Fonde

Reinholdt W. Jorck og hustrus Fond

Fonden er stiftet af overretssagfører Knud Jorck ved testamente af 4. april 1936 og er oprettet til minde om stifterens forældre, grosserer Reinholdt W Jorck og Hustru Vilhelmine, f. Bøy. Fondens formue udgør ca. 250 mil kr.

Historie:

Carl Reinholdt Waldemar Jorck var født i Gammel Mønt i København den 13. december 1832.

Faderen, konditor - eller som det hed dengang Kuchenbager - Carl Jorck stammede fra en i den sidste fjerdedel af det 18de århundrede her til landet indvandret handskemager, der var født i Bagpommeren 1764. Faderen kæmpede hele livet igennem en kamp for tilværelsen, og forøgede familiens indtægter ved om søndagen at spille til dans i Kongelunden.

Moderen, Anna Maria, var datter af brændevinsbrænder Michel Christensen i Borgergadekvarteret. Hun var velbegavet og må rimeligvis som følge af sin finere herkomst have fået en bedre skolegang og fyldigere uddannelse, hvorom en bevaret karakterbog fra 1818, der giver oplysning om karakterer i de tre verdenssprog og andre højere fag, bærer vidnesbyrd.

Carl Reinholdt Waldemar Jorck, der blev kaldt Waldemar, fik datidens for en almuedreng almindelig skolegang, der ophørte meget tidligt, hvorefter faderen, der kort efter drengens fødsel var flyttet til Christianshavn, som derefter blev hans bosted til døden, tog drengen i lære i bageriet og en hertil knyttet sukkervarefabrik.

Allerede inden konfirmationsalderen måtte drengen Waldemar med en dåse brystsukker på hver skulder alene vandre turen frem og tilbage til omegnens markeder, endog helt til Roskilde, for på de nævnte steder at afsætte faderens varer.

For at udvide sukkervarefabrikken havde faderen påbegyndt en mindre provinsforretning, hvis ledelse sønnen, efter nærmere at have sat sig ind i virksomheden, overtog som rejsende.

En tidligt udviklet modenhed, den nærmere forbindelse med kunderne, evnen til at foretage de rigtige kalkulationer, gjorde i løbet af få år herefter sønnen til den egentlige leder af virksomheden, som helt gled over på dennes hænder, efter at Waldemar Jorck havde løst detailhandlerborgerskab i København i året 1862 og startet eget firma under navnet Reinholdt W Jorck.

Året forud, 1861, havde han i Gentofte kirke ægtet Vilhelmine Anna Ulrikke Bøy, der var datter af en i Fredericia født farver Chr. Bøy i Hillerød, hvis hus blev ødelagt under storbranden i Frederiksborg i 1858, hvorefter familien, der bestod af mand og hustru samt tre døtre og en søn, flyttede til København, hvor faderen erhvervede hjørneejendommen af Kompagnistræde nr. 2 og Hyskenstræde, der typisk for datidens forhold blev familiens hjem til den sidste af forældrenes død i 1887.

Fra dette hjem medbragte hustruen i ægteskabet mange udmærkede egenskaber, såsom stor flid parret med overordentlig arbejdskraft, en nøjsomhed, der var præget af forældrenes oplevelse af statsbankerottens hårde tid i Danmark, og en ukuelig stille trang til fuldtud at gennemføre enhver opgave, hun påtog sig, uden at kræve noget for sig selv, idet arbejdets fuldførelse på lykkelig måde var tilstrækkelig tilfredsstillelse for hende.

For Reinholdt W. Jorck, som han herefter kaldte sig, var en hustru med disse udmærkede karakteregenskaber en glimrende støtte, som i højeste grad muliggjorde udfoldelsen af hans virketrang og arbejdsglæde samt iderigdom. Hvem der i ægteskabets første år faktisk gjorde det største arbejde, kan vanskeligt nu siges. En kendsgerning er det, at samtidig med talrige børnefødsler og dertil hørende børneopdragelse, efterhånden som børnene voksede til, passede hun under ægtemandens hyppige rejser i de første år ikke alene sukkervarefabrikken, der havde til huse i samme ejendom som hjemmet på Vandkunsten, men også hele forretningen, der nu blev drevet en gros, idet Reinholdt W. Jorck i 1866 løste grossererborgerskab.

Først senere, da virksomhedens fremgang fortsattes, blev der råd til fremmed hjælp, samtidig med at forretningens omfang udvidedes til at omfatte alt, hvad der henhørte til kolonial, hvorhos han efterhånden opgav sukkervarerne og oparbejdede diverse specialiteter som salg i mindre partier af finere krydderier, der hidtil havde været ukendt for det store publikum, fabrikation af soya etc. samt vinforretning med direkte import fra vinlandene m.m.

Virksomheden havde i en årrække haft til huse i Løngangsstræde; udviklingen affødte trangen til nye, større og moderne lokaler.

Medens Reinholdt W Jorcks tanker beskæftigede sig med planer i denne retning, fik han nye for ham meget betydelige impulser og ideer gennem en fætter, manufakturhandler Emil Volmer, der havde butik på byens fineste strøggade, Østergade, og havde tjent sig en formue på bl.a. salg af krinoliner. Fætteren havde øjnet en chance for fordelagtig anbringelse af sin ledige kapital i opførelsen af nye tidssvarende ejendomme på Gammelholm, hvis centralt beliggende arealer var frigjorte og bortsolgtes ved flytningen af blandt andet den botaniske have til dennes nuværende plads ved Nørrevold.

Da det gik denne fætter godt, Blev Reinholdt W. Jorck smittet af hans held; Reinholdt W. Jorck købte i 1877 en hjørnegrund i den nyprojekterede Frederiksborggade, hvis beliggenhed blev betragtet som fortrinlig på et tidspunkt, hvor byportene blev nedrevet og voldene, der som spændtrøje omgav det egentlige København, blev sløjfede, hvorved det egentlige grundlag for byens fremtidige, sunde vækst skabtes. På denne grund opførte Reinholdt W. Jorck en ejendom med moderne lejligheder samt butikker ud til den nye hovedgade samtidig med, at han i huset, der som følge af sin beliggenhed i den gamle stadsgrav fik to kælderetager samt, som noget i København aldeles ukendt, en udgravet overdækket gård, indrettede en bagbygning i 5 etager beregnet til i forbindelse med de meget store kældre at rumme hans virksomheds store lagre.

Opførelsen af denne ejendom blev et vendepunkt i Reinholdt W. Jorcks liv; hans praktiske sans, der var udviklet gennem erfaringen som handelsmand, viste sig ikke alene i valget af en hjørnegrund, der med fremtidens færdsel og byens udvikling for øje måtte stige i værdi, men også ved den praktiske tilrettelæggelse af byggeriet, herunder planerne for huset, således at både arkitekt og bygmester hurtigt mærkede, at deres øverste chef var en myndig og iderig bygherre, der selv ønskede at træffe den endelige bestemmelse og også var rede til at tage ansvaret for disse. Manden, der hele livet igennem havde været henvist til at stole på sine egne evner og derigennem fået udviklet en selvtillid og selvsikkerhed, lod sig heller ikke på dette for ham nye felt sætte på plads af autoriteter eller fagfolk.

Reinholdt W. Jorck havde held med sit første grundigt gennemarbejdede byggeforetagende, ligesom arbejdet hermed havde vakt hans interesse i den grad, at han få år senere, efter successivt at have afviklet sin forretning, helt opgav sin kolonial-grossistforretning. Medvirkende hertil har vel også nok været den forøgede konkurrence, der skabtes af jernbanerne, der fortrængte den med hest og vogn befordrede handelsrejsende og muliggjorde det for andre firmaer at besøge og erobre gamle forretningers kunder, samt Reinholdt W. Jorcks ulyst til at omlægge sin forretning efter tidens ændrede forhold.

Fra nu af helligede Reinholdt W. Jorck byggeriet sin arbejdskraft og dygtighed. Hans købmandsmæssige indstilling og udvikling fornægtede sig ikke. Han udvalgte med stor omhu de bedst beliggende grunde og ældre ejendomme på hovedstadens hovedstrøg, Vimmelskaftet - Frederiksberggade, og planlagde efter grundig omtanke en nybygning eller en mere eller mindre total ombygning af en ældre ejendom.

Datidens - 80-90’ernes byggeri - var vidt forskellig fra nutidens, og Reinholdt W. Jorcks byggemetoder var også den gang noget for sig; han, der ved flid havde sammensparet sig en kapital, havde den fulde forståelse af, hvad økonomisk selvstændighed betyder, hvorfor han ikke indlod sig på større foretagender, end han til enhver tid kunne overskue og beherske, da han ikke ønskede at skylde sine håndværkere noget eller have disse eller byggeleverandører som panthavere i sine foretagender, hvorved hans dispositionsfrihed blev ophævet eller i bedste fald indskrænket. Dette gav Reinholdt W. Jorck et særpræg, som måske medførte, at hans foretagenders antal ikke blev særligt overvældende, men hans evne til at gennemføre et projekt på rette måde vandt anerkendelse i bedste sagkyndiges kreds.

På denne måde erhvervede Reinholdt W. Jorck en tillid, der for enkeltmand ikke var helt almindelig; den kulminerede, da han i 1892-96 opførte passagebygningen i Vimmelskaftet på grundlag af et byggelån rejst i Nationalbanken på to veksler, hver stor 500.000 kr. Med rette bar Reinholdt W. Jorck resten af sin levetid disse to indfriede veksler i sin tegnebog som et vidnesbyrd om den sjældne tillid, direktionen i Nationalbanken havde vist ham på et tidspunkt, hvor mange i hovedstaden tvivlede om hans evne til at gennemføre et så stort foretagende.

Skønt Reinholdt W. Jorck allerede var oppe i årene ved passagens fuldførelse, tillod hans virketrang ham dog ikke at nyde hvilen; han påbegyndte efter bygningens fuldendelse og fuldførte med held flere betydelige foretagender på hovedstrøget i endnu en række år.
Mange forretninger, der nu er højt ansete og velkendte i hele landet, er begyndt i Reinholdt W. Jorcks ejendomme. Den største kunde hos ham var i mange år Kjøbenhavns Telefonselskab, som næsten lige fra starten og indtil det store telefonhus på Nørregade blev bygget, havde haft til huse i hans ejendomme, først Vimmelskaftet nr. 47, derefter den store telefonhal i passagebygningen og endelig den meget store bycentral “Byen”, der startedes i en bagbygning, Linnesgade nr. 20.

Selv oplevede han ikke at se den største tekniske vidunder indtil nu i dette århundrede, “radioen”, der under meget beskedne forhold startedes i Jorcks Passage 1922-23.

Hele livet igennem var Reinholdt W. Jorck, ligesom hustruen, beriget med et jernhelbred, der først svigtede de allersidste par år; den 25. december 1909 afsluttedes dette arbejdsrige liv.

Hustruen overlevede ham og døde den 17. september 1911.

Begge ligger begravet på Assistents Kirkegård i København.

De overlevedes af 3 børn, medens 7 var døde.

Støtte til familie

Der ydes understøttelse til efterkommere af stifterens søstersønner bankbestyrer Aage Jorck-Jorckston og sekretær Kai Jorck-Jorckston.

Ansøgning skal sendes til abe@danskerhverv.dk senest den 15. april eller senest den 15. september. Ansøgningen behandles på bestyrelsesmødet i juni eller november.

Projekter

Uddeling kan undtagelsesvis ske til institutioner eller en flerhed af personer til projekter inden for fgl. fagområder: merkantile, tekniske, juridiske eller samfundsvidenskabelige. Det merkantile- og tekniske fagområde prioriteres højest. Projektet skal være af almen samfundsgavnlig karakter og skal have stor betydning.

Fonden støtter således kun projekter, hvortil der er knyttet et cvr-nummer.

Der ansøges gennem ansøgningssystemet, der er åbent fra 1. august til 15. september.


Jorcks Forskningspriser

Udvalgte forskningsinstitutioner anmodes om at indstille yngre forskere til Jorcks Forskningspris.

Anmodningen mailes til de relevante institutioner i juni måned.

Indstillingerne uploades gennem ansøgningssystemet, der er åbent fra 1. august til 15. september.

Jorcks rejselegater og Jorcks rejsestipendier

Der udsendes opslag til DTU, CBS, KU (Statskundskab, jura, cand.med.), AU ((Statskundskab, jura, cand.med.), SDU (Statskundskab, jura, cand.med.) og AAU (ingeniører).

Der kan KUN søges om rejselegater (op til 30.000 kr.). Bestyrelsen udvælger blandt rejselegat-ansøgninger, hvem der skal have de store rejsestipendier (op til 200.000 kr.)
Ansøgninger indsendes gennem ansøgningssystemet, der er åbent fra 1. august til 15. september.

De mere specifikke kriterier for selve ansøgningen fremgår af teksterne i ansøgningssystemet.

Gå til ansøgningsskemaet her: legatadministrationssystemet: Renhold W. Jorck og Hustrus Fond.

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.