Cookie-slagsmålet fortsætter i Bruxelles

EU har med GDPR sat en ny guldstandard for at beskytte persondata. Men det har været hårdt og 8 milliarder kr. dyrt for danske virksomheder at blive klar til den nye databeskyttelsesforordning. Det viser Dansk Erhvervs beregninger.

Til trods for det mener Europa-Kommissionen fortsat, at der er behov for at beskytte kommunikationsdata yderligere. Derfor fremsatte Kommissionen i januar 2017 et forslag om at opdatere det såkaldte ePrivacy-direktiv, der i Danmark oftest er kendt som Cookiedirektivet. Det fastlægger reglerne for at beskytte elektronisk kommunikationsdata. Hele formålet er at strømline disse regler med GDPR, og at de mange nye netbaserede kommunikationstjenester som for eksempel Messenger og WhatsApp skal dækkes af samme regler som traditionel telekommunikation.

Risiko for jungle af pop-up samtykke bokse
”Men selv om der er et behov for at ajourføre direktivet og skabe lige spilleregler for at anvende kommunikationstjenester, virker forslaget fra Europa-Kommissionen ikke gennemtænkt. Der er mange overlap med GDPR, og samtidig er de to lovgivninger ikke strømlinet, når det for eksempel kommer til retsgrundlagene for databehandling. ePrivacy lægger op til endnu større brug af samtykke som behandlingsgrundlag - også for såkaldt metadata, som populært sagt er ”data om data”. Forslaget risikerer at lede til en jungle af pop-up samtykke bokse, yderligere koncentration af markedet for online markedsføring og at hæmme innovation,” siger chefkonsulent Poul Noer, Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv er på bolden i Bruxelles
Allerede før forslaget blev fremsat, forholdt Dansk Erhverv sig kritisk til behovet for ePrivacy reglerne, fordi GDPR nu dækker al persondata - også det der er kommunikationsdata:

”Det samme har været gældende for vores europæiske samarbejdsorganisationer. Vi går selvfølgelig ind for, at privatlivets fred skal beskyttes. Men er det virkelig nødvendigt at beskytte den samme data dobbelt, eller at behandle al kommunikationsdata som om det var sensitive persondata?,” spørger EU-konsulent Katinka Clausdatter Worsøe, der følger forhandlingerne tæt fra Dansk Erhvervs kontor i Bruxelles:

”Vi har holdt møder med Europa-Kommissionen på forskellige niveauer, med danske og udenlandske medlemmer af Europa-Parlamentet, med forskellige medlemslandes repræsentanter i Minister Rådet og med de danske EU-ordførere i Folketingets Europaudvalg, samt det danske embedsværk både i Bruxelles og København. Dog må vi erkende, at der desværre har været stor forskel på lydhørheden og forståelsen af de praktiske konsekvenser af forslaget.”

Minister Rådet tager sig god tid
Europa-Parlamentet vedtog sin holdning allerede tilbage i oktober 2017. Det var efter en ophedet debat, hvor det største parti, det konservative og erhvervsvenlige European Peoples Parti - EPP, endte med at stemme imod forslaget. Det var dog ikke nok til at stoppe forslaget i at opnå et snævert flertal og mandat til at indgå såkaldte trilog forhandlinger med Minister Rådet.

Europa-Parlamentets holdning indeholder ifølge Dansk Erhverv forbedringer på nogle få områder. Men på nogle centrale artikler, blandt andet om browseres rolle, går Parlamentet endnu længere end Europa-Kommissionen.

”I Minister Rådet derimod har medlemslandenes eksperter taget sig tid til at se ordentligt på forslaget og tænke konsekvenserne igennem. Det har givet anledning til en meget lang række af spørgsmål, og derfor er Rådet endnu et stykke vej fra at have fastlagt sin holdning,” siger Katinka Clausdatter Worsøe.

Ministrene blæser på Europa-Kommissionens hastværk
Emnet blev diskuteret af ministrene på deres rådsmøde i starten af juni. Trods kraftige opfordringer fra Europa-Kommissionen om, at de skulle se at nå til enighed, besluttede ministrene, at de har brug for yderligere diskussioner og analyser af forslaget. Især med hensyn til at behandle metadata og browseres rolle i online økosystemet.

Dette skete efter, at 57 organisationer, herunder Dansk Erhverv, havde sendt et fælles brev til ministrene om, at de skulle tage sig tid til at arbejde forslaget igennem og sikre overensstemmelse med GDPR.

”Minister Rådet arbejder i den rigtige retning. Vi er glade for, at Rådet har valgt at tage sig tid til at overveje konsekvenserne og finde bedre løsninger end dem, der oprindeligt var lagt på bordet. Den danske regering har gjort en brav indsats i forhold til blandt andet telefonnummeroplysningen, hvor ønsket er, at hver enkelt person ikke skal give samtykke, men fortsat har ret til at melde fra. Også bestræbelserne på at sikre velgørende organisationers muligheder for at kunne opsøge donationer bredt ser ud til at bære frugt,” siger Poul Noer.

Deadline bliver overskredet, når Europa-Parlamentet går i valgkamp
Med beslutningen om ikke at vedtage en generel indstilling i juni er bolden trillet videre til Minister Rådets næste indehaver af det halvårligt roterende formandskab, nemlig Østrig. Det vil dermed blive op til østrigerne at forhandle en aftale på plads, som alle medlemslande kan leve med. Hvis det lykkes, vil de kunne opnå officielt mandat til at gå i trilog forhandlinger med Europa-Parlamentet ved det eneste telerådsmøde, der er planlagt under Østrigs formandskab, nemlig den 4. december 2018. Derefter vil det østrigske og det efterfølgende rumænske formandskab have indtil marts 2019, hvor Europa-Parlamentet går i valgkamp, og Europa-Kommissionen udskiftes, til at finde en fælles aftale i trilog forhandlinger.

Hellere en god aftale end en hurtig aftale
”Som det ser ud nu, er der ret langt imellem Minister Rådets og Europa-Parlamentets holdning, og ingen af dem får et stort manøvrerum. Vi forventer derfor, at det bliver en lang og tung trilog forhandling. Det er derfor nu usikkert, om det vil være muligt for dem at nå til enighed inden valget til Europa-Parlamentet. Kommissionen vil utvivlsomt blive ved med at presse hårdt på for, at der nås en aftale, inden kommissærerne går af. Men for os er det vigtigere, at parterne når frem til en god og implementérbar tekst, der finder en balance imellem at sikre privatlivets fred og forretningsmuligheder, end at forhandlingerne afsluttes hurtigt. Det vil vi blive ved med at arbejde for i Bruxelles og København,” siger Katinka Clausdatter Worsøe.