IT og tele

Danmark som hub for datacentre

Tech-giganterne vælger Danmark til deres store datacentre. Vi skal sikre lave el-priser og at overskudsvarme fra datacentre fremover kan anvendes i energisektoren. Og vi skal sikre en åben europæisk dataøkonomi.

På agendaen

Internationale virksomheder vælger Danmark, når de skal bygge store datacentre. Men fortsat succes kræver både en tilpasning af energipolitikken, mere kvalificeret arbejdskraft, og at data kan flyde frit på tværs af grænser.

Tech-giganterne har sat Danmark på verdenskortet med deres valg af jyske og fynske lokaliteter, hvor de opfører enorme datacentre. Den udvikling skal vi styrke og samtidig huske, at vores nordiske naboer ånder os i nakken med gode tilbud til de internationale spillere. 

Midt i begejstringen skal vi huske underskoven af danske datacentre og ’serverhoteller’. De fylder mindre i medierne, men de har brug for, at politikerne tager et kritisk kig på deres vilkår.

Deres liv gøres nemlig svært af det danske afgiftssystem. Det er fx for omkostningsfuldt at kanalisere overskudsvarme ind i fjernvarmesystemet. Reglerne skal strømlines, så både store og små spillere og ikke mindst samfundet kan drage nytte af overskudsvarmen og hermed slippe for et helt unødvendigt udslip af CO2.

Der vil være få ansatte på de store datacentre, men der bliver brug for specialiserede kompetencer til at bygge og servicere centrene og skabe vækst i underskoven af følgevirksomheder. Der er allerede konkurrence om datacenteringeniører og -teknikere – og den bliver hårdere når de store spillere kommer til landet.

Endelig er det afgørende, at vi stopper den stigende tendens til dataprotektionisme. Nogle lande forlanger nemlig, at data skal gemmes på servere i det pågældende hjemland. EU har fremsat et forslag til at forhindre dataprotektionisme – de såkaldte nationale datalokaliseringskrav. Forslaget fortjener støtte fra dansk side

Analysenotat - Danske virksomheder er i front på cloudteknologi

pdf

Download

Andre relevante fokusområder

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.