
Anmeldelse til henholdsvis forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen) og/eller Arbejdstilsynet sker på www.easy.aes.dk, som herefter sørger for, at anmeldelsen automatisk sendes videre til rette modtager. Det kræver en tilmelding og en pinkode at bruge easy.dk – tilmeldingen sker via hjemmesiden.

Arbejdsulykker som har ført til én eller flere dages fravær ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes indenfor 9 dage. I tvivlstilfælde bør ulykken anmeldes til forsikringsselskabet, som herefter vil vurdere, om ulykken kan anerkendes.
 
Vær opmærksom på at få beskrevet det nøjagtige hændelsesforløbet i anmeldelsen, da beskrivelsen bliver brugt i forbindelse med sagsbehandlingen og senere kan udgøre grundlaget for et supplerende erstatningskrav fra medarbejderen.

Hvis der ud over den tilskadekomne ikke har været vidner til arbejdsulykken – så skriv det.

Den endelige frist for anmeldelse er et år efter, at ulykken er indtruffet. Konsekvenserne af manglende rettidighed er at sagen afvises, med mindre arbejdsskadestyrelsen dispenserer fra fristen.

Manglende anmeldelse kan udløse et påbud og en bøde til arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren er ikke part i sagen
Som arbejdsgiver er du ikke part i din medarbejders arbejdsskadesag. Det betyder,

  • at der ikke er aktindsigt i sagen, med mindre det drejer sig om oplysninger af ikke-personfølsom karakter samt oplysninger, der vedrører virksomhedens egne forhold
  • at der alene kan klages over selve afgørelsen om anerkendelse, dvs. om skaden er sket på grund af arbejdet eller de forhold, det er foregået under
  • at der ikke kan klages over erstatningens størrelse.

Relevante forsikringer
Enhver arbejdsgiver, der har ansatte, skal

  • tilmelde sig Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)
  • tegne en arbejdsulykkeforsikring i et forsikringsselskab efter eget valg

Ansættelsesforholdet kan være lønnet såvel som ulønnet. Det afgørende er, at der udføres arbejde for virksomheden, og at virksomheden har instruktionsforpligtelsen overfor den ansatte.

Læs om vikarer

Læs mere herom på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside

Virksomheden kan desuden vælge at tegne en frivillig erhvervsansvarsforsikring, der dækker i forbindelse med supplerende erstatningskrav.

Hvad kan skadelidte få godtgjort og erstattet*

* krav relateret til dødsfald er ikke medtaget

Konsekvenser ved ikke at forsikre medarbejdere
Hvis du som arbejdsgiver glemmer at forsikre dine ansatte, kommer du selv til at betale erstatningen. Højesteret afsagde i sommeren 2015 en dom, hvor arbejdsgiver blev dømt til at betale 1,6 mio. kr. i erstatning til en ansat for en erhvervssygdom, denne havde pådraget sig under sin ansættelse. Derudover skulle arbejdsgiveren betale sagens omkostninger, som udgjorde 100.000 kr.

Det drejede sig om en boksepromoter (A), som havde indgået en promoterkontrakt med en bokser (B), som måtte stoppe sin karriere, efter at han fik konstateret hjerne- og synsskader, som Arbejdsskadestyrelsen anerkendte som en erhvervssygdom. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udbetalte i første omgang erstatningen til B, men anmodede herefter A som sikringspligtige arbejdsgiver om at refundere beløbet.

Højesteret gav Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring medhold i, at A var at betragte som arbejdsgiver, med den begrundelse, at
  • A havde en økonomisk og erhvervsmæssig interesse i B´s boksekampe
  • A havde instruktionsbeføjelser over B

Inddrag virksomhedens arbejdsmiljøorganisation
Vær opmærksom på, at alle anmeldte ulykker bliver undersøgt, så der kan træffes foranstaltninger mod gentagelse. Inddrag i den forbindelse arbejdsmiljøorganisationen i både undersøgelsen og den senere opfølgning.

Kontakt

Chefkonsulent

t: 3374 6318
m: 2278 7001
Arbejdsmiljøkonsulent

t: 3374 6598
m:
Arbejdsmiljøkonsulent

t: 3374 6295
m: 2245 3337
Arbejdsmiljøchef, souschef

t: 3374 6178
m: 2076 0073
Arbejdsmiljøkonsulent

t: 33746281
m:
Læs også om