Hvad er taksonomien? 

EUs taksonomi (”Taksonomien”) udspringer af EUs klimastrategi, der har som målsætning at skabe et klimaneutralt EU senest i 2050. Dette kræver betydelige investeringer i bæredygtige aktiviteter og selvom en stor del af de investeringer vil komme fra EU og medlemsstaterne, vil der også være brug for betydelige private investeringer.  

Taksonomien har derfor et dobbelt formål; dels at indføre et klassifikationssystem, der på ensartet grundlag vil definere, hvad der forstås som en ”miljømæssig bæredygtig aktivitet” og dels at fremme privat bæredygtig finansiering af disse miljømæssige bæredygtige aktiviteter.  

Formålet med taksonomien er således at omstille det finansielle system i EU, så det bliver nemmere at skelne imellem bæredygtige og ikke-bæredygtige investeringer, for at sikre incitamenter til mere bæredygtige investeringer. Det er således et værktøj til brug for de finansielle aktører, men indbefatter samtidig en række rapporteringskrav til virksomheder.  

Taksonomien består af en taksonomiforordning1, der fastsætter de overordnede rammer for taksonomien, samt en række delegerede forordninger, der hver især uddyber og præcisere indholdet og kravene i taksonomiforordningen. På nuværende tidspunkt har Kommissionen vedtaget og offentliggjort delegerede forordninger på hhv. klima (de to første miljømål)2 og virksomheders rapporteringsforpligtelser3.  

Hvordan påvirker det mig? 

Taksonomien vil komme til at påvirke rigtig mange europæiske virksomheder, samt – til en vis grad – også ikke-europæiske virksomheder.  

Compliance 

Taksonomiforordningen indeholder rapporteringsforpligtelser for bl.a. europæiske finansielle institutioner og for virksomheder omfattet af direktiv om ikke-finansiel rapportering (NFRD), dvs. børsnoterede virksomheder med gennemsnitligt minimum 500 ansatte i løbet af regnskabsåret. Rapporteringskravene er beskrevet nærmere nedenfor under afsnittet ’Rapportering – hvem, hvornår, hvad og hvordan?’. 

SMV’er er på nuværende tidspunkt ikke direkte omfattet af taksonomiforordningen. Taksonomien kan dog blive relevant i det omfang en virksomhed enten leverer tjenester eller varer til rapporteringspligtige virksomheder, skal indhente ekstern finansiering, eller ønsker at markedsføre sig som en bæredygtig virksomhed, indenfor nogle af de aktiviteter, der er omfattet af taksonomien. Dvs. det forventes at SMV’er påvirkes indirekte af taksonomien. 

Modvirker ”Greenwashing” 

Som konsekvens af det fælles klassifikationssystem, vil taksonomien bidrage til at modvirke ”greenwashing”, hvor man får et produkt til at se mere ”grønt” ud, end det reelt er. Samtidig vil forordningen sikre, at der indenfor EU anvendes samme standarder for, hvad der er bæredygtigt i de enkelte medlemslande. Hvad der er bæredygtigt i Tyskland eller i Polen, vil på den måde også være bæredygtigt i Danmark.  

Investeringer og kapitalflow 

Et af hovedformålene med taksonomien er at kanalisere investeringer og kapitalflow – både offentlige og private – i retningen af bæredygtige løsninger og aktiviteter. 

For investeringsselskaber mv. i EU betyder taksonomiforordningen bl.a., at de skal kunne forklare, i hvor høj grad deres investeringer lever op til taksonomien, så investoren på den måde kan vide om det reelt er en bæredygtig løsning, investeringen placeres i. 
 
Det forventes, at investeringsfonde, der investerer på baggrund af ESG-ratings (Environmental, Social and Governance - bæredygtighedskriterier), vil bruge bl.a. den nye taksonomiforordnings klassificering som grundlag, når de investerer i bæredygtige løsninger på tværs af EU. Derfor er taksonomien ikke kun relevant for investeringsselskaberne, men i høj grad også relevant for virksomheder, der efterspørger grøn finansiering, eller som i anden sammenhæng har brug for at dokumentere, at man lever op til taksonomien. 

Fremtidssikring 

En bæredygtighedsstrategi er en nødvendig del af mange virksomheders forretningsstrategi. En virksomhed, der på et dokumenteret grundlag kan profilere sig på sine bæredygtige aktiviteter, vil have konkurrencefordele i forhold til ikke-bæredygtige virksomheder.  

Vurdering af bæredygtig indvirkning 

Taksonomien er en evidensbaseret klassifikation af, hvad der udgør en bæredygtig aktivitet på tværs af EU. Taksonomien udvikler på den måde et fælles EU-sprog om bæredygtighed, der giver mulighed for benchmarking af en bestemt værdikæde eller portefølje.  

Taksonomiforordningens indhold og anvendelse 

Hvis din virksomhed er interesseret i at bruge taksonomien som et værktøj til at opnå bæredygtig finansiering – eller er virksomheden rapporteringspligtig– er det nødvendigt med en kortlægning af virksomhedens aktiviteter med henblik på at undersøge, hvilke aktiviteter, der er – eller forventes at blive – omfattet af taksonomiforordningens anvendelsesområde. 

Taksonomiforordningens seks miljømål 

Taksonomien opstiller 6 overordnede miljømål som aktiviteter, der kan klassificeres som bæredygtige: 

  1. Forebyggelse af klimaforandringer
  2. Tilpasning til klimaforandringer
  3. Beskyttelse af vand eller andre ressourcer relateret til havet
  4. Bidrag til overgangen til en cirkulær økonomi 
  5. Forebyggelse og bekæmpelse af forurening 
  6. Beskyttelse og genopbygning af biodiversitet  

Hvilke konkrete aktiviteter, der anses som omfattet af de enkelte miljømål, samt de tekniske screeningskriterier for klassificeringen af, om en aktivitet er omfattet eller ej, vil blive uddybet og beskrevet i såkaldte ”delegerede forordninger”, som udarbejdes Kommissionen.  

Kommissionen offentliggjorde d. 4. juni 2021 den delegerede forordning på de to første miljømål (den ”delegerede forordning på klima” – (EU) 2021/2139 af 4. juni 2021), som trådte i kraft 1. januar 2022. Kommissionen forventes at offentliggøre et udkast til delegeret forordning på de øvrige 4 miljømål den ”delegerede forordning på miljø”) i slutningen af Q1 / starten af Q2 2022 med en forventet ikrafttrædelse 1. januar 2023. 

Betingelserne for at være ”bæredygtig aktivitet”: 

  1. Bidrage væsentligt til et eller flere af de seks miljømål (uddybes i delegerede forordninger) 
  2. Overholde tekniske screeningskriterier oplistet i delegerede forordninger 
  3. Må ikke skade miljøet væsentligt (Do No Significant Harm-kriteriet) 
  4. Overholde nogle sociale minimumsstandarder (OECD’s retningslinjer og FN’s principper for Menneskerettigheder og Erhverv)  

Do No Significant Harm (DNSH) 

En økonomisk aktivitet kan kun kvalificere som miljømæssigt bæredygtig, såfremt aktiviteten, udover at bidrage positivt til et område – og overholdelse sociale minimumsstandarder – ikke samtidig føre til betydelig skade på et andet område.  

Vurderingen af, om en økonomisk aktivitet fører til væsentlig skade på miljøet, skal ske under hensyntagen til livscyklussen for de produkter og tjenester, der er knyttet til aktiviteten.  

De overordnede kriterier for hvilke aktiviteter der – for hver enkelt miljømål – kan anses for væsentligt at skade miljøet fremgår af taksonomiforordningens artikel 17, mens de delegerede forordninger indeholder de respektive tekniske screeningskriterier, der angiver de nærmere minimumskrav hver enkelt miljømål. 

De sociale minimumsstandarder 

Betingelsen om, at en økonomisk aktivitet skal overholde en række minimumsgarantier, fremgår af taksonomiforordningens artikel 18.  

En økonomisk aktivitet kan derfor kun kvalificere som miljømæssigt bæredygtig, hvis aktiviteten udøves i overensstemmelse med OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, herunder Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet, ILO's otte grundlæggende konventioner og de internationale grundlæggende menneskerettigheder (»International Bill of Human Rights«).  

Det er ikke tilstrækkeligt, at virksomheden blot skriver i fx sin ”code of conduct”, at man overholder de relevante retningslinjer og principper. Virksomheden skal kunne dokumentere, at der er taget skridt til at sikre, at de relevante retningslinjer og principper rent faktisk overholdes. 

”Taxonomy eligible” aktiviteter 

Taxonomy eligible aktiviteter er aktiviteter for hvilke der i en delegeret forordning findes offentliggjorte tekniske screeningskriterier. 

Eksempel: Den delegerede forordning på klima indeholder tekniske screeningskriterier på ”elproduktion fra vindkraft” (punkt 4.3 i Annex 1). Elproduktion fra vindkraft er derfor en ’taxonomy eligible’ aktivitet. Den delegerede forordning på klima, indeholder derimod ingen tekniske screeningskriterier på ”bekæmpelse af madspild”. Bekæmpelse af madspild er derfor ikke en ’taxonomy eligible’ aktivitet. 

”Taxonomy aligned” aktiviteter 

Taxonomy aligned aktiviteter er aktiviteter for hvilke der i en delegeret forordning findes offentliggjorte tekniske screeningskriterier og som opfylder samtlige taksonomiforordningens øvrige krav til at være en bæredygtig aktivitet. 

Processen 

Man kan f.eks. strukturere processen ud fra følgende model: 

imageyk6zy.png

Eksempelvis: 

image8yk4.png

Rapportering – hvem, hvornår, hvad og hvordan? 

Hvem skal rapportere? 

Virksomheder omfattet af direktivet om ikke-finansiel rapportering (NFRD), dvs. børsnoterede virksomheder som har gennemsnitligt minimum 500 ansatte i løbet af regnskabsåret. 

Forventningen er, at rapporteringsforpligtelsen vil omfatte ca. 60 store børsnoterede danske virksomheder4. Når EU vedtager forslaget til et nyt direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD)5  – der nedsætter antallet af ansatte til 250 – vil rapporteringsforpligtelsen omfatte langt flere danske virksomheder6. 

SMV’er er ikke direkte omfattet af rapporteringskravene, men som nævnt ovenfor, kan SMV’er potentielt blive indirekte omfattet af rapporteringen i de tilfælde, hvor virksomheden enten (i) leverer tjenester eller varer til rapporteringspligtige virksomheder, eller (ii) skal indhente ekstern finansiering. 

Hvornår skal der rapporteres? 

Rapporteringspligtige ikke-finansielle virksomheder, jf. ovenfor, skal rapportere første gang i 2022 for det forudgående regnskabsår. Det vil sige, at virksomheder hvis regnskabsår følger kalenderåret, skal rapportere første gang for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021, mens virksomheder der har forskudt regnskabsår – fx 1. juli til 30. juni – skal rapportere første gang for perioden 1. juli 2021 til 30. juni 2022. 

Hvad skal der rapporteres? 

Rapporteringspligtige ikke-finansielle virksomheder, jf. ovenfor, skal i årsrapporten for 2021 kun rapportere hvor stor en andel af virksomhedens samlede omsætning, kapital- og driftsudgifter, som udgøres af hhv. økonomiske aktiviteter, der er omfattet af taksonomiens delegerede forordning på klima, og økonomiske aktiviteter, som ikke er omfattet af taksonomiens delegerede forordning på klima, dvs. virksomhedens ’taxonomi eligible’ aktiviteter, samt de kvalitative oplysninger af relevans herfor.  

Virksomhederne skal således ikke i det første år opgøre, om de omfattede aktiviteter også lever op til kravene for at være bæredygtige. 

Rapporteringspligtige ikke-finansielle virksomheder, jf. ovenfor, skal i årsrapporten for 2022 og frem også rapportere på, om de omfattede aktiviteter også lever op til kravene for at være bæredygtige indenfor samtlige 6 miljømål, dvs. omfanget af virksomhedens ’taxonomy aligned’ aktiviteter. 

For en økonomisk aktivitet er bæredygtig, skal aktiviteten (i) opfylde nærmere bestemte screeningskriterier oplistet i taksonomiens delegerede forordninger, (ii) ikke væsentligt skade de øvrige miljømål (do no significant harm princippet), og (iii) udøves i overensstemmelse med minimumsgarantierne om menneskerettigheder m.v., som er fastsat i forordningens artikel 18. 

Hvordan skal der rapporteres? 

Rapporteringspligtige ikke-finansielle virksomheder, jf. ovenfor, skal medtage oplysninger om virksomhedens bæredygtige aktiviteter i henhold til taksonomiforordningens artikel 8, i forbindelse med virksomhedens redegørelse for samfundsansvar efter årsregnskabslovens §§ 99 a.  

I årsrapporten for 2021 – hvor virksomhederne kun skal rapportere på ’taxonomy eligible’ aktiviteter, jf. ovenfor – kan rapporteringen ske ved, at virksomheden medtager følgende oplysninger i dets 2021-ledelsesberetningen: 

  • Andelen af virksomhedens omsætning, der stammer fra aktiviteter omfattet af taksonomiforordningen. 
  • Andelen af virksomhedens kapitaludgifter (CapEx), der vedrører aktiver eller processer, som er omfattet af taksonomiforordningen. 
  • Andelen af virksomhedens driftsomkostninger (OpEx), der vedrører aktiver eller processer, som er omfattet af taksonomiforordningen.  
  • NB!!! Definitionen af OpEx kan være forskellig fra den definition virksomheden normalt bruger. 

I årsrapporten for 2022 og frem – hvor virksomhederne skal rapportere på ’taxonomy aligned’ aktiviteter, jf. ovenfor – skal rapporteringen ske ved, at virksomheden benytter de skemaer, som fremgår af bilag 2 til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 vedr. virksomheders rapporteringsforpligtelser 

Hvad koster rapporteringen? 

Erhvervsministeriet har beregnet omstillingsomkostningerne ift. den delegerede forordning på klima, for de ikke-finansielle rapporteringspligtige virksomheder, til mellem 170.000-550.000 kr. pr. virksomhed. Til det beløb lægges der forventede løbende administrative byrder på ca. 88.000-220.000 kr. pr. virksomhed7. 

Er der krav om revisorpåtegning? 

Ikke endnu, men det foreslåede direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) forventes at ændre bestemmelserne i direktivet om ikke-finansiel rapportering (NFRD), afhængigt af resultatet af forhandlingerne om forslaget. CSRD vil i denne henseende kræve, at revisorer verificerer og afgiver en udtalelse om bæredygtighedsrapporteringens overholdelse af kravene til taksonomirapportering.  

Taksonomiforordningens udfordringer 

Hvad gør vi med aktiviteter, der ikke er omfattet af taksonomien?  
taksonomien er et dynamiske dokument, der over tid skal omfatte flere aktiviteter, udbygges og opdateres i lyset af udvikling og teknologiske fremskridt. Kriterierne i de delegerede forordninger vil ydermere blive revideret hvert 3. år, og nye sektorer og aktiviteter kan blive tilføjet.  
 
Hvis en eller flere af en virksomheds aktiviteter ikke er omfattet af taksonomien, men virksomheden finder taksonomiforordningens systematik relevant, f.eks. fordi virksomhedens løsninger bidrager til et eller flere af miljømålene, selv om de tekniske screeningskriterier ikke omfatter præcis jeres løsning, så opfordrer Kommissionen til, at man stadig bruger taksonomien som benchmark for at opnå ”bæredygtig investering”. 
 
Hvad gør vi med aktiviteter, der ikke er omfattet af de to første miljømål, men i stedet ét eller flere af de sidste fire? 


Har I aktiviteter der først bliver omfattet af den anden delegerede forordning på miljø, dvs. miljømål 3-6 som nævnt ovenfor, opfordrer Kommissionen til, at man stadig bruger taksonomien som benchmark for at opnå ”bæredygtig investering”, f.eks. ved at beskrive, hvilke dele af taksonomien man forventer at anvende, når taksonomien er ”rullet helt ud”. Det kan også være, at nogle af en virksomheds løsninger er omfattet af de første to klimamål, mens andre aktiviteter er omfattet af ét eller flere af de resterende fire klimamål. 
 
Dansk Erhverv arbejder aktivt for at sikre en god dansk model for overgangsperioden, sådan at alle reelle, bæredygtige løsninger – om de er omfattet af taksonomien fra start eller ej – får adgang til grøn finansiering bl.a. i regi af Grønt Erhvervsforum. Kontakt Dansk Erhverv for at høre mere om vores arbejde med taksonomien og anden EU-regulering på det bæredygtige område, herunder i Grønt Erhvervsforum. 

NACE-koder 

Taksonomien anvender i udgangspunktet NACE-koderne til at rubricere virksomheder indenfor de forskellige aktiviteter. NACE-koderne blev sidst revideret i 2007 og de tager derfor ikke tager højde for en række nye teknologier.  

Eksempelvis har Dansk Erhverv påpeget, at grønne biotek-virksomheder risikerer at blive klassificerede som sorte kemiske industrier. Det til trods for at denne sektorkan levere miljøvenlige og klimavenlige løsninger på de udfordringer, der er præsenteret i EU’s Farm to Fork-strategi, og som i en vis udstrækning kan erstatte kemiske produkter. 

På nuværende tidspunkt omfatter taksonomien ikke nogen af de aktiviteter, der kan bidrage mest til taksonomiforordningens 6 miljømål, fx bekæmpelse af madspild. 

Risikoen for et politisk redskab 

Der er en betydelig risiko for, at taksonomien bliver et politisk redskab fremfor et videnskabeligt redskab der kan sende forkerte markedssignaler.  

Hvis taksonomien skal fungere og sende korrekte prissignaler til markedet, skal den opfattes som et troværdigt værktøj for investorer. Det kræver, at den er baseret på objektive kriterier og saglig klimavidenskab. Politiske hensyn må ikke trumfe videnskabelige kendsgerninger. Taksonomiens styrke og formål er at skabe en fælles videnskabeligt baseret ramme for investorer, ikke at beslutte, hvilke sektorer der skal investeres i, eller beskytte de sektorer, der er politisk følsomme.  

Eksempelvis offentliggjorde Kommissionen i december 2021 udkast til en supplering af den delegerede forordning på klima, der bl.a. klassificerer gas som en bæredygtig investering i en overgangsperiode. Men gas er et fossilt brændstof, der både udleder CO2, når det brændes, og medfører enorme metan-udspil, når det udvindes og transporteres. Dermed vil det være i strid med videnskaben at klassificere gas som en bæredygtig investering, også selvom det kun sker i en overgangsfase.  

Hvad med SMV’er? 

SMV’erne er ikke direkte omfattet af taksonomien.  

Virksomheder som ikke er omfattet af taksonomien 

Virksomheder ikke direkte omfattet af taksonomien kan vælge frivilligt at opgøre og rapportere deres økonomiske aktiviteter i overensstemmelse med taksonomien8. 

Hvad synes Dansk Erhverv 

Dansk Erhverv støtter op om arbejdet med taksonomien, da det er en stor barriere for den grønne omstilling, at vi indtil videre ikke har haft en fælles forståelse af, hvad der er bæredygtigt, og hvordan vi skal opgøre effekten af klima- og miljøpåvirkninger. Et fælles sprog for bæredygtige aktiviteter er et stort skridt i retningen af at skabe et stærkt afsæt for en efterspørgselsdrevet bæredygtig omstilling i virksomhedernes værdikæder og i vores samfund. Det er samtidig godt for de private og offentlige investorer, som ønsker at investere reelt bæredygtigt og ansvarligt. 

Next steps 

Q1 2022 (forventet): 

  • Kommissionen forventes at sende udkast til den delegerede forordning på miljø – miljømål 3-6 – i høring. Forordningen forventes at skulle finde anvendelse fra 1. januar 2023. 

Dansk Erhverv vil afgive høringssvar til Kommissionen. Vi vil meget gerne høre jeres refleksioner i forhold indholdet, særligt aktivitetsbeskrivelsen, de tekniske screeningskriterier og DNSH-kriterierne, som Kommissionen foreslår. Giver det mening i virkelighedens verden? Hvis ikke, hører vi meget gerne om konkrete udfordringer, vi kan bære videre i systemet. 

Aktuelle høringer 

Der er ingen aktuelle høringer 

Hvor kan jeg læse mere? 

Taksonomiforordningen – Forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 

Om den delegerede forordning på klima (de første to miljømål): 

Om den delegerede forordning vedr. virksomheders rapporteringsforpligtelser (artikel 8-forpligtelser): 

Generel orientering, vejledning og bilag fra danske myndigheder 

Generel orientering, vejledning og bilag fra Kommissionen og Platformen for Bæredygtig Finansiering 

Artikler og nyheder fra Dansk Erhverv 

Øvrige Dansk Erhverv agendaer 

Øvrig relevante links 

 Særligt om de sociale minimumsstandarder 

FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv 

Indeholder vejledende principper inden for ansvarlig virksomhedsdrift og overholdelse af menneskerettighedsprincipperne.De vejledende principper, som ofte bliver omtalt som UN Guiding Principles (UNGP), giver den overordnede ramme for virksomheders arbejde med menneskerettigheder, herunder hvilke processer der bør etableres for at undgå og håndtere negative påvirkninger på menneskerettighederne. 

Disse processer (også kaldet due diligence eller nødvendig omhu) er den proces, som virksomheder skal anvende til at identificere, forebygge, afhjælpe og redegøre for aktuelle og potentielle krænkelser og negative påvirkninger afledt af virksomhedens aktiviteter. 

OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder 
De opdaterede OECD-retningslinjer er inspireret af UN Guiding Principles på menneskerettighedsområdet og af de due diligence processer, som virksomheder forventes at implementere for at adressere negative effekter på menneskerettighederne. Udover menneskerettigheder dækker OECD's guidelines også miljø og antikorruption. 

OECD-retningslinjerne kan ses som et sæt fælles globale spilleregler for ansvarlig virksomhedsadfærd. 

OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder er en række anbefalinger fra regeringerne i de tilsluttede lande til multinationale virksomheder, der opererer i eller med base i de pågældende lande. De fastlægger en række ikke-bindende principper og standarder for ansvarlig virksomhedsadfærd i en global kontekst i overensstemmelse med gældende love og internationalt anerkendte standarder. Retningslinjerne er det eneste multilateralt anerkendte og altfavnende kodeks for ansvarlig virksomhedsadfærd, som regeringer har forpligtet sig til at indføre. Retningslinjerne bliver understøttet af såkaldte nationale kontaktpunkter, der er etableret af de tilsluttede regeringer med den opgave at fremme og implementere retningslinjerne i deres respektive lande. I Danmark er NCP Danmark det nationale kontaktpunkt. 

OECD har også udgivet en række branche-retningslinjer: 

Kontakt Dansk Erhverv 

Du er også meget velkommen til at kontakte Dansk Erhverv med bemærkninger eller kommentarer til taksonomien, der berør netop din virksomhed, som du mener, Dansk Erhverv bør være opmærksomme på. 

Andre relevante fokusområder

Kontakt

Handel

Tina Buur Johnsen

Chefkonsulent
Medarbejderprofil