Nedbringelse af sygefravær
Sygefravær koster hvert år virksomhederne og samfundet milliarder af kroner. Derfor arbejder mange virksomheder aktivt med at nedbringe sygefraværet. Dette arbejde giver ofte tillige både bedre trivsel og større medarbejdertilfredshed.
Foto
Tag temperaturen på din virksomheds sygefravær
Dansk Erhverv har udviklet et rådgivningskoncept til nedbringelse af sygefravær, der kan vejlede dig og din virksomhed i at bringe sygefraværet ned. Rådgivningskonceptet er struktureret i tre faser: Analyse, implementering og evaluering.
Vi tilbyder dybdegående virksomhedsspecifik rådgivning til de medlemsvirksomheder, som vil igangsætte et projekt om nedbringelse af sygefravær. Rådgivningen fokuserer blandt andet på fravær, opfølgning på fravær og regler for sygemelding.
Den overordnede procesmodel for forløbet ser sådan ud:

Derudover tilbyder vi virksomhedstilpassede kurser og workshops i afholdelse af syge- og fraværssamtaler.
Dansk Erhverv har sammen med HK/Privat, HK- Handel og NNF til brug for virksomheder og medarbejdere åbnet en fælles hjemmeside, hvor der er meget konkrete forslag til brug på området. Siderne indeholder også links til gode virksomhedseksempler, hvor man på forskellig vis har taget fat på sygefraværet.
Læs mere på www.velfaerdifremtiden.dk.