Naviger op
Log på

Forældelsesregler

Når et krav er forældet, kan det ikke gøres gældende længere.
Et krav forældes ved forældelsesfristens udløb. Forældelsesfrister har til formål at sikre, at krav ikke bliver for gamle.

Baggrunden for forældelsesregler er, at det kan være svært og omkostningstungt at føre bevis for meget gamle
krav. Forældelsesreglerne tilskynder parterne til at få afviklet deres mellemværender

Forældelsesfristerne efter forældelsesloven 
Den almindelige forældelsesfrist er 3 år, som regnes fra den dag, hvor betaling senest skal ske (forfaldstidspunktet). Hvis kreditor ikke kender til kravet, er forældelsesfristen 10 år, som regnes fra den dag, hvor kreditor får kendskab til kravet. For langt de fleste dagligdags fordringer er udgangspunktet dermed, at de forældes efter 3 år.
 
Der er dog indført særlige forældelsesfrister og tillægsfrister for en række krav. Således gælder f.eks. en 5-årig frist for lønkrav og en 10-årig frist for fordringer der er udstedt gældsbrev for, eller som hviler på et særligt retsgrundlag (f.eks. dom). Desuden gælder en 20-årig frist for indlån i pengeinstitutter.

Afbrydelse af den almindelige forældelsesfrist
Afbrydelse af den almindelige forældelsesfrist kan ske:

  • når skyldneren udtrykkeligt eller gennem sine handlinger erkender sin forpligtelse,
  • eller ved at fordringshaver foretager retslige skridt og forfølger disse indenfor rimelig tid.

Der kan desuden ske foreløbig afbrydelse af forældelsesfristen, hvilket udløser en tillægsfrist på 1 år, indenfor hvilken egentlig afbrydelse kan ske. Dette sker f.eks., hvis sagen indbringes for en administrativ myndighed. Foreløbig afbrydelse kan f.eks. forekomme, hvis flere hæfter solidarisk for kravet, og fordringshaver har rejst krav mod én af disse.

Fravigelser fra loven?
Særligt for gavekort og tilgodebeviser gælder det, at disse som udgangspunkt forældes efter 3 år, medmindre det af gavekortet følger, at det skal indløses inden for en kortere, men dog rimelig frist.