Efterbetalingskrav vedrørende løntillæg var ikke forældet efter 8 år

Forældelse
Forældelse betyder, at man mister det krav, man havde på betaling, hvis der er forløbet en vis periode. Det kaldes forældelsesfristen. Forældelsesfristen er i udgangspunktet 3 år. I sager vedrørende et ansættelsesforhold er fristen dog forhøjet til 5 år.

Hvis en medarbejder ikke kender til sit krav på fx løntillæg, regnes forældelsesfristen først fra den dag, hvor vedkommende fik eller burde have fået kendskab til sit krav. Suspensionen er dog kun mulig ved ”faktiske vildfarelser”, dvs. vildfarelser om faktum.

I modsætning hertil kan der være tale om ”retlige vildfarelser”, som ikke medfører suspension af forældelsesfristen. Uvidenhed om fx lovgivningsmæssige eller overenskomstmæssige forhold karakteriseres som uvidenhed om retlige og ikke faktiske forhold.

Sagen kort
Den konkrete sag handlede om en omsorgs- og pædagogmedhjælper, som havde været ansat i en kommune siden november 2006. I forbindelse med lønforhandlinger i 2016 blev det opdaget, at medarbejderen siden november 2008 ikke havde fået udbetalt korrekt løn i henhold til overenskomsten. Der var nemlig ved oprettelsen i kommunens lønsystem sket en fejl i registreringen, som gjorde, at medarbejderen ikke automatisk fik udbetalt nogle erfaringstillæg.

Spørgsmålet var derfor, om medarbejderen havde krav på efterbetaling, eller om kravet var forældet. I sagen var det centralt, om medarbejderen eller hendes fagforening burde have opdaget fejlen.

Kommunen imødekom under sagen en del af medarbejderens efterbetalingskrav, men afviste med henvisning til forældelse den del af efterbetalingskravet, der lå mere end 5 år tilbage.

Arbejdsrettens afgørelse
Arbejdsretten vurderede, at medarbejderen var uvidende om fejlen, idet hun gik ud fra, at hun fik korrekt løn efter overenskomsten.

Arbejdsgiveren hævdede under sagen, at medarbejderen havde befundet sig i en retlig vildfarelse, som ikke kunne begrunde suspension af forældelsen. Arbejdsretten vurderede derimod, at sådanne vildfarelser i retspraksis er blevet anset for at være af ”faktisk karakter”, og det betød, at "utilregnelig uvidenhed" førte til en suspension af forældelsen.

Herefter vurderede Arbejdsretten, om medarbejderen burde have fået kendskab til den forkerte lønudbetaling tidligere, end det var tilfældet. Arbejdsretten udtalte i den forbindelse, at en arbejdsgiver har pligt til at beregne lønnen korrekt på baggrund af de oplysninger, den ansatte har givet, og at medarbejderen således havde haft rimelig grund til at forvente, at hendes arbejdsgiver levede op til den pligt. Medarbejderen havde heller ikke en særlig anledning til at kontrollere, om hendes løn var korrekt beregnet, herunder om hun fortsat var placeret på det rigtige løntrin i henhold til overenskomsten.

Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt var derfor suspenderet, og medarbejderens efterbetalingskrav var ikke forældet.

Dansk Erhverv bemærker
Det er altid en konkret vurdering, om der er indtrådt forældelse, herunder om der er forhold, der kan begrunde suspension af de almindelige forældelsesregler. I den konkrete sag fandt Arbejdsretten, at arbejdsgiveren var nærmest til at bære risikoen for, at det overenskomstbestemte tillæg ikke var blevet korrekt udbetalt. Alt afhængig af de konkrete omstændigheder kan en sag om efterbetaling af lønkrav dog falde anderledes ud.

Kontakt Dansk Erhverv for rådgivning, hvis du som medlem har sager, hvor du bliver mødt med ældre lønkrav mv. fra medarbejdere.