Gemt
Presse og Nyheder

3.110 personer forlod ledighedskøen i sidste uge

Netop offentliggjorte tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at ledigheden faldt med omtrent 3.110 personer i sidste uge (uge 37). Dermed er der fortsat ingen træthedstegn, at spore på arbejdsmarkedet. Ledigheden er nu faldet med uafbrudt over de seneste syv uger, hvor lige under 25.150 personer har forladt ledighedskøen. Status er nu, at coronaledigheden i alt er blevet reduceret med knap 31.000 personer siden toppen i starten af juli.

Nyhed

14. september 2020

Mandag blev der offentliggjort tal fra Beskæftigelsesministeriet, der viser at ledigheden faldt med omtrent 3.110 personer i sidste uge (uge 37). Dermed er der fortsat ingen træthedstegn, at spore på arbejdsmarkedet. Ledigheden er nu faldet uafbrudt over de seneste syv uger, hvor lige under 25.150 personer har forladt ledighedskøen. Status er nu, at coronaledigheden i alt er blevet reduceret med knap 31.000 personer siden toppen i starten af juli.

Det må siges at være en positiv overraskelse af de helt store. Vi havde bestemt ikke forventet et så stabilt fald i ledigheden hen over sommeren og det tidligere efterår. Det vidner om, at store dele af dansk økonomi er kommet fornuftigt op i gear igen i forbindelse med genåbningen af samfundet. Dertil er der endnu ikke tegn på, at udløbet af lønkompensationsordningen d. 29. august har løftet ledighedstallene her i september.

Udfordringerne i efteråret hober sig op
Ser vi fremad, så er desværre en betydelig risiko for at ledigheden igen vil begynde at stige hen over efteråret. De personer, der mistede deres job i forbindelse med lønkompensationsordningens ophør d. 29. august vil først ramme ledighedstallene senere pga. den normale opsigelsesvarsel på 1-3 måneder. Vi vurderer, at ca. 30.000 personer modtog lønkompensation i slutningen af august. Det er altså et relativt stort antal personer, der har skulle genfinde fodfæste på arbejdsmarkedet her i starten af september.

Der er desværre også tegn på, at den fremgang vi ellers har set i antallet nye jobopslag hen over sommeren er blevet afløst af nye fald i august. Det er særligt tydeligt inden for kultur og fritid, samt restaurationsbranchen. Faldet i virksomhedernes ansættelseslyst sker tilmed på et tidspunkt, hvor antallet af nye jobopslag fortsat ligger omtrent 6% under samme niveau sidste år. Det kan desværre ikke udelukkes, at det stigende smittetal allerede nu har fået flere virksomheder til at holde igen med nyansættelserne.

Risikoen for en tydelig stigning i smitten hen over efteråret er desværre også tydeligt tiltagende. Det er meget bekymrende, da en stigende smitte vil tynge forbruget voldsomt og kan føre til nye restriktioner i hele eller dele af landet. En kraftig stigning i smitten vil tilmed ramme de i forvejen hårdt pressede erhverv inden fra oplevelseserhvervene hårdest. Oplevelseserhververne, der tæller hoteller, restauranter, turisme og underholdning.

Politikerne skal sove med støvlerne på
Bliver dansk økonomi ramt af et nyt stort smitteudbrud i efteråret vil det være en stor streg i regningen, der vil kunne sende væksten voldsomt ned og forlænge krisen mærkbart. Det er derfor også uhyre vigtigt, at man fra politiske står klar med nye hjælpepakker, hvis smitten igen kommer ud af kontrol og det bliver nødvendigt at lukke ned for hele eller dele af samfundet. Det er uhyre vigtigt, at den politiske reaktion kommer hurtigt og resolut, hvis vi skal undgå de helt store økonomiske skadevirkninger af et eventuelt nyt smitteudbrud i form et nyt kraftig jobtab.

Kontakt os

Politik og Analyse

Tore Stramer

Cheføkonom
Medarbejderprofil

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.