Brexit kommer - lidt forsinket

Af Lasse Hamilton Heidemann, Dansk Erhvervs EU-kontor

Alt tyder på, at briternes farvel til EU bliver udskudt med en såkaldt overgangs- eller transitionsperiode.

Det er der al mulig grund til at være tilfreds med fra dansk erhvervslivs side. De problemer, som briternes exit fra Unionen medfører, er selvsagt ikke løst, men det er en væsentlig sejr, hvis der indtil 31. december 2020 i al væsentlighed gælder samme regler som på nuværende tidspunkt. Det betyder, at vi får noget mere tid med uforstyrrede forretningsgange og de mange negative konsekvenser, som Brexit vil medføre.

Samtidig får forhandlerne mere tid til at arbejde på den egentlige aftale, der skal på plads. Ved mere eller mindre at fortsætte briternes medlemskab undgås det også, at man får to overgange (fra medlemskab til mellemperiode til endelig aftale), men reelt kan nøjes med én (fra ”medlemskab” til endelig aftale).

Brexit means Brexit
Ønsketænkning koster ikke noget, men selvom der i visse kredse er et stærkt ønske om, at briterne bliver i det indre marked og toldunionen, eller forlænger overgangsperioden i en længere periode, til folkestemningen eventuelt vender, så er det mest sandsynlige scenarie nok fortsat, at ”Brexit means Brexit”, som den britiske premierminister Theresa May har udtrykt det i flere omgange.

Frihandelsaftale af hidtil uset omfang og dybde
Formen kender vi ikke, men hvis man tager bestik af briternes udmeldinger, så vil en endelig aftale nok være en frihandelsaftale af forhåbentligt hidtil uset dybde og omfang. Store spørgsmål som eksempelvis grænsen mellem Irland og Nordirland udestår fortsat og kan blive en stor knast i forhandlingerne fremover.

Hvordan forbereder virksomhederne sig på Brexit?
Det oplagte spørgsmål er naturligvis: Hvad gør man som virksomhed for at forberede sig på Brexit?

Da svaret på spørgsmålet hænger tæt sammen med den aftale, som endnu ikke er på plads, er det i sagens natur svært at svare entydigt. Når det er sagt, så gør Dansk Erhverv sit for at skabe så meget klarhed som muligt for medlemmer så tidligt i processen som muligt. Vi har på både højt og lavere niveau bedt de danske myndigheder om at forberede nogle basisoplysninger til danske virksomheder om, hvordan man kan forholde sig. Dette har resulteret i nogle spæde skridt til en egentligt ”brexit preparedness”-strategi fra Regeringens side – og det er meget positivt.

Konceptet er kendt fra EU-Kommissionen, som allerede har offentliggjort en stribe papirer om, hvad der sker, hvis UK rammer ”no-deal”-scenariet. Nu ser det imidlertid ikke ud til, at UK i hvert fald inden december 2020 faktisk rammer dette scenarie – så oplysningerne er i virkeligheden ikke særligt anvendelige for virksomhederne. Vi har foreslået en mere konkret strategi, hvor man i stedet for at gætte på udfaldet af forhandlingerne – udpeger de områder, hvor virksomheder skal være opmærksomme på kommende forandringer. Listen er lang og kan kun vanskeligt blive helt udtømmende, men som tjek-liste kunne den være nyttig i forhold til at sikre, at man som virksomhed har fået vurderet de væsentligste forhold, og hvad et ændret forhold til UK betyder for ens forretning. Senere kan oplysningerne så opdateres efterhånden, som resultaterne af forhandlingerne bliver mere klare.

Der er, på trods af overgangsperioden, stor usikkerhed i forhold til Brexit, og dette vil desværre fortsætte en tid endnu. Det må vi indstille os på.