; ;
Gemt

Danskerne køber ind på udsalg i januar og november

Mandag blev der offentliggjort tal fra Danmarks Statistik, der viser at detailomsætningen steg med 0,5% i januar sammenlignet med december, når der korrigeres for prisudvikling, sæsonudsving og effekten af handelsdage. Stigningen kommer efter et fald i detailsalget december og en stigning november. Det tyder på at danskerne i højere grad har fået for vane at købe på udsalg i januar og i november i forbindelse med årets Black Friday. Det falder godt i tråd med, at danskerne generelt er blevet mere sparsommelige over de seneste år.

Nyhed

24. februar 2020

Men det står desværre også klart, at detailsalget samlet set har udviklet sig svagt over de seneste tre måneder. Ser man på det samlede detailsalg for perioden november 2019 til januar 2020, så var der et fald på 0,1% sammenlignet med de foregående tre måneder. Det må siges at være skuffende med tanke på, at danskernes privatøkonomi ellers er bundsolid i øjeblikket.

En del af forklaringen er formentlig, at danskerne i højere grad køber ind via udenlandske netbutikker, der ikke indgår i dagens offentliggørelse. Når det er sagt, så er det svage detailsalg også et klart tegn på, at danskerne generelt er blevet mere forsigtige. De seneste tal for forbrugertilliden viser, at danskerne er blevet mere bekymret på dansk økonomis vegne og forventer stigende arbejdsløshed. Når forbrugerne bliver mere bekymrede for fremtidsudsigterne, så er automatreaktionen normalt at der skrues ned for forbruget og op for opsparingen.

Ser videre ind i 2020, så forventer vi generelt en fortsat svag fremgang i detailsalget herhjemme.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Tore Stramer

Cheføkonom
Medarbejderprofil