Engroshandel (B2B)

Nyt speciale i digital handel

Inden for erhvervsuddannelserne 'Handelsuddannelsen med specialer' og 'Detailhandelsuddannelser med specialer', er der udformet et nye fælles speciale med titlen 'Digital Handel'. Specialet henvender sig til elever i både detail- og B2B-handlen, og det træder i kraft den 1. august 2018.

På agendaen

Nyt speciale i digital handel

Dansk Erhverv har som en del af Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser og Det faglige Udvalg for Handel været en af nøgleaktørerne i udviklingen af et nyt speciale i digital handel. Udviklingen af det nye speciale sker på baggrund af stor efterspørgsel fra Dansk Erhvervs medlemmer.

Det nye speciale henvender sig til virksomheder inden for B2B- og B2C-handel, som arbejder med digital handel. Målet for hele uddannelsen er derfor, at virksomheder får en medarbejder, som kan arbejde bredt med digital handel, herunder også online kommunikation og service, digital markedsføring, dataanalyse og vedligeholdelse af digitale platforme.

Ved at uddanne elever i digital handel vil virksomheder derfor allerede efter en kort introduktionsperiode have en elev, som kan deltage i virksomhedens digitale drift og være i stand til selvstændigt at varetage opgaver inden for f.eks. kundebetjening, kundeservice, dataanalyse, digitalt salg.

Uddannelsens praktikdel er struktureret efter fem hovedområder:

  • Koncept og digital forretningsforståelse
  • Virksomhedens digitale platform
  • Digitalt salg og kundekontakt
  • Digital drift
  • Data management

Det nye speciale i digital handel er bygget op om en blanding af teori på skolebænken (8-12 uger) samt praktisk oplæring i en virksomhed (sammenlangt 2 år minus tid brugt på skoleophold). Samtidig vil eleven skulle på 5 uger bundne specialefag på skole, som bl.a. omfatter emner inden for digitalt salg. Der vil ligeledes være muligt at vælge fra 2-6 ugers skoleundervisning, hvor elev og virksomhed kan vælge relevante valgfrie specialefag fra et katalog, f.eks. Digital markedsføring 2. Da specialet er rettet mod digital handel, er der ikke krav om at eleven skal være tilknyttet en fysisk butik, som ellers normalt er et krav i detailhandelsuddannelsen. 

Det nye speciale træder i kraft pr. 1. august 2018 og det forventes, at specialet er med til at imødekomme den stigende efterspørgsel efter medarbejdere med kompetencer inden for praktisk og strategisk digital handel.

For at kunne blive godkendt til at uddanne elever skal virksomheden kontakte den nærmeste merkantile erhvervsskole (handelsskole) eller uddannelsesafdelingen i Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv vil i den kommende tid afholde en række arrangementer med fokus på digitale kompetencer og det nye digitale speciale på erhvervsuddannelserne.

Andre relevante fokusområder

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.