; ;

Vi oplever en stor efterspørgsel på rådgivning i forhold til Hoteloverenskomsten og de overenskomstspecifikke spørgsmål. Vi inviterer derfor til et halvdagskursus i Hoteloverenskomsten.

Kurset henvender sig først og fremmest til dem, der ønsker en generel indførelse i overenskomstens regler, men også til dem, der ønsker at blive opdateret på seneste nyt inden for overenskomstens område.

På kurset vil der blive gennemgået de grundlæggende elementer inden for følgende emner:

  • Medarbejder- og faggrupper, ansættelsesbeviser mv. 
  • Minimalløn og den personlige løn, løntillæg
  • Faggrænser og faggrænsefleksibilitet 
  • Arbejdstid og arbejdstidsplanlægning
  • Lokalaftaler og lokale aftalerelationer 
  • Kort om sygdom, sygefravær, barsel

I gennemgangen af hoteloverenskomsten vil der blive inddraget de seneste afgørelser fra faglige voldgifter og Arbejdsretten, herunder ændringerne i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2020.

Vi stiller med erfarne oplægsholdere, som også står til rådighed for dialog i pauserne og umiddelbart efter kurset.

Målgruppe: Kurset henvender sig til hoteldirektører, hotelchefer, HR-chefer, personaleansvarlige og driftsledere (restaurantchefer, køkkenchefer, F&B, receptionschefer og oldfruer).

Kurset er for alle virksomheder, der enten overvejer at tiltræde, følger eller er omfattet af overenskomsten. 

Du vil, efter deltagelse på dette kursus, automatisk modtage et digitalt kursusbevis direkte i din indbakke.

Læs mere om Dansk Erhvervs digitale kursusbeviser her.

Priser:
Er man arbejdsgivermedlem hos Dansk Erhverv er kurset gratis, imens man ved andre Dansk Erhverv-medlemsskaber opkræves 990,- efter kursets afholdelse.

Webinarer om hoteloverenskomsten:

Webinar om hoteloverenskomsten – arbejdstid og vagtplanering

Webinar om hoteloverenskomsten - løn og tillæg, herunder fastlønnede og provisionslønnede tjenere

Webinar om hoteloverenskomsten - faggrænser og faggrænsefleksibilitet

 

Oplægsholdere

Martine Kiding

Ansættelsesretschef, advokat

Dansk Erhverv

Relaterede

Kontakt

Kursus - og eventafdelingen

33746072kursus@danskerhverv.dk