Naviger op
Log på

Oprindelsescertifikat vejledning

Elektroniske ansøgninger forudsætter en aftale indgået med Dansk Erhverv, hvilket bliver indgået ved oprettelse af bruger i systemet her.

Afsender

Her anføres afsenders fulde navn og adresse. Må gerne være et udenlandsk firma.

Oplysninger vedrørende transport

Her angives hvordan varerne transporteres (bil, luftfragt, søfragt).

Modtager

Her anføres modtagers fulde navn og adresse. Har man ikke mulighed for at oplyse modtagers navn og adresse kan ordlyden ”To order” bruges.

Bemærkninger

Denne rubrik kan f.eks. bruges til at angive faktura nr. eller L/C nr.

Oprindelsesland

Her oplyses varernes oprindelse. Såfremt varerne har oprindelse uden for EU, skal ansøger forsyne Dansk Erhverv med dokumentation for oprindelsen. Mange lande brug ISO landekoderne.

Yderligere oplysninger

Såfremt der ikke er plads til alle varelinjer på forsiden, kan rubrikken fortsættes på bagsiden. Denne rubrik kan også bruges til oplysninger vedr. ambassaderepræsentation i Danmark.

Oplysninger til Dansk Erhverv

Her kan du skrive en besked til os, hvis der fx er noget vi skal være opmærksomme på.

Mærke og nummer:

Fx: ADDR. (modtageren navn + adresse) eller anden angivelse, som forsendelsen er angivet med.

Antal og art:

Fx: 2 pcs, 2 cll, 2 pallets etc.

Varebeskrivelse:

Fyldest gørende beskrivelse af varen.

Mængde:

Fx: 20 kg, 20 m3, 20 l. osv.

Relevante filer:

Relevante filer kan uploades direkte i systemet, disse filer kunne fx. være: Faktura eller lign. til legalisering. Nødvendig dokumentation på oprindelseslande udenfor EU med videre.
Husk at oplys hvis de relevante filer fx. faktura, pakkeliste m.m. skal påtegnes. 

Regler for non-præferencial oprindelse

Fuldt ud fremstillede varer:
Varer anses for at have oprindelse i et bestemt land, når de er fuldt ud fremstillede i dette land. Det vil sige, at der til fremstillingen af varen ikke må være brugt materialer eller dele, der stammer fra andre lande end det land, hvor fremstillingen har fundet sted.

Eksempler på varer der anses for fuldt ud fremstillede:

  • Mineralske produkter, der er udvundet i det pågældende land samt varer alene fremstillet af sådanne produkter
  • Vegatabilske produkter, der er høstet i det pågældende land
  • Levende dyr, der er født og opdrættet i det pågældende land
  • Fisk fanget ved havfiskeri fra skibe, der er registreret i det pågældende land og fører dette lands flag.

Den generelle oprindelsesregel:
Hvis to eller flere lande har deltaget i en vares fremstilling - f.eks. hvis der i fremstillingslandet er brugt materialer indført fra andre lande - har varen som hovedregel oprindelse i det land, hvor den sidste væsentlige og økonomisk berettigede forarbejdning har fundet sted. Det er endvidere en betingelse, at forarbejdningen har fundet sted i en dertil udstyret virksomhed, og at den har ført til fremstilling af et nyt produkt eller udgør et vigtigt trin i fremstillingen.

Ekspeditionstid

Alle ansøgninger der er modtaget inden kl. 12.00, bliver behandlet og sendt samme dag eller det kan afhentes efter kl. 14:00 i henholdsvis København eller Aarhus.
Ved personlig fremmøde er det muligt at få certifikatet underskrevet straks, hvis ansøgningen er korrekt udfyldt.