Renteloven

Husk, at en betalingspåmindelse ikke længere afbryder forældelsesfristen.

Læs mere om forældelsesloven her.


Ændring af renteloven – rykkergebyrer og inkasso
Renteloven blev ændret med virkning fra den 1. august 2002. Ændringerne forbedrer de erhvervsdrivendes krav på morarenter og rykkergebyrer – og som noget helt nyt giver de mulighed for, at virksomhederne kan få dækket deres udgifter til selv at inddrive nødlidende krav.

Loven gennemfører EF-direktivet om bekæmpelse af forsinkede betalinger i handelsforhold, og reglerne og rykkergebyrer for forbrugere kommer også til at gælde erhvervsdrivende.

Formålet med loven er at gøre det lettere at gennemføre betalingskrav. Med hensyn til inkassoomkostninger er aftalefriheden indskrænket for at beskytte erhvervsdrivende mod kreditmisbrugere.

Den gamle lov gælder stadig for krav, der forfaldt inden 1. august 2002. Dette betyder, at renten af disse krav skal beregnes efter den gamle rentesats, dvs. diskontoen med tillæg af 5 pct.

Hvordan beregnes rente ved forsinket betaling, også kaldet morarente?
Siden 1914 har Nationalbankens diskonto været beregningsgrundlaget for morarenter. Tidligere blev denne rente ændret flere gange om året, hvilket komplicerede beregningen af morarenter. Med ændring af renteloven i 2002 er morarenten fra den 1. juli 2002 fastsat som Nationalbankens officielle udlånsrente per seneste 1. januar og 1. juli med tillæg af 7 pct. 

Procenttillægget kan ændres hvert andet år, men kan ikke sættes til mindre end 7 pct. I dag er det derfor kun nødvendigt at holde øje med morarenten to gange om året.

Du kan altid finde Nationalbankens udlånsrentesats ved at gå ind på www.nationalbanken.dk

I BtB kan der aftales en  højere morarentesats. Eksempelvis er det ikke ualmindeligt, at kreditor kræver en morarente på 2 pct. per måned.

Erhvervsdrivende kan kræve rimelige og relevante omkostninger
Indtil 1. juli 2002 kunne man kun kræve inkassoomkostninger, også kaldet inddrivelsesomkostninger, når man havde haft udgifter til et inkassobureau eller en advokat.

I dag kan virksomhederne få dækket deres egne omkostninger til ”rimelige og relevante” inddrivelsesomkostninger. Justitsministeriet har i en bekendtgørelse sat loft over omkostningernes størrelse.

Se bekendtgørelsen her.

Der kan normalt kræves morarente fra månedsdagen efter fakturadatoen
Før 1. august 2002 var det en betingelse for at kræve morarente, at kreditor fremsatte et betalingspåkrav.

Rentepåkravsreglen blev ophævet i 2002, og det er i dag hovedreglen, at en rente kan kræves 30 dage efter fakturaens afsendelse – også af erhvervsdrivende. Fristen kan også regnes fra en mundtlig betalingsanmodning.

De vigtigste undtagelser fra denne regel er:

• Forfaldsdagen er fastsat i forvejen, som for eksempel ved tilbagevendende månedlige betalinger, eller der er indgået en aftale om forfaldsdagen. Her kan renten kræves allerede fra forfaldsdagen.
• Debitor har ikke haft 30 dage til at indhente de oplysninger, som må anses for nødvendige til at bedømme kravets berettigelse eller størrelse. For eksempel manglende dokumentation, specifikation eller aftalt eller lovmæssig mulighed til at kontrollere leverancen. 
• Fakturaen (betalingskravet) er fremsat så tidligt, at forfaldsdagen først ligger efter 30-dages fristens udløb. I disse tilfælde skal man fremsætte et nyt betalingskrav for at kunne kræve morarente.
• Debitor er uden skyld i forsinkelsen. For eksempel på grund af fejlekspedition eller systemnedbrud hos debitors pengeinstitut.
• Gælden er stiftet før den 1. august 2002. Her skal stadig fremsættes rentepåkrav. 

Bevismæssige overvejelser:
Mundtlige rentepåkrav kan være svære at bevise. Derfor råder Dansk Erhverv til at sikre rentekravet skriftligt, hvis rentens størrelse tilsiger det.

Kravet om renter fra fakturaens afsendelse vil formentlig ikke kræve andet, end at virksomheden godtgør, at der systematisk sendes fakturaer med posten samme dag, som fakturaen er dateret. Hvis fakturaer sendes elektronisk, må det forventes, at tidspunktet for registrering hos afsender er afgørende, da afsender ikke er herre over den tekniske tilstand af modtagerens udstyr.

Standardrykkergebyret i BtB er 100 kr. 
Fra 1. juli 2002 er det tilladt at kræve et rykkergebyr på 100 kr., selvom det ikke er aftalt på forhånd.

Loven tillader vilkår om højere rykkergebyrer mellem erhvervsdrivende, men der er ikke en tilsvarende aftalefrihed over for forbrugere, hvor gebyret højst kan være 100 kr., inklusiv moms.

Kreditor kan kræve op til 100 kr. for op til 3 rykkerskrivelser for samme restance forudsat, at der går mindst 10 dage mellem hver rykker. Yderligere kan kræves et inkassogebyr på 100 kr.

Hvis virksomheden ønsker at kræve et højere gebyr over for erhvervskunder, skal det være en del af parternes aftale. Det betyder, at det skal stå i parternes samhandelsaftalen eller den konkrete kontrakt eller det tilbud, kunden har accepteret, da dette også er en del af kontrakten.

Det er ikke nok, at vilkåret skrives på fakturaen, da den normalt først kommer, efter at aftalen er indgået.

Lovændringen gælder for alle rykkerskrivelser, der sendes efter 1. august 2002 uanset, hvornår det oprindelige krav er opstået.