Hvile- og fridøgn

Det vil sige, hvis arbejdsdagen slutter kl. 22.00, så kan medarbejderen først møde på arbejde igen næste dag kl. 9.00. Og hvis arbejdsdagen først er slut kl. 24.00, så kan medarbejderen først møde næste dag kl. 11.00.

Hvileperioden kan nedsættes i forbindelse med en række særlige typer af arbejde, for eksempel i forbindelse med skifteholdsarbejde, rådighedsvagter, kulturelle arrangementer mv. Dog kan hvileperioden ikke nedsættes til mindre end 8 timer, og der skal som udgangspunkt snarest muligt ydes tilsvarende hvileperioder som kompensation.

Inden for hver periode på 7 døgn skal medarbejderen endvidere have et fridøgn. Der må altså ikke være mere end 6 dage mellem 2 fridøgn.

Fridøgnet skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode, og da den daglige hvileperiode er på 11 timer, vil det sige, at medarbejderen normalt har krav på en sammenhængende hvileperiode på 35 timer hvert 7. døgn.

Ved omlægning af fridøgnet i forbindelse med rådighedstjeneste må perioden mellem 2 fridøgn ikke overstige 12 døgn, og det omlagte fridøgn skal så vidt muligt gives i sammenhæng med et andet fridøgn og således, at mindst det ene fridøgn ligger i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Medarbejderen har således normalt krav på en sammenhængende hvileperiode på 59 timer hvert 12. døgn ved omlægning af fridøgnet.

Reglerne om daglig hvileperiode og om ugentligt fridøgn kan fraviges ved situationer, der kan betegnes som force majeure. Det kan for eksempel være lynnedslag, der skader en virksomheds elektroniske udstyr, det kan være brud på en vandledning, der sætter en lagerhal under vand, eller det kan være brand.

Bemærk, at for unge under 18 år gælder særlige hvile- og fridøgnsbestemmelser.

Læs mere
Du kan få mere at vide om hvile- og fridøgnsbestemmelser på Arbejdstilsynets hjemmeside, www.at.dk.