Spørgsmål om COVID-19

Står du som fødevarevirksomhed og har spørgsmål til corona-situationen, kan du som altid kontakte Dansk Erhvervs fødevareteam, ligesom vores juridiske hotline også sidder klar til at hjælpe med juridiske spørgsmål

På agendaen

Dansk Erhvervs fødevareteam er næsten dagligt i kontakt med Fødevarestyrelsen eller andre myndigheder, om spørgsmål relateret til COVID-19 og de dertilhørende krav og restriktioner, og du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Vi har allerede fået opklaret en række specifikke spørgsmål relateret til fødevarer - se et udsnit af dem herunder.

• Gælder der særlige regler for bake-off brød, bland-selv-slik med videre i supermarkeder?
Det accepteres midlertidigt, at fødevarebutikker af hygiejnehensyn indpakker bake-off brød, bland-selv-slik, nødder og lignende uden, at der kræves mærkning på indpakningen.

• Kan der tillades fødevaremærkning på andre sprog end dansk?
For at fødevareforsyningen kan opretholdes bedst muligt under de særlige omstændigheder forårsaget af COVID-19, accepterer Fødevarestyrelsen midlertidigt, at færdigpakkede fødevarer markedsføres til den endelige forbruger uden mærkning på dansk. Dog skal det være muligt for kunderne at få oplysning om eventuelle allergener på forespørgsel.
Der er ikke noget særligt krav om, hvilket sprog mærkningen i givet fald skal være anført på, men mærkningen skal leve op til kravene i fødevareinformationsforordningen.

• Må restauranter sælge serveringsklare måltider via detailbutikker?
Ja. Fødevarestyrelsen har givet midlertidig tilladelse til, at restauranter leverer serveringsklare retter (som evt. skal genopvarmes hos forbrugeren) til detailbutikker, fx supermarkeder, som sælges fra butikken til endelige forbrugere uden mærkning.
Der gives samtidig tilladelse til, at restauranter ikke skal anmelde sig til registrering af aktiviteten levering af animalske fødevarer til andre detailvirksomheder (1/3-reglen).
Der gælder en række betingelser for dette, som kan læses på Fødevarestyrelsens hjemmeside: Coronavirus og fødevarer - detail, supermarkeder og produktionsvirksomheder (foedevarestyrelsen.dk)

• Må engrosvirksomheder indfryse ferske kødprodukter og påføre ny holdbarhedsdato?
For at undgå madspild er det midlertidigt tilladt for engrosvirksomheder at indfryse kødprodukter, der er mærket med sidste anvendelsesdato. Disse produkter skal påføres en ny holdbarhed som frostprodukter, og må herefter markedsføres i Danmark som frostvarer. Modtageren skal oplyses om, at fødevaren skal anvendes hurtigt efter optøning. Muligheden må kun anvendes hvis engrosvirksomheden er i besiddelse af egnede faciliteter til indfrysning.

Læs flere spørgsmål og svar på Fødevarestyrelsens hjemmeside: Fødevarer og COVID-19 (Fødevarer og COVID-19 (foedevarestyrelsen.dk)).

Få overblik over hvilke krav og restriktioner, der gælder for de detailbutikker, herunder dagligvarebutikker, som stadig gerne må holde åbnet på Dansk Erhvervs hjemmeside: Corona: Krav og restriktioner i detailhandlen forlænget til 28. februar (danskerhverv.dk)

Dansk Erhverv har desuden lavet et informationssite til virksomheder om coronavirus, og hvordan man som arbejdsgiver skal forholde sig. Her kan du blandt andet finde svar på en række praktiske og juridiske spørgsmål om personaleforhold, erhvervsjura og hjælpepakker. Læs mere på www.danskerhverv.dk/corona.

Andre relevante fokusområder

Kontakt

Handel

Jeppe Rønnebæk Kongsbak

Chefkonsulent
Medarbejderprofil
Handel

Saoirse McKeever Eriksen

Fødevarekonsulent
Handel

Lotte Engbæk Larsen

Markedschef
Medarbejderprofil

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Tilmeld dig nyhedsbrevet Fødevarer

Få de seneste fødevarepolitiske nyheder