Lange ventetider har både personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser.
Dansk Erhvervs undersøgelse viser, at mange af de danskere, der har været på venteliste inden for de seneste tre år, har måttet melde sig syge fra arbejdet. Flere har desuden oplevet, at pårørende har taget fri for at hjælpe. Ventelisterne koster dermed arbejdstid – både for patienterne og deres nærmeste.

Mere end hver tredje har meldt sig syg mens de ventede på behandling
Ventetiderne på sygehusene rammer ikke kun helbredet, men også arbejdstiden. 35 pct. af de danskere, som har været på venteliste inden for de seneste tre år, har i den forbindelse meldt sig syg på deres arbejde. Det dækker over, at hver femte (20 pct.) har været sygemeldt flere gange, mens 15 pct. har været sygemeldt én gang. Flest (58 pct.) har ikke meldt sig syg i forbindelse med deres ventetid. 7 pct. ønsker ikke at svare.

Hver fjerde har oplevet at deres partner har taget fri for at hjælpe dem
Ventetiderne på sygehusene har ikke kun konsekvenser for patienter, men også for de pårørende. 25 pct. af dem, som har været på venteliste inden for de seneste tre år, har oplevet at deres partner eller andre pårørende har været nødt til at tage fri for at hjælpe dem. Det dækker over, at 14 pct. har oplevet det flere gange, mens 11 pct. har oplevet det én gang. Flest (70 pct.) har ikke oplevet, at deres pårørende har taget fri i forbindelse med deres ventetid. 5 pct. ønsker ikke at svare.

Ventelister har en bredere samfundsmæssig omkostning
Når både patienter og pårørende må tage fri fra arbejde, øges de samlede omkostninger ved ventetider i sundhedsvæsenet.
Ud over de personlige konsekvenser betyder det færre arbejdstimer, lavere produktivitet og et pres på virksomhederne, når medarbejdere er fraværende på grund af sygdom eller omsorg.

Undersøgelsen understreger, at kortere ventetider ikke kun er et spørgsmål om bedre sundhed – men også om at sikre højere deltagelse på arbejdsmarkedet.