Log på

Værdiskabende CSR - God ledelse, praksis og rapportering

Hvordan skaber virksomhederne værdi med CSR? Hvordan vil regeringen styrke CSR i handel og udvikling? Hvad siger nye analyser om virksomhedernes erfaringer med CSR - og hvem vinder priserne for bedste CSR-rapportering 2014?

Dansk Erhverv, Erhvervsstyrelsen og FSR – danske revisorer inviterede den 6. oktober 2014 til konferencen ’Værdiskabende CSR – God ledelse, praksis og rapportering’, hvor mere end 300 CSR professionelle havde fundet vej til Børsen. 

Konferencen stillede skarpt på, hvordan samfundsansvar kan skabe værdi både for virksomheden og for samfundet – med fokus på CSR som del af god selskabsledelse, optimering gennem hele værdikæden, og best practice rapportering om samfundsansvar. 

På programmet var frontløbere som Microsoft, IKEA og Bestseller, der delte ud af deres erfaringer med at skabe værdi gennem samfundsansvar, og handels- og udviklingsminister Mogens Jensen fortalte om regeringens nye initiativer for at styrke CSR i globale værdikæder. Konferencen gav endvidere indblik i toplederes krav og forventninger til arbejdet med samfundsansvar nu og i fremtiden, og FSR - danske revisorer kårede for 20. gang vinderne af CSR Rapporteringspriserne 2014 med prisuddeling af H.K.H. Kronprinsessen.

Hovedprisen for bedste CSR-rapportering gik til A.P. Møller – Mærsk, mens Novozymes modtog en særlig jubilæumspris. I kategorien "nye tilgange" vandt Syd Energi (SE), og SMV-prisen gik til Færch Plast.

Se video fra dagen - klik her


Klik på fotogalleriet nedenfor og se fotos fra dagen


Download oplæg fra dagen i programoversigten nedenfor.
 

Programoversigt:

Del 1: Værdiskabelse - ledelsens perspektiv
12.10 - 13.30 

Del 2: Værdiskabelse - på tværs af værdikæden
 14.00 - 15.20

15.20-15.40
Regeringens initiativer for styrket CSR i international handel & udvikling
Mogens Jensen, Handels- og udviklingsminister

Del 3: Værdiskabelse - rapportering som redskab 
16.00 - 16.50

Publikationer

Læs de nye analyser og rapporter om CSR fra Dansk Erhverv og FSR, som blev lanceret på konferencen.

Se Dansk Erhvervs publikation 'CSR Barometret 2014' her.

Se FSR's publikation 'Synspunkter fra toppen af dansk erhvervsliv' her.

Se FSR's publikation 'Godt i gang med CSR-rapportering' her.