DCSIMG
Log på

Uddannelser

Det danske uddannelsessystem er etableret for at give en samlet struktur og niveauindplacering af de formelle uddannelser. Samtidig bidrager system til at målrette uddannelserne til slutbrugeren.
I figuren nedenfor ses en oversigt af det danske uddannelsessystem med de forskellige niveauer og kategorier af formelle uddannelser. Eksempelvis er det muligt at starte på en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse efter folkeskolen. Herfra kan der læses videre på en KVU, MVU eller LVU – eller man kan gå direkte i job. Startes der med et job giver systemet muligt for, at man efterfølgende kan opkvalificere sig ved at tage en FVU, AVU, HF eller et AMUkursus. Det kan senere suppleres med en efter- og videreuddannelse. Systemet er netop indrettet til, at den enkelte hele livet igennem kan efteruddanne sig alt efter ønsker og behov.



Kilde: Undervisningsministeriet
Figur 1. Det danske uddannelsessystem

Her en oversigt over figurens forkortelser:

FVU       Forberedende voksenuddannelse
AVU       Almen voksenuddannelse
HF          Højere forberedelseseksamen
AMU      Arbejdsmarkedsuddannelser
GVU       Grundlæggende voksenuddannelse
VVU       Videregående voksenuddannelse
Diplom    Diplomuddannelser
Master    Masteruddannelser
EUD       Erhvervsrettede Uddannelser
KVU      Kortere videregående uddannelser
MVU      Mellemlange videregående uddannelser
Bach.      Bacheloruddannelser
LVU       Længere videregående uddannelser

Gymnasiale uddannelser:
Der findes flere gymnasiale uddannelser. Det kan f.eks. være en studentereksamen, en hf, en hhx eller en htx. De kan alle påbegyndes lige efter folkeskolen og varer mellem to til tre år. De gymnasiale uddannelser giver mulighed for at søge ind på en videregående uddannelse, hvor der kan vælges efter interesse.

Læs mere om de gymnasiale uddannelser på uddannelsesguiden.

Erhvervsuddannelser (EUD):
Der findes mange forskellige erhvervsuddannelser. De er opdelt efter branche og kan alle påbegyndes efter folkeskolen. En erhvervsuddannelse varer mellem 1½ til 5½ år. Indholdsmæssigt veksles der mellem skole og praktik. Hvis man er over 25 år, er det muligt at vælge en særlig voksenuddannelse.

Læs mere om de forskellige erhvervsuddannelser på uddannelsesguiden.

Inden for Dansk Erhvervs medlemsområde findes der en bred vifte af erhvervsuddannelser, der typisk benyttes i forskellige brancher. Her kan du som medlem få råd og vejledning. Læs mere om de enkelte uddannelser her.

Herudover er der en række praktiske som juridiske informationer og vilkår, som virksomheden skal være bekendt med, når den ansætter elever. For yderligere information se siden om Oplæringsansvarlige.

Korte videregående uddannelser (KVU):
De korte videregående uddannelser er et fuldtidsstudie. De varer normalt 2 år, men kan strække sig over længere tid. Adgangskravet er en ungdomsuddannelse, dog kan der være specifikke adgangskrav i form af beståede fag på bestemte niveauer. Udannelserne kombinerer teoretisk viden med praktiske erfaringer. Eksempler på en KVU er f.eks. uddannelsen til markedsføringsøkonom og finansøkonom.

Læs mere om KVU’erne på uddannelsesguiden.

Mellemlange videregående uddannelser (MVU):
De mellemlange videregående uddannelser er et fuldtidsstudie. De varer typisk 3 – 4½ år, og er ofte rettet mod et bestemt erhverv eller jobfunktion. I mange af uddannelserne er der integreret praktikforløb af ½-1 års varighed. Adgangskravet er minimum en gymnasial uddannelse, dog kan der være speciefikke adgangskrav i form af bestået fag på bestemte niveauer. Eksempler på en MVU er professionsbacheloruddannelser som ingeniør, optiker og sygeplejerskeuddannelsen. Undervisningen foregår på landets professionshøjskoler.

Læs mere om MVU’erne på uddannelsesguiden eller på Professionshøjskolerne – University Colleges Denmark.


Lange videregående uddannelser (LVU):
De lange videregående uddannelser er et fuldtidsstudie, der typisk varer 3 til 6 år. Det er teoritunge uddannelser, der har et analytisk og videnskabeligt fokus. Som udgangspunkt består uddannelsen af en treårig bachelorgrad, der oftest efterfølges af en toårig kandidatgrad. Adgangskravet er en gymnasial uddannelse, dog kan der være specifikke adgangskrav i form af beståede fag på bestemte niveauer. Eksempler på en LVU er civilingeniør, læger, historiker, arkitekter, præster m.fl. Undervisningen foregår på landets universiteter, handelshøjskoler og andre højere uddannelsesinstitutioner.

Læs mere om LVU’erne på uddannelsesguiden eller danske universiteters egen hjemmeside.


Ph.d./Erhvervs-ph.d.:
En ph.d.-grad er en treårig forskeruddannelse som en overbygning til en lang videregående uddannelse (LVU). Den kan tages på universiteter, handelshøjskoler eller andre højere uddannelsesinstitutioner. Det er også muligt at være tilknyttet en privat virksomhed som erhvervs-ph.d., hvor ph.d.-afhandling udarbejdes inden for virksomhedens interesseområde. Adgangskravet til en ph.d.-uddannelse er en kandidatgrad – altså en LVU.

Læs mere om erhvervsph.d.-ordningen på Forsknings- og innovationsstyrelsens hjemmeside.