; ;

Bustur med overnatning og forplejning

Det er tid til at begive os ud på landevejene igen – i første omgang de jyske. Her besøger vi seks dygtige virksomheder, som er buldret frem under Coronaperioden, og stadig holder næsen i sporet.

”I FDIH-tiden afholdt vi en del busture og det med stor succes. Det var de både på grund af det faglige indhold og de input, man fik ved at besøge dygtige virksomheder, men ikke mindst ved samværet med gode kolleger fra branchen over to dage,” udtaler Niels Ralund, e-handelsdirektør hos Dansk Erhverv, inden han fortsætter:

”Mange har efterspurgt flere ture. Corona og mangel på tid har været i vejen, men nu gør vi det, og jeg ser frem til en spændende og lærerig tur for både os og medlemmerne.”

Dag ét – Accessories, arbejdstøj og hobbyartikler

Turen starter den 19. april, hvor bussen sætter afsted fra København med opsamling k.06.30 på Børsen (Slotholmsgade, 1217 København K), hvorefter turen går mod Jylland. Vi slutter turen dagen efter, den 20. april.

Første besøg finder sted hos Trendhim i Horsens - her er der mulighed for at parkere bilen og springe på bussen. Vi kører tilbage hertil efter dag to, så du har mulighed for at hente bilen. Herefter sætter vi retningen mod Spjald for at besøge Billig-arbejdstøj, inden vi slutter første dag af hos Creativ Company i Holstebro.  

Når vi er færdige hos det kreative selskab, ruller bussen til Aarhus, hvor vi skal overnatte og spise en god middag på hotel Scandic. Vi tjekker ind kl.17.30 og mødes derefter til middag og vin kl.18.30.

Dag to - Ure, planter og logistik på steroider

Andendagen begynder kl.08.30, efter lidt morgenmad, og vi lander hos DitUr.dk i Aarhus omkring kl.09, inden vi fortsætter med at turnere i det aarhusianske med en tur til Plantorama. Til sidst slutter vi af, hvor vi begyndte, nemlig i Horsens. Her skal vi besøge virksomheden DKI Logistics.

”Det er en stærk opstilling og jeg garanterer, at alle vil gå fra denne tur med et stort smil på læben,” afslutter Niels Ralund.

Du kan læse mere om de enkelte virksomheder her.

Relaterede

Kontakt

Kursus og Event

3374 6072kursus@danskerhverv.dk

Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.