Naviger op
Log på

Erstatning og produktansvar

Dette skal give læseren en kort introduktion til erstatningsansvar, herunder det særlige produktansvar. Dette er ikke tænkt som en udtømmende gennemgang. For konkret sagsbehandling opfordrer Dansk Erhverv til, at der søges professionel rådgivning.

Erstatningsansvar kan opstå i flere situationer, men de typiske er, som følge af salg af mangelfulde varer og misligholdelse af kontrakter. Ved salg af mangelfulde varer, kan der ydermere ifaldes et produktansvar, såfremt den solgte genstand, ikke blot er mangelfuld, men tilmed ødelægger andre af købers genstande Herudover kan erstatningsansvar opstår som følge af, at andres personers genstande beskadiges.

Der er fire grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt, førend et erstatningsansvar kan realiseres, uanset hvilke af ovenstående tre muligheder erstatningsansvaret baseres på.

Betingelserne er som følger

  1. Der skal være et ansvarsgrundlag
  2. Der skal være indtrådt et økonomisk tab
  3. Der skal være årsagssammenhæng mellem skadenog tabet
  4. Tabet skal være en påregnelig følge af skaden

Erstatningsansvar som følge af salg af mangelfulde varer omfattet af købeloven 
Køb og salg af genstande (fast ejendom undtagen) er som udgangspunkt reguleret af den danske købelov. Såfremt sælger lever et produkt der er mangelfuldt, vil køber have en række misligholdelsesbeføjelser som denne kan gøre gældende mod sælger. Se nærmere om køber og sælgers forpligtigelser i henhold til købeloven her.  En af de misligholdelsesbeføjelser er erstatningskrav mod sælger. Herved er betingelse nummer et opfyldt. Det bemærkes at de resterende tre betingelser stadig skal være opfyldt. Derfor kan køber altså kun få erstatning, såfremt at denne har lidt et økonomisk tab som følge af sælgers misligholdelse.

Det bemærkes, at det er muligt for parterne, at aftale andre erstatningsvilkår end dem der fremgår af købeloven, når det gælder B2B forhold. Ved forbrugerforhold er det ikke muligt, at aftale andre vilkår.

Erstatningsansvar som følge af produktansvar:

Produktansvar er et særligt erstatningsansvar, som kan opstå, når et produkt skader andre genstande eller fysiske personer. Ansvar for skaden opstår kun, hvis produktet anses som værende ”defekt”, hvilket kan være svært at afgøre i praksis. Derudover giver det ofte anledning til problemer, hvem der hæfter for skadelidtes økonomiske tab. Endvidere skal der sondres mellem skader på personer og forbrugerting, og skader på andre genstande. Skader på personer og forbrugerting er reguleret af et EU direktiv, hvorimod skader på andre genstande baseres på dansk ret. Dette har primært betydning i henhold til ansvarsgrundlaget.

Hvornår er et produkt defekt?

Når det skal vurderes om et produkt er defekt, inddrages nedenstående kriterier. Ved skader på personer og forbrugerting foreligger der et ansvarsgrundlag, således at erstatningsbetingelse nummer et er opfyldt, såfremt produktet anses som værende defekt. Ved skader på andre genstande, kan erstatningsansvar undgås, såfremt det bevises, at det faktum, at produktet var defekt ikke kunne bebrejdes skadevolder.

Følgende kriterier har betydning ved vurdering af, om et produkt er defekt:

  1. Hvordan produktet er markedsført
  2. Den forventede anvendelse af produktet
  3. Tidspunktet for hvornår produktet blev bragt i omsætning

AD 1: Det vil sige, at hvis produktet er blevet markedsført som et skrøbeligt produkt, er det mindre risiko for, at det vil blive betragtet som defekt, såfremt det skader andre genstande eller personer.

AD 2: Såfremt produktet bliver anvendt til andre formål end intentionen, og derved påfører andre genstande eller personer skade, er det muligt, at produktet ikke er defekt i henhold til produktansvaret. Denne betingelse vil have et naturligt samspil med markedsføringen, da denne vil kunne give vejledning om den forventede anvendelse af produktet.

AD 3: Dette kriterium betyder i praksis, at når vurderingen om et produkt er defekt skal foretages, tages der udgangspunkt i de muligheder der forelå på tidspunktet, da produktet blev bragt i omsætningen. Såfremt der efterfølgende er blevet udviklet nye metoder, der kan gøre lignende produkter mere sikre, inddrages dette ikke i vurderingen.

Hvem hæfter for skaden?

Ved produktansvar er der typisk flere der hæfter det økonomiske tab, som følge af den pågældende skade. Det er således både den der juridisk betragtes som ”producent” såvel som ”mellemhandler” der hæfter for tabet. Producenterne og mellemhandler er defineret som følgende personkreds:

  • Som producent anses den, der fremstiller et færdigt produkt, et delprodukt eller en råvare, den, der frembringer eller indsamler et naturprodukt, samt den, der ved at anbringe sit navn, mærke eller andet kendetegn på produktet udgiver sig for at være dets producent.
  • Som producent anses endvidere den, der som led i sin erhvervsvirksomhed indfører et produkt i EF med henblik på videresalg, udlejning, leasing eller anden form for omsætning.
  • Som mellemhandler anses den, som erhvervsmæssigt bringer et produkt i omsætning uden at anses som producent.
  • Kan skadelidte ved et produkt, der er produceret i EF, ikke konstatere, hvem der har produceret dette, eller kan skadelidte ved et produkt, der er produceret uden for EF, ikke konstatere, hvem der har indført dette i EF, anses enhver mellemhandler af produktet som producent.
    Dette gælder dog ikke, hvis mellemhandleren inden rimelig tid giver skadelidte oplysninger om producentens eller importørens navn og adresse eller navnet og adressen på den, der har leveret produktet til mellemhandleren. Mellemhandleren kan ikke henvise skadelidte til en ansvarlig, der har hjemting uden for EF.

Såfremt der er flere der hæfter for tabet, har skadelidte som udgangspunkt valgfrihed, i forhold til at kræve erstatning. Den der udbetaler erstatningen til skadelidte, vil efterfølgende have regres mulighed i mod de andre parter, såfremt skaden skyldes deres forhold.

Forældelse
Krav som følge af produktansvarsreglerne, forælder som udgangspunkt efter tre år, fra skadens indtræden. Der er dog visse muligheder for at denne frist kan suspenderes. Dog kan krav aldrig gøres gældende ti år efter produktet blev bragt i omsætning.