Regeringen vil med reviderede logningsregler pålægge teleselskaberne at logge, dvs. gemme, oplysninger om teletrafik i op til et år ad gangen med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed, hvis der foreligger en alvorlig trussel mod Danmark. Desuden skal politiet kunne pålægge teleudbyderne at foretage målrettet logning af trafik- og lokaliseringsoplysninger fx bestemte steder i landet, der er præget af grov kriminalitet, eller som er særlig kritiske for vores samfund som lufthavne, banegårde eller andre trafikknudepunkter. 

Lovkomplekset er teknisk og juridisk meget komplekst, og rejser både praktiske, juridiske og økonomiske spørgsmål hos teleselskaberne og debat i hele samfundet. Den målrettede logning vil gælde for en meget stor del af de områder i Danmark, hvor befolkningen færdes. Desuden har forslaget mødt stor kritik for at give for vidtgående beføjelser til myndighedernes overvågning, ligesom det har rejst opsigt, at forslaget fremsættes trods en erkendt stor procesrisiko. 

Dansk Erhverv arbejder bl.a. for, at tekniske og juridiske uklarheder skal fjernes fra lovgrundlaget, at beføjelserne minimeres til det strengt nødvendige, og at der skal ske en kompensation af teleselskabernes byrder, der anslås til at ligge på over 200 mio. kr. i omstilling til de nye regler og 100 mio. kr. årligt i drift. 

Vigtig viden om logningsreglerne

Diskussionen om logningsreglerne bliver ved med at være aktuel i både Danmark og EU, særligt efter EU-Domstolens dom i Watson/Tele2-sagen. Nedenunder finder du et overblik overfor.

• Logningsbekendtgørelsen hvis fulde titel er ”Bekendtgørelse om udbydere af elektroniske kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik” pålægger alle teleselskaber og internetudbydere at gemme oplysninger om danskernes brug af telefoner og internet i et år. Disse oplysninger kan mod en dommerkendelse udleveres til politiet og efterretningstjenester, hvis strafferammen for lovovertrædelsen er på mindst seks år.
• Den danske lovgivning på området blev indført af den daværende justitsminister Lene Espersen (K) den 15. september 2007, som led i Terrorpakke II.
• Selvom al brug af fastnet- og mobiltelefon samt internet og e-mail bliver registreret, gemmes indeholder af samtalerne og skriverierne ikke. Også udlændinge logges.
• For nogle år siden beregnede telebranchen, at der blev samlet mindst 100.000 registreringer sammen om hver eneste dansker.
• I 2014 afgjorde EU-Domstolen, at EU’s logningsdirektiv, som den danske indsamling bygger på men går videre end, var ulovlig. Beslutningen byggede på, at direktivet er et for omfattende og alvorligt indgreb i retten til privatlivets fred og ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til beskyttelse om personoplysninger. På den baggrund ophævede daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) den sessionslogning, hvor oplysninger om danskernes brug af nettet automatisk blev indsamlet.
• 17. marts 2016 besluttede justitsminister Søren Pind Venstre-regeringens at droppe forslaget om at genindføre og udvide overvågningen af tele- og internettrafikken i Danmark. Det skete som konsekvens af 25 branche- og interesseorganisations fælles advarselsopråb om masseovervågning af danskerne, og de milliarder af kroner loven ville koste tele- og internetudbyderne.
• 21. december 2016 gav EU-Domstolen den svenske telekoncern Tele2 ret til at nægte at indsamle og gemme data om svenskernes brug af telefoner og internet, fordi det var masseovervågning. Dommen er også kendt under navnet Watson/Tele2-sagen, og fastlagde i alt sin enkelthed, at kun under visse meget strenge omstændigheder er logning tilladt under EU-retten. For uddybning læs mere: her
• I marts 2017 erkendte justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i et samråd i Folketinget, at den danske logning er ulovlig. Det blev dog afvist at ophæve dataindsamlingen, før ny lovgivning var på plads, fordi både politi og efterretningstjenester har brug for oplysningerne.
• En lovændringen var på regeringens arbejdsprogram til februar 2018, men blev i foråret udsat til februar 2019. 

• I februar 2021 kom regeringens forslag til en lovændring. Lovforslaget sætter rammerne for målrettet logning, men åbner også en fortsættelse af generelt og udifferentieret logning, hvis der er en alvorlig trussel mod landet i en tidsbegrænset periode. Det forventes derfor, at den generelle udifferentierede logning umiddelbart vil fortsætte en rum tid endnu. Justitsministeriet vurderer selv, at der er en betydelig procesrisiko forbundet med forslaget.