Naviger op
Log på

Triste OECD-tal bekymrer

Politiske nyheder 12-09-2017
Nye tal fra OECD viser, at danske nyuddannede halter efter de norske og de svenske nyuddannede, når det handler om at komme i arbejde.
I Danmark er beskæftigelsesfrekvensen blandt unge med en videregående uddannelse på 83 procent, hvilket er markant lavere end i Norge og Sverige. Det viser helt nye tal fra OECD.

”Det er bekymrende, at det tager længere tid for danske unge at komme i job, end det er tilfældet i for eksempel Holland, Sverige og Norge. Vi skal have skabt en langt bedre kobling mellem uddannelsernes indhold og de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger, ” siger Mette Fjord Sørensen.

Dimensionering 2.0

Dimensioneringsmodellen for de videregående uddannelser skal evalueres senere på året. For Dansk Erhverv er det afgørende, at modellen fortsat lægger loft på de uddannelser, hvor der er markant stor ledighed blandt de nyuddannede. Omvendt skal der skabes mulighed for flere uddannelsespladser inden for de uddannelser, som erhvervslivet efterspørger.

”Vi halter bagefter, når det gælder de såkaldte STEM-uddannelser i forhold til OECD-gennemsnittet. Danske virksomheder mangler i høj grad kandidater med netop disse kompetencer, og efterspørgslen vil fremover bare vokse og vokse. Derfor skal der oprettes flere uddannelsespladser på netop disse studier,” siger Mette Fjord Sørensen.

STEM står for Science, Technology, Engineering, Mathematics.
 
Sidst opdateret den 12-09-2017 14:51
Tilbage til nyhedssøgning