; ;
Gemt

Ny regulering mod unfair handel og lange kredittider ved køb og salg af landbrugs- og fødevareprodukter

02. juni 2021

Den 1. juli 2021 træder en ny lovgivning om regulering af handelsbetingelser – herunder betalingsfrister – i kraft. Den nye lovgivning har været omtalt i en række medier, herunder Børsen, hvilket har givet anledning til spørgsmål fra medlemmer, om omfanget og rækkevidden af de nye regler.

Af Tina Buur Johnsen, Chefkonsulent, Handel.

Den nye lovgivning er ikke en generel regulering af handelsvilkår og betalingsbetingelser for alle virksomheder, men derimod en sektorspecifik regulering, der kun er relevant for virksomheder der køber og/eller sælger landbrugs- og fødevareprodukter.

Produkter omfattet af den nye lovgivning er produkter der ”er opført i bilag I til EUF-traktaten, og produkter, der ikke er opført i bilaget, men som er forarbejdet til konsum ved hjælp af produkter, der er opført i bilaget”.

Det vil sige, at køb og salg af produkter som eksempelvis afskårne blomster, frugt, dyrefoder, fisk og skaldyr, levende dyr, mælk, ost, skinke, kaffe, te, korn, yoghurt, brød, pålæg og morgenmadsprodukter, chokolade, yoghurt, ketchup, sauce, øl, tobak og lakrids er omfattet af de nye regler.

Vi har beskrevet de nye regler i en række tidligere artikler, som kan findes her:

For de særligt interesserede er nedenfor link til hhv. lovteksten og bilag I til EUF-traktaten:

Børsen’s artikel kan læses her (betalingsmur): Ny lov mod unfair handel og lang kredittid vil ramme detailkæmper: De mister milliarder i likviditet, mens leverandører styrkes (borsen.dk)

Dansk Erhverv medlemmer har derudover mulighed for at se en optagelse af webinar-delen, af det medlemsarrangement der blev afholdt den 27. maj, hvor eksperter fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (den danske håndhævelsesmyndighed) og fra Plesner gennemgik de nye regler og bl.a. fortalte om, hvornår og hvordan reglerne skal anvendes, særlige grænseflade produkter og om håndhævelse. Optagelsen kan findes her: Fuld fokus på ny lov om regulering af aftaler i fødevaresektoren (livestreaming) (kræver medlemslogin)

 

Kontakt

Handel

Tina Buur Johnsen

Chefkonsulent
Medarbejderprofil