Dansk Erhverv: Gør det frivilligt om man vil tage imod 1.000-krone-sedlen

Dansk Erhverv ser meget positivt på beslutningen om at udfase 1.000-krone-sedlen, som blev annonceret den 30. november 2023 af Nationalbanken. Men udfasningen er ikke uden problemer, hvilket kræver politisk handling.

Nationalbanken og Erhvervsministeren har i fællesskab vurderet, at 1000-kronesedlen skal udgå, da sedlen ikke længere er vigtig for at understøtte sikre og effektive betalinger i Danmark.

Baggrunden herfor er bl.a. at ca. 90 pct. af alle betalinger med kontanter har en transaktionsværdi på mellem 0 og 500 kroner, hvilket kræver store mængder af byttepenge, når der skal håndteres betalinger med 1.000-krone-sedler.

Politiet har samtidig vurderet, at 1000-kronesedlen i højere grad end andre sedler anvendes til at understøtte økonomisk kriminalitet af forskellig karakter – ud af de ca. 21,5 mia. kroner i 1.000-kronesedler der er i omløb, vurderer politiet at ca. 8-11 mia. kroner kan være en del af den kriminelle økonomi.

Hvidvasksekretariatet har vurderet, at risikoen for hvidvask i forbindelse med hjemkaldelsen af 1.000-kronesedlen er betydelig, og at de kriminelle aktører vil forsøge at benytte disse sedler i detailhandlen.

Butikkerne vil ikke være hvidvaskvekselcentral

Borgere, der er kommet lovligt til deres 1.000-kronesedler og som ligger inde med et mindre antal sedler, vil over de næste halvanden år dels indsætte pengene i banken, og dels anvende sedlerne til indkøb i bl.a. detailhandlen – typisk til højværdi køb på over 500 kroner. Dette giver ikke anledning til væsentlige udfordringer for detailhandlen.

De personer, der derimod ikke er kommet lovligt i besiddelse af 1.000-krone-sedlerne, vil have behov for at få vekslet disse sedler til sedler med en lavere denomination. Da dette ikke kan foregå via banken, vil det i stedet skulle ske via detailhandlen, fx ved at der købes varer for meget lave beløb – typisk under 50 kroner, med henblik på at få udbetalt byttepenge, der også efter maj 2025 vil være gyldige.

Dansk Erhverv kan således bekræfte hvidvasksekretariatets vurdering: Der anvendes i stor stil 1.000-kronesedler i detailhandlen på en måde der er atypisk fra den normale brug af den type seddel, hvilket indikerer et behov for at slippe af med sedlen, uden af skulle foretage et egentlig køb.

Konsekvenser for butikker og øvrige kunder

Den øgede brug af 1.000-krone-sedlen i detailhandlen har medført et behov for at butikkerne øger mængden af byttepenge betragteligt. Dette øger omkostninger for butikkerne, ligesom det øger risikoen for tyverier, indbrud og røverier. Desuden betyder det, at virksomhederne skal binde en større kapital i likvider.

Da butikkerne, efter Forbrugerombudsmandens opfattelse, desuden skal tage imod kontanter ved et flertal af kasser (når butikkerne har flere kasser), og da butikkerne, ligeledes efter Forbrugerombudsmanden opfattelse, skal kunne give tilbage, uanset hvilket beløb der købes for og hvilken seddel der betales med, betyder det således at alle de kasser der tager imod kontanter, skal øge kassebeholdningen betragteligt.

Når butikken løber tør for byttepenge, kan det for de øvrige kunder betyde, at de ikke kan foretage køb med kontanter, medmindre de har lige penge. 

De øgede omkostninger til håndtering af 1.000-krone-sedlen skal desuden hentes hjem via prissætningen på varerne.

Gør det frivilligt om man vil tage imod 1.000-krone-sedlen

Udfasningen af 1.000-krone-sedlen bygger på en analyse, som viser, at der ikke er et behov for sedlen i detailhandlen. Da der ikke er et behov for sedlen, så er der heller ikke noget rationale i at fortsætte med at tvinge butikkerne til at tage imod sedlen det næste halvandet år imens den udfases.

Dansk Erhverv foreslår derfor, at det bliver frivilligt at modtage 1.000-krone-sedlen frem til den er udfaset. Som det mindre i det mere, kan butikkerne således vælge at tage imod sedlen når indkøbet overstiger fx 500 kroner.

En mulighed for at afvise store sedler, når der købes for små beløb, harmonerer i øvrigt med artikel 5 i EU-kommissionens forslag til regulering af Euroen som lovligt betalingsmiddel, udsendt den 28. juni 2023, hvoraf det bl.a. fremgår, at en legal grund til at afvise sedler med høj denomination bl.a. kan være, hvis værdien af sedlen er disproportional med værdien af det beløb der skal betales. En yderligere legal grund til at afvise kontanter angives til at være, hvis der enten ikke er byttepenge i kassen eller hvis der som følge af udbetalingen af byttepenge ikke længere er tilstrækkeligt med byttepenge i kassen til at kunne gennemføre de normale daglige transaktioner

Supplerende foreslår Dansk Erhverv, at butikken skal kunne have mulighed for at tilbyde kunder at indsætte byttepenge på kundens bankkonto via kundens betalingskort. I dag er udgangspunktet at kortindløserne ikke automatisk tilbyder denne mulighed, idet der som udgangspunkt skal have været en debitering af kortet, førend der kan foretages en kreditering. Dette skyldes hensynet til at forebygge hvidvask. Dette giver helt generelt anledning til udfordringer for detailhandlen – dvs. ikke alene som følge af udfasningen af 1.000-kronesedlen, men problemet er naturligvis forstærket i øjeblikket. Dansk Erhverv mener, at så længe der er digitalt spor, må risikoen for hvidvask være begrænset, hvorfor det må være muligt for kortindløserne at tilbyde dette.