Gemt

Nye restriktioner i detailhandlen fra søndag kl. 8

17. december 2021

Folketingets epidemiudvalg har vedtaget en lang række nye coronarestriktioner i Danmark, som træder i kraft den 19. december kl. 8. For detailhandlen betyder det bl.a., at der igen indføres krav om, hvor mange kunder, der maksimalt må være i butikken, ligesom forbuddet mod salg af alkohol udvides til mellem kl. 22 og 05.  

Folketingets epidemiudvalg har vedtaget en lang række nye coronarestriktioner i Danmark, som bl.a. betyder, at teatre, biografer, spillehaller, forlystelsesparker og andre steder, hvor mange mennesker opholder sig samme, skal holde lukket. 

Vi forventer, at bekendtgørelsen, der regulerer kravene, vil udkomme på lørdag. 

Detailhandlen bliver ramt af nye restriktioner fra søndag den 19. december kl. 8 i form af: 

  • Arealkrav (se nedenfor) 
  • Skiltning med hvor mange kunder der er tilladt i henhold til arealkravet 
  • Yderligere to skilte om hensigtsmæssig adfærd - Dansk Erhverv har spurgt Erhvervsministeriet om præcisering, men vi forventer det er nogle af dem, vi kender fra sidst. 
  • Forbud mod salg af alkohol mellem kl. 22 og 05 
  • Ansatte kan ikke længere undtages krav om mundbind og visir ved fremvisning af coronapas, men er undtaget når de opholder sig bag afskærmning o.lign. 

Yderligere krav, som er kendt fra tidligere: 

  • Krav om at lokalerne indrettes, så smittefare minimeres, og gør afstand mellem kunder muligt.  
  • Alle personer tilknyttet lokalet skal overholde SST’s anbefalinger om god hygiejne.  
  • Vand og sæbe eller hånddesinfektion skal stilles til rådighed. 

Derudover opfordrer myndighederne til, at butikkerne gør hvad de kan for at undgå sammenstimling, herunder undgår køtilbud, forlængelse af byttefrister mv. 

Arealkrav i den samlede detailhandel 
Arealkravene gælder for alle butikker i detailhandlen, uanset type og størrelse.  

Butiksstørrelse, kvm 

Antal kvm pr. kunde 

0-1.999 

4 kvm 

 

2.000-4.999 

6 kvm, dog min. 500 kunder* 

5.000-9.999 

8 kvm, dog min. 833 kunder* 

 

10.000+ 

10 kvm, dog min. 1250 kunder* 

 

*svarende til det maksimale antal kunder på trinnet under. Det vil fx sige, at en butik med et areal på mellem 5.000-9.999 kvm som minimum kan give adgang til 833 kunder, der er det maksimale antal kunder for butikker med et areal mellem 2.000-4.999 kvm. 

Følg løbende med på vores hjemmeside om corona i detail og Dansk Erhvervs generelle corona-hjemmeside

 

Kontakt

Fødevarer

Saoirse McKeever Andersen

Fagchef for fødevarer