Presse og Nyheder

E-sport i kraftigt vækst

Spil på e-sport er vokset med 155 procent fra 2016 til 2017 og er nu den sjettestørste sportsgren hos Danske Spil. Computerspil har godt fat i alle aldersgrupper, lyder det fra Dansk Erhverv

Nyhed

Spil som Counter-Strike, League of Legends og DOTA 2 fylder mere og mere i danskernes bevidsthed. E-sport er nu den sportsgren som 6. flest spiller penge på hos Danske Spil – større end fx cykling, badminton og amerikansk fodbold, viser ny analyse fra Dansk Erhverv og Danske spil. Og det er ikke kun på teenageværelserne, at der sættes penge på e-sport. 48 pct. af alle, spillere er over 30 år, og 11 pct. er kvinder.

”Der er ikke overraskende, at det i høj grad er unge der interesserer sig for de professionelle gamere, men tallene viser, at man altså ikke lægger interessen fra sig, bare fordi man får havetraktor og bliver gråsprængt. Tallene tyder på, at e-sport er ved at blive en folkesport,” siger IT-fagchef Janus Sandsgaard fra Dansk Erhverv.

Dansk Erhvervs analyse bygger på tal fra Danske Spil, der er førende på spil på e-sport, og som længe har været opmærksom på potentialet.

”Der er ingen tvivl om, at potentialet i e-sport er kæmpestort, og vi har endnu ikke set toppen af det. Det var en niche, da vi som de første i Danmark begyndte at udbyde spil på e-sport i 2014. I dag er vores konkurrenter også blevet klar over potentialet. Derfor arbejder vi hele tiden benhårdt på at udvikle vores produkt og være der, hvor kunderne er, så vi kan fastholde vores position på et marked, som vi kun tror vil vokse fremover”, siger Danske Licens Spils adm. direktør Niels Erik Folmann

Det er særligt spillet Counter-Strike, hvor spillerne er samlet i hold, der dyster mod hinanden i simulerede krigssituationer, som fylder blandt gamere og spillefugle. Counter-Strike tegner sig for 60 procent af det samlede spil på e-sport med et godt stykke ned til spillene League of Legends og DOTA2 på anden og tredjepladsen.

Analysenotat - E-sporten boomer

pdf

Download

Kontakt os

Rådgivning & Videnservice

Janus Sandsgaard

Fagchef for IT og Digitalisering
Medarbejderprofil

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.