; ;
Gemt

Dyr og besværlig dansk enegang mod skattetænkning

Danmark er bagud med at implementere EU’s direktiv med de såkaldte CFC-regler. Reglerne skal hæmme internationale koncerners muligheder for at flytte kapital rundt til datterselskaber og groft sagt placere omkostninger i højtbeskattede lande, mens indtægter kanaliseres til lande med lav skat. Dansk Erhverv kritiserer regeringen for et lovforslag, der først og fremmest vil resultere i administrativt bøvl for mange danske virksomheder.

Nyhed

Dansk Erhverv | Politik - 27. september 2019 - Af Kristian Kongensgaard

Når regeringen taler om, at der potentielt kan stå mange milliarder kr. i tabt selskabsskat på spil, hvis Danmark ikke udnytter et nyt EU-direktiv om de såkaldte CFC-regler til at få opstillet mere effektive skattebomme ved grænserne, så maner Dansk Erhvervs skattepolitiske chef, Jacob Ravn, til besindighed.

”Det er noget af en overdrivelse. Så hullet er de danske skatteregler dog trods alt ikke. Vi skønner, at det samlede provenu af den gældende CFC-skat er på et mindre tocifret millionbeløb om året. Hvis man vælger at implementere reglerne på en anden måde og eksempelvis gør som Sverige eller Finland, der har holdt sig til minimumsdirektivet, så er det svært at se, at det skulle kunne medføre et tab i milliardklassen. Til gengæld er det helt sikkert, at den danske regerings forslag vil betyde massive administrative omkostninger for virksomhederne,” siger Jacob Ravn.

Lovforslag udvider det finansielle indkomstbegreb
CFC-reglerne, der står for Controlled Foreign Company, har fokus på finansiel aktivitet i koncerners datterselskaber i udlandet. Primært handler det om, at man ikke skal kunne føre mobil finansiel indkomst til lavskattelande. Men regeringen ønsker i sit lovforslag at udvide det finansielle indkomstbegreb for danske koncerner, så også afkast fra patent- og varemærkerettigheder samt andre immaterielle aktiver, som aldrig har været i nærheden af Danmark, skal regnes med.

Det haster for regeringen at få implementeret direktivet om CFC-skat. Reglerne skulle være trådt i kraft allerede 1. januar 2019, og nu er Europa-Kommissionen begyndt at rømme sig. Kommissionen har sendt en såkaldt åbningsskrivelse til den danske regering for at få en forklaring på sendrægtigheden.

Forringer konkurrenceevne og investeringslyst
Regeringens forslag er lige nu i høring, men Dansk Erhverv er ikke imponeret af indholdet.

”Grundlæggende handler direktivet om at stoppe internationale koncerners skattetænkning med udenlandske datterselskaber, der fungerer som skuffeselskaber med ingen eller kun begrænset aktivitet. Men da der er tale om et minimumsdirektiv, vil den danske regering stramme reglerne yderligere. I stedet for at få testet hvilke virksomheder, der på baggrund af konkrete kriterier er relevante i forhold til direktivet, så kan rigtig mange virksomheder blive pålagt dokumentation for alle deres datterselskaber. Også selv om de ikke har finansiel indkomst af betydning. Det kan blive en ret stor administrativ byrde for mange virksomheder, fordi indkomsten skal gøres op efter både udenlandske og danske skatteregler,” siger Jacob Ravn og tilføjer:

”Forslaget vil primært ramme internationale selskaber med hovedsæde i Danmark og deres udenlandske datterselskaber. Dels forringer det datterselskabernes konkurrenceevne og moderfirmaets incitament til at investere i udlandet. Dels vil det blive mindre attraktivt at etablere hovedsæde i Danmark.”

Lovforslaget er blevet justeret men ikke tilstrækkeligt
Dansk Erhverv er i øjeblikket i gang med at forberede sit høringssvar til Skatteministeriets forslag. Jacob Ravn har gennem hele forløbet med lovforslaget haft tæt kontakt til dels Skatteministeriets departement og dels virksomheder i berørte brancher. For Dansk Erhvervs medlemmers vedkommende drejer det sig om internationale koncerner inden for blandt andet mode, detailhandel, life science, service og transport.

Jacob Ravn har også som medlem af Skatteministeriets Erhvervskontaktudvalg argumenteret for at få de foreslåede regler blødt op.

Dansk Erhverv har løbende i den politiske proces henvendt sig direkte til den siddende skatteminister, både i Karsten Lauritzens tid og nu også til Morten Bødskov.

Dialogen har ført til, at det lovforslag, der nu er sendt i høring, er justeret væsentligt i forhold til det oprindelige lovforslag.

”Der er blevet luget ud, så færre virksomheder vil blive omfattet. Men justeringerne er ikke tilstrækkelige. Vi er fortsat grundlæggende bekymret,” siger Jacob Ravn.

OECD’s anbefalinger er den rigtige vej at gå
Den nye socialdemokratiske regering satser på at få loven vedtaget, så den kan træde i kraft den 1. januar 2020, og dermed undgå at få problemer med Europa-Kommissionen. Ifølge Dansk Erhvervs skattepolitiske chef vil loven ikke få tilbagevirkende kraft for 2019, selv om den skulle være implementeret tidligere.

EU-direktivet hviler langt hen ad vejen på de anbefalinger, som OECD har på dette område. Målet med direktivet er at skabe en fælles ramme i EU til at implementere OECD’s principper yderligere. OECD har ganske vist ikke lige som EU lovgivende myndighed, men over 130 OECD-lande tager i større eller mindre omfang principperne til sig. Dermed kommer vi nærmere fælles internationale standarder for CFC-beskatning.

”OECD’s anbefalinger er derfor den rigtige vej at gå. Men den danske regering bør ikke brodere videre på principperne, som den er i færd med nu, og gøre reglerne mere komplicerede end nødvendigt,” siger Jacob Ravn.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Jacob Ravn

Advokat, souschef PA og Skattepolitisk chef
Medarbejderprofil