; ;
Gemt

Den globale afmatning har ramt eksporten

Offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik mandag viser, at vareeksporten steg med 0,1% i oktober. Dertil faldt eksporten med 2,6% i september.

Nyhed

Dagens økonomiske kommentar den 9. december 2019

Det er naturligvis en dårlig nyhed, at den danske eksport nu samlet set er faldet over de seneste to måneder. Faldet er ikke markant, men kommer efter en periode med ellers flot fremgang i eksporten. Den seneste svage udvikling i eksporten kan derfor meget vel være et varsel om, at den afmatning vi har set på vores største eksportmarkedet nu også har ramt de danske eksportvirksomheder.

De foreløbige BNP-tal fra Tyskland, Sverige og Storbritannien har vist omtrent nulvækst over de seneste kvartaler. Det er bekymrende, da Sverige, Tyskland og Storbritannien aftager omtrent en tredjedel af den samlede danske eksport.

Det er dog også lyspunkter i mandagens tal. Eksporten til USA er steget med knap 36% i år, hvilket betyder, at USA har overtaget Tysklands status som Danmarks største eksportmarked. Det er særligt salget af medicin, der er steget pænt i USA.

Fald i importen varsler vækstnedgang
Ser vi udviklingen importen, så er der heller ikke meget at smile over. Importen faldt med 0,9% og er nu faldet fire måneder i træk. Det er særligt importen af maskiner, der er faldet over de seneste måneder. Det er bekymrende, da faldet i importen er et tegn på svagere vækst i såvel investeringerne og privatforbruget.

Mandagens svage tal for importen og eksporten viser desværre, at væksten i dansk økonomi er bremset op over de seneste måneder. Vi sælger færre varer på vores eksportmarkeder og nedgangen i importen vidner om et fald i den indenlandske aktivitet. Det er desværre ikke overraskende med tanke på den tydelige afmatning vi har set på vores eksportmarkeder og den seneste nedgang i den hjemlige erhvervstilliden.

Ser vi fremad, så forventer vi fortsat at vi kommer til en se en bedring i det nuværende dystre vækstbillede. Men vi skal berede os på at væksten næste år nok ikke blive meget højere end 1%. Til sammenligning har vi har haft en årligt BNP-vækst på over 2% over de seneste 2-3 år.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Tore Stramer

Cheføkonom
Medarbejderprofil