DCSIMG
Naviger op
Log på

Beskæftigelsen

Beskæftigelsen er på DA-området i 3. kvartal 2011 faldet stadig mindre drastisk sammenlignet med foregående kvartaler

BeskæftigelsesIndikatoren fra DA udkommer hvert kvartal og giver en indikation af udviklingen i beskæftigelsen på DA-området, opdelt på regioner og brancher. Kun de virksomheder, der indgår i KonjunkturStatistikken i de pågældende kvartaler, er med i beskæftigelsesindikatoren.

Faldet i beskæftigelsen i dette kvartal er ikke så markant sammenlignet med faldet i de foregående kvartaler. Fra 3. kvartal 2010 til 3. kvartal 2011 faldt beskæftigelsen på DA-området kun med 0,9%, hvilket er en væsentligt mere afdæmpet udvikling end i de foregående kvartaler.

Nedenfor ses en grafisk fremstilling af udviklingen i beskæftigelsen fordelt på brancher. Den procentvise ændring er i forhold til samme kvartal året før.


Det ses, at beskæftigelsen indenfor fremstillingsvirksomhed er faldet mest, med hele 2,0%. Serviceprægede erhverv oplevede et fald i beskæftigelsen på 0,5%, og dermed et mindre fald end forrige kvartal. Værd at bemærke er den øgede beskæftigelse indenfor bygge- og anlægsvirksomhed, på 1,3%. Beskæftigelsen på dette område er nu steget tre kvartaler i træk.



I ovenstående graf ses det, at beskæftigelsen er faldet i samtlige regioner, undtagen Region Nordjylland, hvor beskæftigelsen steg med 1,5%. Faldet var størst i Region Syddanmark, med et fald på 1,1% i forhold til året før. Det laveste fald i beskæftigelsen var i Region Midtjylland og Region Hovedstaden, med et fald på 0,3%.


Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening. Se BeskæftigelsesIndikator 3. kvartal 2011 (nov 2011)