; ;
Gemt

Deltag i Madens Folkemøde på Lolland-Falster

I maj afholdes Madens Folkemøde for første gang. Ambitionen er at samle hele mad-Danmark til en samtale om fremtidens mad.

Nyhed

DANSK ERHVERV | FØDEVARER - 21. MARTS 2019

Madens Folkemøde er et nyt initiativ på Lolland-Falster med inspiration fra Naturens Folkemøde i Hirtshals og Kulturens Folkemøde på Mors, som alle er fokuserede alternativer til Folkemødet på Bornholm.

Madens Folkemøde afholdes for første gang nogensinde den 10.-11. maj 2019 på Engestofte Gods ved Maribo på Lolland. Dansk Erhverv deltager med et debatarrangement lørdag den 11. maj.

Du skal med til Madens Folkemøde, hvis du arbejder med mad, fødevarer og gastronomi eller er interesseret i, hvad der rører sig på madfronten. Ambitionen er nemlig at samle hele mad-Danmark til en samtale om fremtidens mad.

Madens Folkemøde består af debatter, talks, workshops, et stort madmarked og et område for børn. I alt forventes der 50 debatter og talks fordelt over to dage med 5-10.000 besøgende første år og 20.000 besøgende i de kommende år.

Bag Madens Folkemøde står en gruppe af Danmarks mest markante madstemmer. Blandt andre Claus Meyer, tidligere fødevareminister Henrik Høegh, iværksætter og medstifter af Sticks'n'sushi Kim Rahbek Hansen og formand for Økologisk Landsforening Per Kølster.

Læs mere om Madens Folkemøde. 

Kontakt

Handel

Lotte Engbæk Larsen

Branchedirektør for Handel
Medarbejderprofil