Log på

Aftaleret

Hvornår er en aftale bindende, hvordan fortolkes en aftale, og hvem kan forpligte virksomheden? Dansk Erhverv tilbyder din virksomhed rådgivning inden for aftaleret.
Inden en virksomhed begynder at opfylde en aftale om for eksempel produktudvikling, er det hensigtsmæssigt at gøre sig klart, om aftalen overhovedet er indgået.

Den, der begynder at opfylde en aftale, fordi han fejlagtigt tror, at den er indgået, kan i sagens natur ikke kræve betaling. Dette sker ofte i aftaler om udvikling af et produkt, fordi leverandøren, efter en langvarig drøftelse af specifikation, tror, at den anden part har bestemt sig uden at dette er tilfældet.

Der skal være en aftale og den skal også kunne bevises.
Dansk ret bygger på en model om tilbud og accept.

Både tilbuddet og accepten er bindende for den, der afgiver en sådan. Når et tilbud accepteres, er der er en bindende aftale, medmindre et af løfterne rammes af ugyldighed, for eksempel på grund af fejlskrift eller forvanskning.

Er der forbehold eller andre ændringer i en accept, er det ikke længere en accept, men et tilbud, som den oprindelige tilbudsgiver så skal forholde sig til.

Aftaleretten regulerer alene spørgsmålet om, hvornår en aftale er bindende for parterne og – i tvivlstilfælde – hvordan indholdet af aftalen skal forstås (fortolkning), men derimod ikke spørgsmål om aftalens korrekte opfyldelse i øvrigt.

Standardvilkår
I erhvervsforhold anvendes ofte standardvilkår i forbindelse med indgåelse af aftaler. En virksomhed ønsker hermed at sikre, at samtlige aftaler som udgangspunkt indgås på samme vilkår, således at virksomhedens rettigheder og pligter ikke forhandles individuelt.

Standardvilkår indeholder ofte vigtige punkter som f.eks. reklamationsret og ansvaret for mangler. Det er derfor vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i aftalens eventuelle standardvilkår, da disse kan få afgørende betydning ved en eventuel tvist.  

Hvem kan forpligte virksomheden?
Aftaleloven indeholder reglerne om fuldmagt. Det kan være en skriftlig fuldmagt, som beskriver hvad fuldmægtigen kan og ikke kan. Mest almindelig er den såkaldte stillingsfuldmagt, der går ud på, at en medarbejder kan binde virksomheden i det omfang, det er sædvanligt for stillingen. Det betyder for eksempel, at salgsmedarbejderen i en butik kan sælge varerne, men ikke butikkens varebil. Han kan også give rabat med bindende virkning, selvom han er instrueret om, at det kun er butiksbestyreren, der må det.
 
Hvis en person skal have fuldmagt til at handle for virksomheden i alle forhold, der hører til den normale drift, og der dermed er tale om en større aftale, gælder særlige regler om prokura.

Kontakt Dansk Erhverv 
Som medlem af Dansk Erhverv er du velkommen til at kontakte Dansk Erhverv, hvis du har brug for hjælp i forbindelse med indgåelse af en aftale eller er i tvivl om, hvordan en aftale skal forstås.
 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, kontakt vores Hotline på
T. 3374 6400
Læs også om