; ;
Gemt

Nej tak til kontanter

Fra og med 1. januar 2018 har din butik kunnet sige nej tak til kontanter fra kl. 22.00 til kl. 06.00.

Nyhed

Det er imidlertid et krav, at du skilter tydeligt med, at du ikke tager imod kontanter i tidsrummet. Det gælder uanset, om det er i alle otte timer du siger nej tak, eller om det kun er i kortere tid, fx fra kl. 24.00 til kl. 06.00. Det gælder også, hvis du fx kun tager imod mønter og mindre sedler og siger nej tak til større sedler i tidsrummet.

Der er også mulighed for, at sige nej tak til kontanter allerede fra kl. 20.00, hvis din butik ligger i et af postnumrene på denne liste: Liste over røveriudsatte områder

Hvis du ønsker at sige nej tak til kontakter fra kl. 20.00, skal du orientere Finanstilsynet herom. Find kontaktoplysninger og læse mere om kontantreglen her.

Det må du:

  • Sige nej tak til kontanter efter kl. 22.00 frem til kl. 06.00 (og i et hvert tidsrum derimellem fx kl. 24.00 til kl. 05.00)
  • Sige nej tak til fx store sedler i tidsrummet kl. 22.00 til kl. 06.00 (og i et hvert tidsrum derimellem fx kl. 24.00 til kl. 05.00)
  • Sige nej tak til kontanter fra kl. 20.00 til kl. 06.00, hvis din butik er i et røveriudsat område og du har givet Finanstilsynet besked herom.

Det skal du:

  • Tage imod kontanter resten af døgnet – det gælder alle mønter og sedler op til samlet 50.000 kr. (Du er dog maksimalt forpligtet til at tage imod 25 stk. af hver møntenhed)
  • Tage imod kontanter hele døgnet, hvis du driver apotek, apoteksfilial, håndkøbsudsalg, medicinudleveringssted eller tandlægevirksomhed.
  • Skilte tydeligt med, hvornår i tidsrummet kl. 20.00/22.00 til kl. 06.00 du ikke tager imod kontanter. Det kan fx ske ved tydelige skilte ved indgangen til forretningen.
  • Give Finanstilsynet besked, hvis du ikke tager imod kontanter fra kl. 20.00 til kl. 22.00

Reglerne gælder kun fysiske, bemandede salgssteder.

Kontakt

Handel

Henrik Lundgaard Sedenmark

Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed
Medarbejderprofil