Markedsføringsloven

Kort fortalt har loven to grundlæggende regler: Som erhvervsdrivende skal man opføre sig ordentlig på markedet, og man må ikke vildlede forbrugerne.

Disse to regler gennemgås nedenfor.

God markedsføringsskik
Lovens § 1 om god markedsføringsskik kaldes også markedslovens generalklausul. Kravene i den nye bestemmelse er formuleret positivt, idet erhvervsdrivende fremover skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugerne, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser.

En så bredt formuleret regel kan ikke stå alene. Derfor er der på en lang række områder formuleret tekster om, hvad god markedsføringsskik er.

Dansk Erhverv er Danmarks komité i ICC – International Chamber of Commerce. Her er Dansk Erhverv med til at formulere erhvervslivets opfattelse af god markedsføringsskik. De internationale Codes of Conduct er væsentlige, fordi de er en klar rettesnor for god markedsføringsskik.

Domstolspraksis, navnlig fra Sø- og  Handelsretten i København, og Forbrugerombudsmandens administrative praksis har mange forskellige sager om, hvad god markedsføringsskik er.

En enkel måde at få overblik er Forbrugerombudsmandens vejledninger og retningslinjer, som du finder på Forbrugerombudsmandens hjemmeside.

Dansk Erhverv deltager, når Forbrugerombudsmanden forhandler med erhvervslivets og forbrugernes organisationer om udformning af retningslinier, som er bindende og bliver hørt, når Forbrugerombudsmanden udsteder en vejledning. Vejledninger er ikke bindende, men er Forbrugerombudsmandens forhåndsudtalelse om, hvordan han vil se på sagerne, hvis de opstår.

Overtrædelse af kravene til god markedsføringsskik er ikke strafbart, men kan føre til en henstilling fra Forbrugerombudsmanden, som også kan gennemtvinge et retligt forbud. Når der er nedlagt et forbud, bliver overtrædelse af forbudet strafbar.
 
Vildledningsforbuddet
Det er strafbart at vildlede kunderne. Bestemmelsen er formuleret således:

§ 3. Der må ikke anvendes urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser, som er egnet til at påvirke efterspørgsel eller udbud af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også angivelser, der på grund af deres form, eller fordi de angår uvedkommende forhold, er utilbørlige over for andre erhvervsdrivende eller forbrugere.

Stk. 3. Der må ikke anvendes vildledende fremgangsmåder af lignende betydning for efterspørgsel og udbud som angivet i stk. 1 eller fremgangsmåder af tilsvarende betydning, såfremt de på grund af deres særlige form, eller fordi de inddrager uvedkommende forhold, er utilbørlige over for andre erhvervsdrivende eller forbrugere.

Stk. 4. Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres.
 
Det er ikke enhver urigtig, vildledende eller urimeligt mangelfuld oplysning, der er strafbar. Mindre væsentlige oplysninger, som ikke påvirker efterspørgslen, udløser ikke strafansvar.

Bestemmelsen går i praksis mest på forhold af økonomisk betydning. En klassisk problemstilling er urigtige førpriser.

Det er vigtigt, at være opmærksom på, at også den uforsætlige fejl i en reklame er strafbar.

Andre oplysninger af væsentlig betydning kan være oplysninger om varens eller tjenestens kvalitet, eller om omkostninger ved at bruge et produkt, for eksempel et køleskabs strømforbrug.

Vildledning kan også ske med hensyn til rettigheder og pligter. Dette er navnlig tilfældet, hvis en kontrakt fastsætter vilkår, som er i strid med lovgivning om forbrugernes ufravigelige rettigheder, men også i erhvervsforhold kan en sådan vildledning komme på tale.

Slagtilbud
Markedsføringsloven har siden 1. juli 2006 en ny regel i § 9 stk. 2 om slagtilbud, der lyder således:

Tilbyder en erhvervsdrivende en vare eller tjenesteydelse til en bestemt pris, og har den erhvervsdrivende rimelig grund til at antage, at denne ikke vil være i stand til at imødekomme efterspørgslen i en mængde, som er rimelig i forhold til tilbuddet og omfanget af dets markedsføring, skal den erhvervsdrivende tage et klart forbehold herom i markedsføringen.

Reglen viderefører, hvad der stort set har været Forbrugerombudsmandens praksis gennem mange år. Det nye er, at overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde.

Forbrugerombudsmandens fortolker bestemmelsen således:

Ved markedsføring af slagtilbud skal der i markedsføringen tages et klart og tydeligt forbehold for begrænset antal, hvis den erhvervsdrivende har rimelig grund til at antage, at efterspørgslen ikke vil kunne imødekommes.

Er antallet meget begrænset, bør det i annoncen oplyses, hvor mange eksemplarer af produktet der udbydes. Selve forbeholdet/oplysningen skal stå i umiddelbar tilknytning til slagtilbuddet. Et generelt forbehold for eksempel på for- eller bagsiden af en tilbudsavis vil derfor ikke imødekomme oplysningskravet. Et forbehold om, at en vare ikke er på lager og derfor skal hjemtages, vil som regel ikke fritage den erhvervsdrivende for at sikre varens tilstedeværelse eller tage forbehold.

Oplysningspligten indtræder ikke, fordi der er en lille risiko for, at varen bliver udsolgt i tilbudsperioden. Det afgørende er, at man anvender sit gode købmandskab og eventuelle tidligere erfaringer med salg af samme eller lignende varer til at vurdere, hvor hurtigt varen bliver udsolgt til den favorable pris, der gør den til et slagtilbud.

Hvis der er rimelig grund til at antage, at der ikke er nok til alle kunder i tilbudsperioden, skal der tages et tydeligt forbehold. Det er ikke en fejl at skønne forkert, hvis skønnet er udøvet købmandsmæssigt korrekt.

Det kan være problematisk at oplyse om et meget lille antal varer, fordi forbrugerne let vil tro, at varen er udsolgt, og derfor ikke henvender sig i forretningen. For en butikskæde, der sælger dyre produkter, kan det være praktisk at oplyse, hvor mange eksemplarer kæden har til rådighed og tage forbehold for, at varen ikke findes på alle udsalgssteder, så kunden risikerer at måtte vente på, at varen skaffes fra et andet udsalgssted.

Forbrugerombudsmanden
Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at markedsføringsloven og visse andre love overholdes, navnlig lovene om betalingsmidler og tobaksreklame. Indirekte holder han tilsyn med al forbrugerlovgivning, fordi anvendelse af fremgangsmåder eller kontrakter, der strider mod lovgivningen, som regel også indebærer en overtrædelse af markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmanden skal først og fremmest løse sin opgave gennem forhandling. Den nuværende forbrugerombudsmand har udtrykt ønske om en god dialog med erhvervslivet. Virksomheder, der arbejder seriøst for at drive forretning på ordentlige og lovlige vilkår, kan derfor bruge Forbrugerombudsmanden til at få en forhåndsbesked om lovligheden af en påtænkt aktivitet.

Hvilke sager behandler Forbrugerombudsmanden?
Forbrugerombudsmanden har ikke pligt til at behandle alle sager. Han kan vælge mellem de klager, han modtager, og sager, han selv bliver opmærksom på. Den nuværende forbrugerombudsmand har givet Dansk Erhverv tilsagn om også at behandle virksomhedernes klager under forudsætning af, at der er tale om sager, hvor også forbrugernes rettigheder er truet.

Forbrugersager i den finansielle sektor ligger uden for Forbrugerombudsmandens kompetence, og sager om markedsføring af alkohol bliver normalt behandlet af Håndhævelsesudvalget for Alkoholholdige drikkevarer.

Forbrugerombudsmandens indgrebsmuligheder

Forbud: Forbrugerombudsmanden kan bede Sø- og Handelsretten i København om at nedlægge forbud mod handlinger, der strider mod loven. Bestemmelsen sigter særligt på forhold, som ikke kan forfølges gennem straffesager. Hvis øjemedet ville forspildes, kan Forbrugerombudsmanden nedlægge et foreløbigt forbud. Han skal så anlægge sag om stadfæstelse senest den følgende hverdag.

Påbud: Forbrugerombudsmanden kan meddele påbud, hvis en handling klart er i strid med loven og ikke kan ændres ved forhandling. Virksomheden skal protestere skriftligt inden 4 uger, hvis påbuddet ønskes prøvet ved retten.

Straffesager kan rejses for overtrædelse af en række centrale bestemmelser som

• Vildledningsforbudet
• Sammenlignende reklame
• Spam – dvs. uanmodede elektroniske henvendelser
• Skjult reklame
• Oplysningspligten ved salgsfremmende foranstaltninger, herunder slagtilbud
• Forbuddene mod konkurrencer, rabat- og værdikuponer og uforsvarlig markedsføring over for børn og unge
• Skiltningspligten for organiseret rabat
• Visse pris- og gebyrregler

Gruppesøgsmål
Hvis flere forbrugere har ensartede erstatningskrav, kan forbrugerombudsmanden anlægge en sag på disse forbrugeres vegne.

Denne adgang blev fra den 1. januar 2008 udvidet til, at Forbrugerombudsmanden kan anlægge sager som grupperepræsentant for forbrugere i alle tilfælde, hvor forbrugerne har ensartede krav mod en virksomhed.

Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag på vegne af alle de forbrugere, der har et krav, også selvom de ikke har tilmeldt sig gruppe, hvis der er tale om krav af en ringe størrelse.

Denne regel kan særlig tænkes anvendt, hvis en virksomhed har opkrævet et ulovligt gebyr eller lignende.

Hvad kan virksomhederne gøre?

Forhåndsbesked: Det er muligt at få en forhåndsbesked fra Forbrugerombudsmanden om en påtænkt aktivitet. En sådan besked indebærer, at Forbrugerombudsmanden afskærer sig fra at rejse sag på det grundlag, der lå i forespørgslen. Kommer der nye oplysninger frem, kan sagen rejses alligevel.

Selv rejse sag: Enhver med en retlig interesse deri kan anlægge sag om forbud, påbud, erstatning og vederlag efter § 20 for misbrug af virksomhedens rettigheder.

Hvis en virksomhed har været udsat for skadelig omtale eller lignende, kan virksomheden rejse en privat straffesag.