Naviger op
Log på

Påtegninger og Erklæringer

I nogle handelsforhold kræver kunden, at eksportøren får påtegnet et dokument eller erklæret visse forhold. Dette tilbyder Dansk Erhverv til vores kunder.

Påtegning

I en række lande kræves fakturaer, sundhedscertifikater, pakkelister m.m. stemplet af et nationalt handelskammer, ofte i form af en troværdighedserklæring.
Dansk Erhverv kan foretage den påtegning. Dokumenterne sendes til Dansk Erhverv’s e-mail coc@danskerhverv.dk eller pr. post til ét af vore kontorer.

Husk at dokumentet skal indeholde en dansk adresse.

Venligst bemærk at Dansk Erhverv beregner sig et gebyr for erklæringer og påtegninger.

Erklæringer

I nogle handelsforhold kræver kunden, at eksportøren via Dansk Erhverv – the Danish Chamber of Commerce - får påtegnet/udarbejdet et dokument som garanterer visse forhold. Det kan være overensstemmelse med lokal lovgivning, sikring af at varen er produceret under en bestemt kontrol, sammensætning af firmaets bestyrelse, prokuraregler m.v.
Erklæringens ønskede udformning sendes til Dansk Erhverv på E-mail coc@danskerhverv.dk eller pr. post til et af vore kontorer i København eller Aarhus.
Det er en forudsætning for udstedelsen af erklæringen, at indholdet kan dokumenteres af ansøger eller fremgår af officielle kilder.
Denne service er forbeholdt medlemmer.

Ekspeditionstid

Alle ansøgninger der er modtaget inden kl. 12.00, bliver behandlet og sendt samme dag eller det kan afhentes efter kl. 14:00 i henholdsvis København eller Aarhus.
Ved personlig fremmøde er det muligt at få certifikatet underskrevet straks, hvis ansøgningen er korrekt udfyldt.